Byggeriet har allerede overskredet planetens grænser, og et klimavenligt byggeri kræver mere end teknologi innovation. Professor på BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet Harpa Birgisdóttir svarer på centrale spørgsmål om tempo, behov og bæredygtige prioriteringer i fremtidens byggeri.
Harpa Birgisdóttir var med i en debat om byggestop på Building Green CPH den 29.-30. oktober.
Er et byggestop realistisk?
– Det spørgsmål er helt fair, for der er brug for handling. Men det afgørende er, hvilket greb der er det rigtige. Som forsker kan jeg ikke sige, om der skal indføres et byggestop, for det er et politisk valg. Men jeg kan sige, at tallene taler et meget tydeligt sprog: Vi ligger fem til ti gange over det, forskningen kalder et safe operating space, og de danske klimakrav overskrider Parisaftalens CO2-budget med mere end 200 procent. Så uanset hvilken vej man vælger, må den tage udgangspunkt i, at vi allerede har brugt mere, end kloden kan holde til.
Er teknologisk innovation nok til at få byggeriet på ret kurs?
– Teknologi er en vigtig del af løsningen, men ikke hele løsningen. Vi må ikke bilde os selv ind, at teknologien alene kan fjerne det klimamæssige overtræk, vi allerede har skabt. Hver gang en ny metode lover at spare lidt CO2, reagerer vi ved at trække elastikken lidt længere. Men elastikken sprænger på et tidspunkt, og derfor må vi turde stille det mere grundlæggende spørgsmål: Hvad har vi reelt brug for, og hvad kan vi undvære?
Hvis vi skal bygge mindre, hvad betyder det så i praksis for byggeriet?
– Jeg kan ikke bestemme, at alt byggeri skal stoppe, men forskningen peger tydeligt på én ting: Mængden skal ned. Ikke for at bremse udvikling, men for at sikre, at den foregår inden for de klima- og ressourcegrænser, vi stadig har tilbage. Vi skal i højere grad genbruge og omdanne det eksisterende, fortætte de byområder vi allerede har, og tænke nyt i forhold til, hvordan vi bor. Det er en omstilling, der kræver både nytænkning, samarbejde og politisk mod, men det er også dér, potentialet ligger.
Men kan vi virkelig skrue ned for byggeriet midt i en boligkrise?
– Det er selvfølgelig et svært dilemma. Ja, vi har brug for flere boliger, men vi kan ikke bygge os ud af krisen, som om ressourcerne er uendelige. Selv i en tid med boligpres må vi holde os inden for planetens grænser. Det handler om at bruge vores begrænsede klimabudget, hvor behovet er størst: på boliger, der rent faktisk er til at betale. Alt andet er i virkeligheden et overtræk på naturens ressourcer, og det har vi ikke råd til.
Så hvad er næste skridt, hvis vi skal bygge inden for klodens rammer?
– Det konkrete svar er som sagt op til vores folkevalgte, men kravspecifikationen må lyde på, at udviklingen sker inden for de rammer, der er tilbage. Hvis vi bliver ved med at bruge mere, end planeten kan tåle, så vil konsekvenserne hurtigt blive uoverskuelige. FN’s seneste rapport viser, at vi er på vej mod en global temperaturstigning på omkring 2,5 grader, og det får både menneskelige og økonomiske følger. Vi er nødt til at begynde at se planetens grænser som et reelt budget, vi skal holde os inden for.
