Kan et restmateriale fra savværksindustrien blive til fremtidens facadebeklædning? På konferencen Biobaserede Byggematerialer den 26. & 27. august giver Frederik Ankjær Normann Pedersen, COO og medstifter af Re-Claim, et indblik i arbejdet med Barkpanel – et facade- og byggemateriale udviklet af bark fra savværksindustrien. Med udgangspunkt i barkens egne egenskaber viser han, hvordan naturens strukturer kan danne grundlag for nye biobaserede og cirkulære byggeløsninger.
Forud for konferencen kan du læse et spændende interview med Frederik om materialeforståelse, skalering og hvorfor fremtidens byggematerialer måske allerede findes omkring os.
Vil du starte med at introducere dig selv? Hvad laver du til dagligt?
Mit navn er Frederik Pedersen, og jeg er CEO og medstifter af Re-Claim. Til dagligt arbejder jeg med udviklingen af vores barkbaserede facade- og byggematerialer, som vi producerer ud fra reststrømme fra savværksindustrien. Mere konkret arbejder vi med at transformere bark – et materiale som i dag hovedsageligt bliver brændt af som lavværdigt biomassebrændsel – til et biogent byggemateriale med arkitektonisk og funktionel værdi.
Min rolle spænder meget bredt. Jeg arbejder både med strategi, partnerskaber, produktudvikling, pilotprojekter, fundraising, materialetest, kommunikation og dialog med arkitekter, producenter og bygherrer. Som startup er vi stadig i en fase, hvor man som founder er involveret i næsten alle lag af virksomheden – fra møder med investorer og fonde til fysisk produktion af paneler i værkstedet.
Det, jeg personligt finder mest meningsfuldt, er koblingen mellem materialeforståelse, design og systemisk bæredygtighed. Vi forsøger ikke blot at udvikle et nyt produkt, men at gentænke relationen mellem ressourcer, industri og byggeri.
Hvordan begyndte din interesse for biobaserede byggematerialer – og hvad driver dig i dit arbejde i dag?
Min interesse begyndte gennem arkitektur og materialeforståelse. Jeg har altid været fascineret af, hvordan materialer former vores omgivelser, vores adfærd og vores oplevelse af bygninger. Men under mit arbejde med arkitektur blev det også tydeligt, hvor stor en miljømæssig belastning byggebranchen står for, og hvor afhængig sektoren er af energiintensive og fossilt baserede materialer.
Samtidig begyndte jeg at interessere mig for de materialer, vi overser. Ikke kun nye højteknologiske løsninger, men de enorme eksisterende biologiske ressourcer og sidestrømme, som allerede findes omkring os. Bark blev særligt interessant, fordi det i naturen fungerer som træets beskyttende klimaskærm. Det beskytter mod UV-stråling, fugt, temperaturvariationer og biologisk nedbrydning. På mange måder besidder bark allerede de egenskaber, vi forsøger at skabe kunstigt i moderne facadesystemer.
Det blev et afgørende spørgsmål for os: Hvad nu hvis bark ikke er affald, men et overset byggemateriale?
Det, der driver mig i dag, er ønsket om at vise, at fremtidens byggematerialer ikke nødvendigvis skal opfindes fra bunden gennem komplekse kemiske kompositter eller ekstremt energiintensive processer. Måske handler det i lige så høj grad om at forstå naturens egne systemer bedre og designe materialer ud fra dem.
Jeg tror grundlæggende på, at vi i fremtiden bliver nødt til at tænke byggematerialer som integrerede biologiske systemer fremfor isolerede produkter.
Hvad ser du som de største udfordringer og muligheder i forbindelse med biomaterialer i byggeriet?
Der er både tekniske, kulturelle og strukturelle udfordringer.
En af de største udfordringer er, at byggebranchen er ekstremt risikominimerende – med god grund. Bygninger skal holde i mange årtier, og derfor kræves dokumentation, standardisering og reproducerbarhed. Problemet er, at mange biobaserede materialer stadig befinder sig i en overgang mellem eksperiment og industriel modenhed. Det betyder, at startups og materialepionerer ofte står i et vanskeligt spændingsfelt mellem innovation og dokumentationskrav.
Samtidig er vores eksisterende byggesystemer udviklet omkring industrielle materialer som beton, aluminium, stål og plastbaserede produkter. Mange biomaterialer passer ikke nødvendigvis direkte ind i disse logikker. Derfor handler udviklingen ikke kun om materialet selv, men også om konstruktionsprincipper, montage, vedligehold, levetidsforståelse og arkitektonisk accept.
Derudover er der en kulturel udfordring omkring æstetik og aldring. Vi er blevet vant til materialer, der forsøger ikke at ændre sig over tid. Mange biogene materialer patinerer, lever og reagerer på klimaet. Det kræver måske en ny måde at forstå skønhed, holdbarhed og materialekvalitet på.
Men mulighederne er enorme.
Biobaserede materialer giver os mulighed for at lagre CO₂ direkte i bygninger, reducere ressourceforbrug, skabe mere åndbare konstruktioner og etablere regionale materialekredsløb. De kan potentielt skabe en tættere kobling mellem skovbrug, landbrug, industri og byggeri.
For mig handler det ikke kun om at erstatte ét materiale med et andet. Det handler om at udvikle et helt andet materialparadigme.
Hvordan ser du på mulighederne for at skalere løsninger med biobaserede materialer – og hvad skal der til for at komme videre?
Jeg tror, det er vigtigt at være realistisk omkring skalering. Mange tror, at skalering blot handler om at producere mere, men i biobaserede materialer handler det mindst lige så meget om at udvikle robuste værdikæder, dokumentation og tillid.
Vi kommer ikke til at omstille byggebranchen gennem enkeltstående showcase-projekter alene. Der skal etableres reelle produktionssystemer, standarder og industrielle samarbejder. Og så skal vi blive bedre til at acceptere, at nye materialer kræver læringsfaser.
Jeg tror også, at vi skal passe på med at kopiere logikkerne fra traditionelle industrimaterialer 1:1. Mange biomaterialer har andre styrker og begrænsninger, og derfor bør vi udvikle byggesystemer, der arbejder med materialernes egenskaber fremfor imod dem.
For at komme videre kræver det blandt andet:
- Flere pilotprojekter i virkelige bygninger
- Bedre adgang til test- og præ-valideringsmiljøer
- Tættere samarbejde mellem startups, industri, forskere og bygherrer
- Offentlige aktører, som tør være first movers
- Nye måder at vurdere værdi på, hvor CO₂-lagring og ressourceudnyttelse også vægtes
Det vigtigste er måske egentlig, at vi skaber plads til eksperimenter i 1:1-skala. For mange biomaterialer kan ikke udvikles færdigt i laboratoriet alene. De skal møde virkeligheden.
Hvad synes du er det mest spændende, der sker lige nu inden for feltet, og er der nogle projekter, du synes er spændende?
Det mest spændende lige nu er, at feltet er ved at bevæge sig fra nicheeksperimenter til egentlige industrielle diskussioner. For få år siden blev mange biomaterialer primært betragtet som små forskningsprojekter eller arkitektoniske installationer. Nu ser vi større producenter, bygherrer og rådgivere begynde at engagere sig seriøst.
Jeg synes især, det er interessant, når biomaterialer ikke blot bruges som symbolsk grøn beklædning, men integreres dybt i konstruktion, klimaskærm og materialelogik.
Jeg bliver også inspireret af projekter, hvor man arbejder regionalt med sidestrømme og lokale ressourcer. Der ligger et enormt potentiale i at udvikle materialer tættere på deres geografiske oprindelse.
Hos Re-Claim arbejder vi blandt andet med bark som klimaskærm og forsøger at oversætte barkens naturlige egenskaber til arkitektoniske facadeelementer. Vi arbejder samtidig med udviklingen af vores egen biobaserede binder baseret på tanniner fra samme værdikæde som barken. Det er spændende for os, fordi det peger mod materialer, der er mere systemisk sammenhængende og mindre afhængige af fossile tilsætninger.
Jeg synes også, det er spændende at se den voksende interesse for regenerative byggesystemer, biogene kompositter, naturlige bindemidler og nye hybride byggemetoder, hvor digitale produktionsteknikker kombineres med biologiske materialer.
Hvis du skulle sende én vigtig pointe eller opfordring med til deltagerne på konferencen – hvad skulle det så være?
At vi skal turde arbejde mere eksperimenterende og tværfagligt.
Hvis vi vil skabe reelle forandringer i byggebranchen, kræver det, at vi tør arbejde i det felt, hvor der endnu ikke findes alle svarene. Mange af de vigtigste løsninger kommer sandsynligvis ikke fra én enkelt disciplin alene, men fra samarbejder mellem materialeforskning, håndværk, industri, arkitektur og produktion.
Og så tror jeg, det er vigtigt, at vi ikke kun spørger: “Hvordan gør vi eksisterende byggeri lidt mindre dårligt?” men også: “Hvordan kunne fremtidens byggesystemer se ud, hvis vi tog udgangspunkt i naturens logikker fra begyndelsen?”
Hvad kommer du til at tale om på konferencen – og hvad håber du deltagerne tager med sig fra dit oplæg?
Jeg kommer blandt andet til at tale om vores arbejde med bark som byggemateriale og om de erfaringer, vi har gjort os gennem de sidste år med at udvikle barkpaneler til facadebeklædning.
Men jeg vil også gerne tale mere generelt om den virkelighed, mange biomaterialestartups står i. Om spændingsfeltet mellem innovation, dokumentation, produktion og marked. Om hvordan man går fra laboratorieforsøg til pilotprojekter og videre mod industriel skalering.
Jeg håber, deltagerne tager en forståelse med sig af, at biomaterialer ikke bare handler om materialer alene. Det handler om værdikæder, kultur, produktion, arkitektur og måden, vi organiserer byggeriet på.
Og så håber jeg, at folk går derfra med en følelse af optimisme. For selvom udfordringerne er store, oplever jeg også, at der lige nu sker noget meget vigtigt i feltet. Flere og flere begynder at forstå, at fremtidens byggeri nødvendigvis må blive mere biogent, cirkulært og ressourcebevidst.
Vil du høre mere fra Frederik Ankjær Normann Pedersen?
På konferencen Biobaserede Byggematerialer den 26. & 27. august deler Frederik Ankjær Normann Pedersen både konkrete erfaringer fra udviklingen af Barkpanel og perspektiver på de barrierer og muligheder, der følger med, når nye biomaterialer skal bevæge sig fra eksperiment til reel anvendelse i byggeriet.
Efter oplægget deltager han også i en spændende panelsamtale, der sætter fokus på dokumentation, produktion, risikovillighed og de samarbejder, der bliver afgørende, hvis biobaserede materialer for alvor skal finde vej ind i byggebranchen. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.
