Det er ikke kun det økonomiske regnskab, du skal forholde dig til

Cobe er ikke blot fortællingen om en tegnestue, der på 15 år er gået fra et enmandskontor til et firma på 140 ansatte og med ansvaret for at skabe en hel ny bydel i København. Det er også fortællingen om en tegnestue, som på blot to år er blevet en af frontløberne inden for bæredygtigt byggeri.

Skrevet af Marie Hundeboll Plum

Når man i Danmark snakker om bæredygtig arkitektur, er Cobe et af de navne, der popper op. Den internationale tegnestue med over 140 medarbejdere har de sidste to år haft bæredygtighed som deres vigtigste fokuspunkt, både når de tilbyder løsninger inden for byplanlægning, landskabsarkitektur og bygningsarkitektur. Dermed er de med til at sætte bæredygtighed i byggebranchen på dagsordenen og er blandt de tegnestuer, som hele verden kigger over skulderen hos. Manden bag Cobe er arkitekt Dan Stubbergaard. Han grundlagde tegnestuen i 2006, og siden grundlæggelsen har den københavnske tegnestue ekspanderet

voldsomt og er blandt dem, der har sat et stort arkitektonisk aftryk på hovedstaden. Cobe har vundet utallige danske og internationale arkitektpriser og har skabt ikoniske bygningsværker såsom Karen Blixens Plads, Papirøen og The Silo, sidstnævnte der primært består af genanvendt beton. Og at nå så langt på så kort tid har selvfølgelig handlet om hårdt arbejde og en vis portion held. Men det har også handlet om noget andet.

– Vi har været gode til at ramme tiden og have noget at sige, som de andre ikke har sagt. Mit mantra er, at hvis vi skal skabe noget, så skal det være bedre end det, der var før. Når du skal bygge noget nyt, skal du lave om på et sted. Og hvis vi arkitekter ikke er dygtige nok til at gøre det til et betydeligt bedre sted, både socialt, kulturelt og miljømæssigt, så skal vi hellere lade være, siger grundlægger af Cobe Dan Stubbergaard.

Et bæredygtigt wake up call

Den bæredygtige ambition er forholdsvis ny hos Cobe. Den blev først en realitet for to et halvt år siden, da Dan Stubbergaard fik det, han selv betegner som et wake up call til folkemødet på Bornholm. Her havde han et møde med en bygherre, der fravalgte Cobe til hans byggeprojekt med den begrundelse, at Cobe ikke havde en grøn nok profil. DET fik Dan Stubbergaard op af stolen. Mindre end en uge senere havde han indkaldt hele Cobes stab til et møde om de seriøse forandringer, han nu ville gennemføre for at få Cobe til at blive en bæredygtig frontløber.

Dagen for mødet blev døbt ”Dag nul” for at tydeliggøre, at fra nu af skulle alt være anderledes. Fra nu af gjaldt nogle helt andre prioriteter, og alle skulle arbejde målrettet på at tillære sig viden om bæredygtigt byggeri for at nå i mål med den nye dagsorden. Samtidig valgte de at kortlægge Cobes eget co2 aftryk, og det førte blandt andet til fire vegetardage om ugen og nedskæringer af transportomkostningerne. Nu talte alle på tegnestuen om adfærd og fik en ambition om at skabe en forandring i det byggede miljø.

– Det har været enormt vigtigt for os at ændre vores egen adfærd, fordi det gør den grønne omstilling konkret og virkelighedsnær. Men lige så vigtigt er det, at vores projekter og vores bygherrer minimerer deres klimaaftryk. Vi laver co2 regnskaber på næsten alt det, vi tegner, og når vi sidder foran en bygherre, er det enormt vigtigt for os at forklare dem, at ja, det er lidt dyrere at bygge i træ eller bruge genbrugsmaterialer. Men det er ikke kun det almindelige regnskab, du skal forholde dig til. Der er også et co2 regnskab, som er lige så vigtigt, og det skal du også holdes op på. Det er blevet et vigtigt designparameter hos os, siger Dan Stubbergaard.

I 2018 flyttede Cobe ud i Pakhus 54 i Nordhavn, som tegnestuen har arbejdet på at gøre til en helt ny bæredygtig bydel i København siden 2008. Det nedlagte industriområde skal frem til 2050 omdannes til en bydel med plads til 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser, og da udviklingen af Nordhavn gik i gang, var der tale om Skandinaviens største byudviklingsprojekt med op mod 3,5 mio. kvadratmeter byggeri. Projektet er DGNB-certificeret til platin på byplanlægningsniveau, og derfor skal byggerierne leve op til højere standarder, end bygningsreglementet foreskriver. På den måde skal Nordhavn være en foregangsby for bæredygtig byudvikling og energieffektivt byggeri.

– Nordhavn bliver bæredygtigt på mange parametre. Vi skaber en grøn mobilitet ved hjælp af metroen og supercykelstier. Vi vælger at transformere og bevare meget af det, der var i forvejen. I stedet for at rive det hele ned, skal vi prøve at redesigne de ting, vi allerede har. De bygninger, der bliver bygget, skal certificeres efter DGNB-standarten med en målsætning om at opnå guld, og man bruger blandt andet havvand til køling. Og fordi byggeprocessen varer de næste tredive år, vil der hele tiden opstå nye bæredygtige løsninger, som implementeres løbende, siger Dan Stubbergaard.

Et af de seneste projekter i Danmark, der blev taget i brug i 2019, er Karen Blixens Plads ved Københavns Universitet. Her har Cobe haft fokus på at klimasikre pladsen ved at integrere naturen og tænke i biodiversitet ved at udnytte regnvandet til at skabe vådbiotoper, bruge langtidsholdbare materialer, der kræver et minimum af vedligeholdelse og sørge for, at alle elementer passer ind i den grønne profil. Ikke så underligt vandt de derfor også klimaprisen til Building Awards 2020.

– Karen Blixens Plads har altid været bagsiden af universitetet. Vi ville ændre det til at være forsiden. Og så er der særligt to parametre, som gør pladsen bæredygtig. Vi har tilvejebragt en kæmpe cykelparkering for at fejre det at cykle, og den har vi skabt i rum under landskabet, så cyklerne ikke tager plads fra bylivet. Og så har vi haft fokus på bæredygtighed i form af regnvejr, natur og biodiversitet, som er blevet et med universitetet, siger Dan Stubbergaard.

”En bygning skal gives videre til de kommende generationer. Derfor er det enormt vigtigt, at et hus ikke er en statisk ting. Det skal kunne laves om, så man ikke behøver at rive det ned for at bygge noget nyt. Det, der ikke må ske, er, at vi bygger noget, der ikke kan transformeres eller er af så lav kvalitet, at vi bliver nødt til at rive det ned.” Dan Stubbergaard

Foto: Julie Montauk

Transformationsevne og bæredygtige materialer

For Dan Stubbergaard er det afgørende, at et byggeri er fleksibelt, så det kan transformeres med tiden, når de sociale behov ændrer sig. Det har de implementeret i deres prestigebyggeri HALFTIME, som er Adidas´ hovedkontor i den tyske by Herzogenaurach. Taget er bygget i beton og består af ovenlysvinduer og solpaneler, således at bygningen er oplyst af naturligt sollys indvendigt og samtidig kan forsyne sig selv med energi. Alle rum og inddelinger under taget kan løbende omfordeles og skabe nye rammer for en ny situation. På den måde er det en multifleksibel bygning, der kan omkalibreres efter behov og fremtidssikre Adidas.

– En bygning skal gives videre til de kommende generationer. Derfor er det enormt vigtigt, at et hus ikke er en statisk ting. Det skal kunne laves om, så man ikke behøver at rive det ned for at bygge noget nyt. Det, der ikke må ske, er, at vi bygger noget, der ikke kan transformeres eller er af så lav kvalitet, at vi bliver nødt til at rive det ned. Husets konstruktion og facader skal have en lang levetid, og her er der bare mange, der laver det rigtig dårligt og ikke tænker i, at det skal kunne holde længe og have en fleksibel og foranderlig struktur, siger Dan Stubbergaard.

Udover at Cobe går meget op i, at en bygning skal kunne transformeres og bruges igen og igen på nye måder, er de også meget optagede af materialevalg. Her er CLT certificeret træ blevet tegnestuens favorit, som ikke kun er langt mindre miljøbelastende end beton, men som også har en afstressende og beroligende påvirkning på mennesker. For nylig vandt Cobe konkurrencen om at bygge et co2 neutralt museum af CLT certificeret træ i den svenske by Lund, der skal stå færdigt i 2024. Taget består udelukkende af solceller, og i hjertet af bygningen har de skabt en landskabsbiotop, så det er bygningen, der omslutter naturen. Når man er på museet, kigger man således ind i naturen fra alle steder.

– Vi har haft en kraftig stigning i brugen af træ som byggemateriale, og det bliver kun mere og mere. Det skaber et fantastisk arkitektonisk udtryk og giver rigtig god mening, når det kommer til opskalering, præfabrikation, præcision og livscyklus. Der er en reduktion i co2 på 80 procent, når man vælger at bygge i træ fremfor beton, siger Dan Stubbergaard.

Manglende co2 krav i lokalplaner

Cobes grundlægger er meget bevidst om det ansvar, der følger med at være blandt de tegnestuer, der har præget København mest de sidste ti år. Ikke kun når vi taler om miljøpåvirkning, men også når det handler om den sociale påvirkning, en bygning har. Ifølge Dan Stubbergaard definerer bygninger de rammer, mennesker kan agere inden for og påvirker deres adfærd. Derfor er det afgørende, at den påvirkning er i en positiv retning og livability et begreb, som tegnestuen har meget fokus på, når de sidder med byplanlægning, arkitektur eller landskabsarkitektur.

– Der er kæmpe forskel på, om en bygning bliver tegnet empatisk, inkluderende og åben eller formel, lukket og ekskluderende. Det, jeg brænder enormt meget for, er, hvordan en bygning, en by eller et byrum bidrager til et fællesskab og favner den sociale dimension. Først sidder man og tegner projektet og gør sig en masse tanker. Men når man så står der og ser bygningen, byen eller byrummet blive taget i brug, forstår man meningen med det hele. At se mennesker give det liv og gøre det til en del af kulturen er det fantastiske for mig, siger Dan Stubbergaard.

På trods af det kun tog Cobe to år at skabe en gennemgribende grøn omstilling, frygter Dan Stubbergaard, at omstillingen nok ikke vil gå så hurtig i resten af branchen. Og det er et stort problem. For hvis vi skal nå klimamålene om 70 procents reduktion af co2 inden 2030, skal branchen begynde at designe og bygge helt anderledes, end den hidtil har gjort. Og det skal gå hurtigt. For Dan Stubbergaard er det store spørgsmål derfor, hvordan man skalerer de løsninger, vi har, op, så alle kan benytte sig af dem til at komme med bæredygtige løsninger.

– Byggebranchen står for 40 procent af co2 forbruget. Derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor man i en lokalplan ikke definerer nogle co2 krav, når man nu definerer dagslyskrav, bebyggelsesprocent, parkeringsnormer og alt muligt andet. Det kunne være en så simpel måde at sætte krav til byggeriet, og det ville få os til at rykke for alvor. Så længe ingen definerer den ramme, vi arbejder inden for, så frygter jeg, at de fleste bare fortsætter som hidtil. Så fremhæver byggebranchen og politikerne de få bæredygtige projekter, der får dem til at fremstå grønne, mens størstedelen af alt andet byggeri bliver lavet, som det altid er blevet gjort, siger han.

Artiklen er oprindeligt bragt i magasinet PLATFORM i december 2020

Topbillede: Cobes kontor, Pakhus 54 i Nordhavn. Foto: Rasmus Hjortshøj/COAST

Flere artikler
Antallet af strategiske partnerskaber er fordoblet