Når vi taler om biodiversitet i byerne, handler det ofte om visioner og ambitioner. Men hvordan bliver naturens værdi faktisk tydelig i de beslutninger, der former vores byer? På Build for Biodiversity den 24. & 25. marts kan du møde Emilie Kjær, ejer af Grønt Aftryk. I sit oplæg viser hun, hvordan viden om bynaturens økosystemtjenester kan bruges som et konkret og datadrevet grundlag for planlægning og forvaltning.
Her kan du læse et interview med Emilie om bynatur, biodiversitet – og hvorfor træer i byen er en ressource, vi ikke har råd til at overse.
Vil du ikke starte med at introducere dig selv? Hvad er din baggrund, og hvordan arbejder du med bynatur og biodiversitet i dit arbejde?
Mit navn er Emilie Kjær, og jeg er ejer af konsulentvirksomheden Grønt Aftryk. Jeg har en baggrund som urban landskabsingeniør og har tidligere arbejdet i blandt andet Næstved og Ringsted Kommune, hvor jeg har beskæftiget mig med bynatur, planlægning, grøn drift, landzone og klimatilpasning i praksis.
I mit arbejde beskæftiger jeg mig især med bytræer og bynatur – og med at gøre deres værdi synlig og forståelig i beslutningsprocesser ved kvantificere og værdisætte naturens økosystemtjenester, så vi kan dokumentere, hvad de faktisk bidrager med i byen – både i forhold til biodiversitet, klima, sundhed samt kroner og ører. Dette kan blandt andet hjælpe i dialogen omkring ressourcer og give et bevisbaseret grundlag i planlægning samt forvaltning af bynatur. For mig handler det ikke kun om at plante mere grønt, men om at forstå, passe på og arbejde strategisk med den bynatur, vi allerede har.
Hvad ser du, at byggebranchen kan bidrage med, når det kommer til biodiversitet, og hvilken rolle tror du byer og byrum kan spille?
Byggebranchen har et enormt potentiale for at gøre en reel forskel, fordi den er med til at forme vores byer i stor skala. Hvis biodiversitet tænkes ind tidligt i planlægning og projektering, kan byggeri og byudvikling blive en løftestang for mere sammenhængende natur, bedre levesteder og større robusthed over for klimaforandringer. Mange af de beslutninger, der har størst betydning for naturen i byen, bliver truffet længe før første spadestik – i planlægning, disponering af arealer og valg af løsninger.
Byer og byrum kan enten være hårde barrierer for biodiversitet eller fungere som vigtige levesteder og forbindelser i landskabet. Hvis vi arbejder bevidst med grønne strukturer, træer, jord, vand og sammenhænge, kan byerne faktisk være med til at understøtte biodiversitet i stedet for at presse den. Det kræver, at natur bliver tænkt ind som en integreret del af infrastrukturen – ikke som pynt til sidst. Det som jeg ser, at byggebranchen især også kan bidrage med at bevare og integrere den bynatur som allerede eksistere – alt for ofte bliver træer og andet natur fjernet uden grund for “vi planter bare nogle nye”, men i praksis kan der gå årtier, før de nye træer leverer bare en brøkdel af de samme økosystemtjenester.
Er der noget i dit eget liv, du har ændret på efter at have beskæftiget dig med natur og biodiversitet?
Ja, helt klart. Jeg lægger meget mere mærke til naturen i min hverdag og sætter langt større pris på den. Jeg kan for eksempel ikke lade være med at bemærke store, gamle og smukke træer, når jeg bevæger mig rundt i byen. Når man arbejder med træer, bliver det meget tydeligt, hvor lang tid det tager at opbygge værdi – og hvor hurtigt den kan forsvinde igen.
Jeg prioriterer i højere grad at bruge tid i naturen, fordi jeg gennem mit arbejde er blevet endnu mere bevidst om, hvor stor betydning naturen har for både vores fysiske og psykiske helbred. Det er ikke bare noget, vi “bør” passe på – det er noget, vi selv er dybt afhængige af.
Hvad inspirerer dig mest lige nu? Et menneske, et sted eller et projekt?
Lige nu er jeg særligt inspireret af det arbejde, der foregår i Berlin. Byen har vedtaget en ambitiøs klimatilpasningslov og investerer flere milliarder euro i bynatur frem mod 2040, som blandt andet skal gå til plantning af omkring 560.000 nye træer. Men det interessante er ikke kun antallet af træer – det er tilgangen.
Det inspirerende ved projektet er, at træer bliver betragtet som kritisk infrastruktur – ikke som pynt. Byen står over for udfordringer med varmeøer, tørke, oversvømmelser og tab af biodiversitet, og her spiller træerne en helt central rolle. De ser træer og bynatur som løsningen på de udfordringer vi står overfor i byen. Samtidig handler planen ikke kun om at plante nye træer, men om at forvalte dem klogt gennem datadrevet planlægning, langsigtet pleje og borgerinddragelse.
Hvad håber du, deltagerne tager med fra dit oplæg på Build for Biodiversity?
Jeg håber, deltagerne går derfra med en stærkere forståelse for, hvor vigtig formidling er – ikke kun over for borgere, men også i dialogen med politikere, beslutningstagere og kollegaer. Samtidig håber jeg at kunne give konkrete perspektiver på, hvordan kvantificering og værdisætning af naturens økosystemtjenester, som kan hjælpe i dialogen omkring ressourcer og give et bevisbaseret grundlag i planlægning samt forvaltning af bynatur.
Målet er, at deltagerne får øje på, at bynatur har en reel, målbar værdi – og hvordan den værdi kan bruges mere aktivt i planlægning og beslutningsprocesser, så indsatsen kan prioriteres dér, hvor den skaber størst værdi for både mennesker og natur – uanset om man arbejder med planlægning, byggeri eller drift.
Hvilke projekter synes du lige nu er spændende, når det kommer til urban biodiversitet – og hvorfor?
Ud over Berlin-projektet synes jeg generelt, at de projekter er mest spændende, hvor man arbejder datadrevet med bynatur og samtidig kobler det til konkrete mål for livskvalitet, klima og biodiversitet. Projekter, hvor man både måler, prioriterer og følger udviklingen over tid, og hvor borgerne kan se og forstå, hvorfor naturen prioriteres, er dem, der for alvor rykker noget. Der hvor man ikke kun spørger “hvor mange træer planter vi?”, men også “hvad mister vi, hvis vi fælder?”, “hvem har adgang til grønne områder?” og “hvordan sikrer vi, at naturen også er der om 30 eller 50 år?”.
Et af de projekter, jeg synes er særligt inspirerende og konkret, er det arbejde, vi har lavet sammen med Roskilde Kommune med formidlingsskilte på træer — især fordi det netop bevæger sig ud over de klassiske CO₂ og hverdags-fortællinger og rent faktisk rammer biodiversitet i praksis. Skiltene formidler træernes økosystemtjenester ved at oversætte dem til hverdagsnære eksempler – fx at denne Hestekastanje producerer ilt nok til, at 170 mennesker kan trække vejret i én dag, og optager CO₂ svarende til, at en bil kan køre 2.134 kilometer.
I det projekt var Roskilde den første kommune i Danmark, der valgte at inkludere biodiversitetsfakta på vores træformidlingsskiltene. Det betyder, at skiltene ikke kun fortæller om træets klimaeffekter, men også om hvilke arter der lever af eller omkring det enkelte træ: hvilke fugle bruger det som levested, hvilke insekter er afhængige af det, og hvordan bidrager det til det grønne netværk i byen.
Med de skilte skabte vi noget, der både kan bruges til læring omkring biodiversitet. Du kan gå ned ad en gade og lære: Den fine gul- og rødpelsede larve af natsværmeren ahornugle lever godt af hestekastaniens friske blade og hvis du går videre til næste skilt kan du lære at: Har du hørt om koralpigsvamp, pigget grynskælhat og frugtkalkskind? Det er sjældne svampe, der helst gror hos almindelig bøg. Det gør biodiversitet til noget håndgribeligt og nærværende, og viser, at træer ikke bare er kulisser i byen — de er levesteder, små økosystemer og en aktiv del af bynaturens funktion.
Det er netop den type projekt, jeg synes er spændende lige nu: Dem der formår at gribe biodiversitet på en anderledes måde og som særligt fokusere på formidling. Fordi det er sådan, vi skaber forståelse, respekt og handling på samme tid.
Bonusspørgsmål: Hvis du skulle være et dyr, hvilket ville du så være?
Hvis jeg skulle være et dyr, ville jeg være en hvid vipstjert. Det var det første dyr, jeg som barn for alvor lagde mærke til og spurgte mine forældre om. Jeg kan huske, at jeg syntes, den var sjov med sin vippende hale. Den lever tæt på os i byen og minder os om, hvor vigtig det er at naturen er en del af vores hverdag.
Vil du høre mere fra Emilie?
Kom med på konferencen Build for Biodiversity den 24. & 25. marts og bliv klogere på kvantificering og værdisætning af bynaturens bidrag, og hvordan vi skal se træerne som en ressource, vi ikke har råd til at overse. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.
