Karen Marie Fisker Langkjer er landskabsarkitekt, partner og leder af LYTT Bæredygtighed hos LYTT Architecture. Hun er også moderator på konferencen Biodiversitet & Arealansvar, der afholdes den 27.-28. august på Centralværkstedet i Aarhus. Her vil hun tage alle deltagerne godt igennem alle de faglige indlæg og debatter.
I denne artikel kan du læse et interview med Karen Marie.
Hvad er din baggrund, og hvordan arbejder du med biodiversitet og arealansvar?
– Jeg er landskabsarkitekt, ikke biolog, så min tilgang til biodiversitet er ikke funderet i det, man kunne kalde et dybdegående, specialiseret tekniker-perspektiv. Som landskabsarkitekt er mit fokus mere helhedsorienteret, og min rolle ind i arbejdet med biodiversitet er ofte at løfte de perspektiver, som andre fagligheder ikke primært har fokus på: arkitektur, formgivning, skønhed, æstetik, kultur, kulturhistorie og sociale perspektiver – set i samspil med natur og landskab.
Arbejdet med biodiversitet og den grønne omstilling i bredere forstand er vores branches altoverskyggende dagsorden nu – og vil være det i mange år fremover. På tegnestuen er biodiversitet et tema i alle vores projekter. Og når arbejdet med biodiversitet er så vigtigt, er der ikke kun fordi vi bør løse den krise vi står i, men også fordi der er meget mere på spil. Naturen er ikke kun en ’biodiversitets-leverandør’, men er også et rum, vi kan træde ind i, hvor det er muligt at føle og opleve sammenhæng og forbundethed til vores omverden og til andre væsner. Det er her, vi kan opleve naturens processer, og mærke, at naturen ikke er til for vores skyld, men er en pointe i sig selv – uafhængigt af os.
Her spiller de opgaver, der omhandler bynatur en stor rolle. Biodiversitetsprojekter i byerne redder ikke de sjældne arter, men de er vigtige, fordi vi her har mulighed for at formidle en naturoplevelse til mange brugere på en gang og skabe naturbegejstring hos den enkelte. Og naturbegejstring er første skridt mod naturforståelse og erkendelse af, at vi skal give mere plads til naturen, og til andre hensyn end dem, der angår os selv.
Hvilke udfordringer ser du i forhold til biodiversitet nu og i fremtiden? Hvad skal der til for at løse dem?
– Jeg bor i byen og står ikke i den situation, at mit levebrød eller dagligdag er nævneværdigt påvirket af andre arters liv og tilstedeværelse. Så det er nemt for mig at sige, at vi skal give naturen mere plads – jeg har ikke en ulv gående rundt i mit nærområde, hvor mine børn leger. Men det er den vej, vi skal for at kunne gøre os forhåbninger om at bidrage til bedre biodiversitet. Vi skal give plads – og hele tiden forsøge at reflektere over, hvor meget vi egentlig har behov for. Det gælder for vores tilgang til forbrug – og gennem vores boliger – til byggeriet. Og det er noget af det samme, der er på spil her: Hvor meget plads har du egentlig brug for?
Men vi skal også se i øjnene, at den grønne omstilling rammer meget skævt. For os i byerne er det nemt at sige ja til mere natur og biodiversitet. En grønnere by får huspriserne til at stige, og solcellerne skal ikke stå hos os. Men det er et helt andet billedet, der tegner sig i åbent land. For de folk, der bor der, er alt på spil. For os i byerne er der tale om en holdningsændring, for folk i landområderne er der tale om en livsomvæltning, hvor de landskaber man kender til, er vokset op i og som man har valgt til ved at bosætte sig i, og måske har sit levebrød knyttet til, står over for en omfattende omkalfatring. Som en modig lokalpolitiker rejste sig op og sagde på et borgermøde: ”Som beboer i åbent land kan ingen forvente at tingene bliver ved med at være som de er, og som de var. Det er ikke en mulighed.”
Så når vi går ud i vores projekter, er det afgørende, at vi møder folk med lydhørhed og omsorg. Vi skal forsøge at sætte os i de menneskers sted. For hvis vi kommer med vores fordomme, bedrevidenhed og forudindtagede holdninger, så har vi mistet dem. Så på tegnestuen arbejder vi meget med, hvordan vi kan facilitere de processer på en god og lødig måde, for lykkes vi ikke med at bygge den bro, så bliver al den biodiversitet, som ligger og venter som uforløste potentialer i de store projekter, ikke til noget.
Hvis du kunne ønske dig én stor forandring i byggebranchen de næste fem år – hvad skulle det så være?
– Vi skal væk fra den tankegang, at naturen er noget billigt skidt, der kommer af sig selv. Den er noget kostbart og uerstatteligt, som vi skal værne om. Det er et skifte i natursyn, som vi ikke kan løse ’over night’, for her er også noget etik – og noget kulturelt på spil. Hvad kan vi tillade os ud fra et etisk synspunkt? Hvad synes vi som fællesskab er OK? Hvad vil vi acceptere? Er det OK, at vi fælder de gamle træer ved skolen, så der kan blive plads til de pavilloner, som eleverne skal sidde i midlertidigt, mens vi bygger om? Er det OK, vi fælder dem for at lave parkeringspladser? Er det rimeligt, at jeg topkapper alle træerne på min sommerhusgrund for at få havudsigt fra køkkenbordet? Det er en kulturel forhandling, der sker i samspillet og i samtalen med andre. Derfor er samtalen vigtig – og en helt grundlæggende forudsætning for arbejdet med biodiversitet.
Hvordan skaber vi de bedste rammer for biodiversiteten i byggeriet fremover?
– Folk navigerer og retter sig efter de love og regler, der er. Det gælder også landmænd, grundejere, kommuner og dem, der ellers har indflydelse på, hvordan vi bruger vores arealer. Så love og regler skal matche de høje ambitioner, mange har på området. Ellers vil der blive spændt ben for mange af de gode intentioner. Og hvis kompensations- og incitamentsordninger ikke er attraktive nok, så får vi ikke alle med. Det er folks levebrød og pengepung, det handler om, så selvom der er kynisk at sige det – så skal det kunne betale sig.
Kigger vi til England, så er de jo langt med deres Biodiversity Net Gain-lovgivning, hvor udviklere tvinges til at tage stilling til den natur, man bygger i. Enten med krav om at bevare det – eller off set’e det. Det tager nemlig fat om det grundlæggende problem – naturen mangler plads. Herhjemme er det for nemt at bygge på steder, hvor der faktisk er værdifulde habitater. Og så har vi har også et bygningsreglement, der er skruet sådan sammen, at eksisterende natur og gamle træer står nederst i hierarkiet, og derfor tit må lade livet, når vi bygger og renoverer. Med den kommende revision af bygningsreglementet håber jeg, at nogle af de negativt afledte konsekvenser af den nuværende lovgivning bliver luset ud, eksempelvis i forhold til brandkrav ved renoveringer, der betyder at for mange gamle træer må lade livet. Og så burde vi tage ved lære af erfaringer fra eksempelvis England og komme ud af starthullerne lovgivningsmæssigt.
Kan du nævne et biodiversitetsprojekt, der går udover de nuværende standarder?
– Man kunne nævne virkelig mange nye projekter, der flytter grænserne for, hvad et biodiversitetsprojekt er, og skaber spændende og poetiske steder, der rummer vigtige fortællinger og nye naturoplevelser. Men jeg bliver alligevel nødt til at nævne et af vores egne projekter, Vesthimmerland Go Green, fordi den er et eksempel på et storskala-projekt i åbent land, hvor pointen med biodiversitetstiltagene rækker ud over det formidlings- og oplevelsesmæssige. Vi er ikke helt deroppe på skalaen, hvor vi laver vild natur, hvor økosystemerne får lov at udvikle sig frit, men vi er i et virkelig spændende felt – et sted mellem bynaturen og den vilde natur, hvor vi kan mærke, at det batter noget – og hvor vi som fag kan bidrage med virkelig meget.
Udgangspunktet i Vesthimmerland er indpasning af VE-anlæg i landskabet. Men det er i virkeligheden kun en del af projektet, hvor mange andre lag og hensyn føder ind i den samlede plan. Landbrugsjord tages ud af produktion, så tilførslen af næringsstoffer bremses, arealer langs åen friholdes og omdannes til ny natur, levende hegn og eksisterende kvalitetshabitater styrkes, nye hegn og grønne bælter plantes, dræn sløjfes og naturlig hydrologi genetableres, og så gør vi plads til vandet og til nye grønne korridorer og stiforbindelser gennem arealer, der tidligere var utilgængelige. Men noget af det, vi særligt er glade for i Vesthimmerland, er, at vi er lykkedes med at facilitere en proces med lokale fra området, som startede med stor bekymring, men som endte med at biodiversiteten er blevet anerkendt som en kvalitet. En accept af, at ’vi mister noget, vi holder af – men vi får noget andet i stedet, som er godt’.
Som moderator hvad glæder du dig mest til på Biodiversitet & Arealanvendelse?
– Jeg glæder mig meget til den tværfaglige samtale og til vidensdeling på tværs af fag og ekspertområder. Oplægsholderne repræsenterer både den nyeste viden og dyb erfaring inden for deres særlige felt, og jeg ser frem til at se deres pointer blive sat i svingninger med de holdninger og erfaringer ude fra projekterne, som deltagerne på konferencen møder op med.
Vi er på vej ind i en ny virkelighed og er klædt på med gammel lovgivning. Vores regler og love er ikke indrettet og gearet til at håndtere de nye opgaver og udfordringer, vi står med i forhold til biodiversitetskrisen. De er forfattet ud fra andre hensyn og kan til tider spænde ben for de nye løsninger, vi har brug for. Indtil lovgivningen kan følge med udviklingen i praksis, må vi sparre med hinanden på tværs og vidensdele. Hvordan kommer vi fremad? Hvordan navigerer vi bedst muligt inden for det rammeværk vi har i dag? Hvad kan vi? Hvor kan vi finde veje gennem regler og regerende praksis? Hvordan har man løst problemer og udfordringer andre steder?
Det glæder jeg mig til at høre de forskellige bud på – og måske særligt Signe Fosgaard, som skal tage os med gennem erfaringer og læringer fra Biodiversity Net Gain fra England. Er det løsningen? Eller er det noget andet, der skal til? Det glæder jeg mig til at blive klogere på.
Vil du høre mere om biodiversitet?
Vær med på Biodiversitet & Arealansvar den 27. & 28. august i Aarhus og få essentiel viden om, hvordan du konkret arbejder med biodiversitet i din organisation og i dine bygge- og anlægsprojekter. Læs mere og tilmeld dig her.
