Det grønne har ikke blot en positiv indvirkning på vores fysiske og psykiske velvære, det er også en fast del af MASU Plannings arbejde med landskabs- og byudvikling.
På Build for Biodiversity den 26.-27. maj kan du høre et spændende indlæg med Malin Blomqvist, partner & landskabsarkitekt MDL, MASU Planning, som giver dig indsigt i, hvordan den prisvindende landskabstegnestue arbejder strategisk med det grønne for at tilbyde borgerne en mangfoldighed af rekreative- og naturoplevelser – og samtidig tilgodese biodiversiteten.
I denne artikel kan du læse et interview med Malin Blomqvist.
Vil du ikke starte med at introducere dig selv? Hvad er din baggrund, og hvordan arbejder du med bynatur og biodiversitet i dit arbejde?
Jeg hedder Malin Blomqvist og er partner i MASU Planning, som jeg driver sammen med min mand, Sune Oslev. Vi er en internationalt orienteret landskabstegnestue med 25 ansatte fordelt på kontorer i København og Helsinki. Vi arbejder med en bred vifte af landskabsprojekter og udvikler multifunktionelle landskabsrum, der inkorporerer biodiversitet, bynatur, klimasikring og regnvandshåndtering samt arkitektur og design – og som samtidig resulterer i oplevelsesrige grønne arealer.
Bynatur og biodiversitet spiller en central rolle i alle vores projekter, og uanset projektets skala og type bestræber vi os altid på at indarbejde en mangfoldighed af grønne elementer. Derudover arbejder vi også strategisk og konkret med bynatur og biodiversitet. Vi er blandt andet medforfattere til Helsinki Kommunes biodiversitetsguide, som skal forhindre naturtab og bidrage til at øge biodiversiteten i den finske hovedstad.
Hvad ser du at byggebranchen kan bidrage med når det kommer til biodiversitet, og hvilken rolle tror du byer og byrum kan spille?
Byggebranchen – og landskabsarkitekter i særdeleshed – spiller en afgørende rolle, når vi skal fremme biodiversitet og bynatur. Adskillige undersøgelser dokumenterer, hvordan bynatur og biodiversitet styrker den biologiske robusthed, bidrager til at imødegå klimaudfordringerne og fremmer menneskelig trivsel og sundhed – både fysisk og psykisk.
Når det kommer til biodiversitet i byerne, lyder et af de gængse argumenter, at det ikke rigtig giver mening, fordi det kræver store arealer, før det for alvor batter. Men jeg er overbevist om, at selv mindre tiltag for bynatur og biodiversitet har en positiv effekt.
Det understøttes blandt andet af en artikel i artikel i The Guardian, der formidler resultaterne af et finsk forskningsprojekt, som følger 43 finske børnehaver, der har modtaget støtte til at gøre deres udearealer mere vilde og udsætte børnene for øget mikroskopisk biodiversitet. Resultatet er sundere – og måske også gladere – børn med et forbedret immunsystem. Så ’everything counts’ kan man sige.
Er der noget i dit eget liv, du har ændret på efter at have beskæftiget dig med natur og biodiversitet?
Jeg er opvokset tæt på skov og større naturområder udenfor Helsinki, hvorfor naturoplevelser altid har været en vigtig del af min identitet. Det er også en af årsagerne til, at jeg valgte at beskæftige mig med mit fag.
Hvad inspirerer dig mest lige nu? Et menneske, et sted eller et projekt?
Generelt er naturens processer en uudtømmelig kilde til fascination og inspiration. Ligesom den 100-årige David Attenborough har jeg altid prøvet at forholde mig til nye steder og projekter med åbent sind og entusiasme og forsøgt at finde de værdifulde og fantastiske egenskaber og muligheder, der ligger og lurer i det synbart skjulte.
Lige nu er en af de helt store udfordringer at forstå, hvordan vi kan implementere de langsomme processer fra naturbaseret design i vores projekter, der typisk har en afleveringsdato og hurtigt skal opfylde en række æstetiske krav. Disse forskellige måder at forholde sig til udvikling udfordrer og er en læringsproces for alle parter, og det er interessant at finde ud af hvordan vi bedst integrerer naturens kræfter i vores projekter.
I Danmark står vi i de kommende år over for en omfattende kystsikringsindsats, ligesom der højst sandsynligt fortsat bliver igangsat en lang række klimarelaterede indsatser på land. Også her ser jeg naturbaseret design som et oplagt redskab, vi hos MASU Planning løbende søger at indarbejde i vores projekter.
Hvad håber du deltagerne tager med fra din oplæg på Build for Biodiversity?
Det eventyrlige som udviklingsstrategi er titlen på mit oplæg på Build for Biodiversity. Jeg håber, at deltagerne gennem projekter som blandt andet H.C. Andersens Have, Tölöviksparken og Rosendals Torv får øjnene op for de positive effekter, som øget bynatur, biodiversitet og grønne landskabsrum kan bidrage med.
Selv ser jeg frem til at blive inspireret af, hvordan mine fagfæller og andre eksperter skaber grønne løsninger i deres projekter.
Hvilke projekter synes du lige nu er spændende, når det kommer til urban biodiversitet?
MASU Planning modtog en delt andenplads i Arkitektforeningens og Dreyers Fonds konkurrence om Fingerplan 2.0 for forslaget Mere landskab, mere by. Vores hovedgreb er en blå-grøn landskabet-først-strategi, hvor vi argumenterer for, at landskabet skal være styrende for den fremtidige udvikling af hovedstadsregionen. Vi foreslår også, at vi nogle steder skal overgive os til vandet for at blive mere robuste over for fremtidens klimaforandringer.
Det har også været interessant at arbejde med Tölöviksparken, som er en af de største parker i det centrale Helsinki. Den nuværende park blev anlagt for 10 år siden, men har ikke levet op til brugernes behov. Sammen med kommunen har vi skabt en ny plan for området baseret på omfattende inddragelse af parkens mange interessenter, herunder beboere, kulturinstitutioner og forretningsdrivende. Et gennemgående ønske fra alle interessenter har været at gøre parken grønnere, hvilket vi blandt andet gør ved at plante nye træer og introducere mere blandet smat rumskabende beplantning. Sammen med kommunen har vi over to somre testet vores idéer i en sommerpark, hvor de mest populære tiltag er blevet indarbejdet i det videre planlægningsarbejde. Det har været en givende og værdifuld måde at arbejde med midlertidighed på.
Et hurtigt bonusspørgsmål: Hvis du skulle være et dyr, hvilket ville du så være?
Dét er et sjovt spørgsmål! Ud fra hvordan jeg fornemmer, at mine ansatte og samarbejdspartnere karakteriserer mig, er svaret nok uglen. I den græske mytologi er uglen Pallas Athenes ledsager, og gennem historien har natdyret symboliseret eftertænksomhed og evnen til at observere stille og roligt, inden det træffer afgørende beslutninger. Det kendetegner nok min tilgang – og så er jeg ligesom uglen nok mere B- end A-menneske.
Vil du høre mere fra Malin Blomqvist?
Kom og vær med på Build for Biodiversity, hvor hele byggeriets værdikæde samles for at diskutere og blive klogere på, hvordan vi kan blive bedre til at bruge byerne til at understøtte biodiversitet. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.
