Hvordan får vi biodiversitet ind i økonomien – og privat kapital ud i naturen? Det er, hvad Signe Fosgaard, dansk landechef i Green Finance Institute, målrettet arbejder for. Hun er med til at udvikle nye modeller, der gør det muligt for banker og investorer at støtte biodiversitet i Danmark. På konferencen, Biodiversitet & Arealansvar, den 27. & 28. august holder hun et oplæg, hvor hun blandt andet vil fortælle om nogle de initiativer, der allerede findes indenfor mobilisering af privat kapital til beskyttelse og genopretning af natur.
I denne artikel kan du læse et interview med Signe Fosgaard.
Hvad er din baggrund, og hvordan arbejder du med biodiversitet og arealansvar?
– Jeg er økonom og dansk landechef i Green Finance Institute, som er en international filantropisk finansieret organisation med hovedsæde i England. Vores fokus er at få privat kapital – f.eks. fra banker, fonde og pensionskasser – til at understøtte den grønne omstilling og beskytte natur og biodiversitet. Vores team har stor erfaring med naturmarkeder og naturinvesteringer i udlandet, f.eks. har man lavet Revenues for Nature i samarbejde med UNEP, UNDP og BioFin. Det danske kontor bygger videre på de erfaringer og søger at konstruere måder at kanalisere privat kapital til tiltag, der kan styrke den hårdt trængte natur og biodiversitet i Danmark.
Hvilke udfordringer ser du i forhold til biodiversitet nu og i fremtiden? Hvad skal der til for at løse dem?
– Det grundlæggende problem, som mange har indset, er, at vores økonomiske model ikke prissætter og indregner den påvirkning, vi har på naturen. Biodiversitet, natur og sunde økosystemer opfattes og bruges i høj grad som gratis goder, vi kan udnytte uden slutdato.
En afledt udfordring er, at vi trods en stigende forståelse og anerkendelse af værdien af natur og biodiversitet ikke har indarbejdet den i virksomhedernes forretningsmodeller.
På samfundsøkonomisk niveau er der efterhånden mange tal, der viser, at vores økonomi er voldsomt truet af biodiversitetskrisen. World Economic Forum estimerer f.eks., at biodiversitetskrisen vil påvirke omkring 50 pct. af verdens BNP. I Danmark har Danish Research Institute for Economic Analysis and Modeling estimeret, at vi har et årligt BNP-underskud på omkring 245 milliarder kr., hvis man medregner det, vi skylder naturen. Det svarer groft regnet til, at vi i dag overestimerer vores BNP med ca. 10 pct.
Den udfordring vi står overfor nu, er at få naturhensyn indregnet i forretningsmodellerne, så vi betaler for det, vi bruger. Vi oplever heldigvis stigende interesse fra privat kapital til at understøtte biodiversitetsfremmende tiltag, men der mangler nogle kasser at smide pengene ned i. Vi prøver nu at bygge de kasser, så pengene kommer ud og hjælpe, hvor der er brug for dem.
Hvis du kunne ønske dig én stor forandring i byggebranchen de næste fem år – hvad skulle det så være?
– Jeg er meget optaget af at genbruge og gentænke eksisterende bygninger – og at betragte alt det vi har taget fra naturen, som en materialebank vi har et ansvar for at forvalte forsvarligt. Så jeg vil gerne se meget mere transformation og renovering og gerne stærkere incitamenter fra både økonomisk og regulativ side, der understøtter dette frem for nybyg.
Hvordan skaber vi de bedste rammer for biodiversiteten i byggeriet fremover? Hvis du selv kunne pege på de vigtigste skridt, vi skal tage, hvad ville de så være?
– Afværgehierarkiet bør være udgangspunkt for alle projekter, så den negative biodiversitets påvirkning af et givent projekt først og fremmest minimeres. Den påvirkning vi så ikke kan undgå bør dernæst prissættes og kompenseres for. Fuldstændig på linje med CO2-udledninger. Jeg tror ikke, vi kommer udenom en offentlig pris på natur, men der er mange forhold, der vanskelliggør det regnestykke:
Hvordan laver vi en målbar metrik for et ikke-lineært, multidimensionelt gode som natur og biodiversitet? Hvad gør vi med vores off site påvirkning i værdikæderne? Hvis vi planter en pæn skov i Danmark, som kompensation for den udvinding vi har lavet i andre lande, er det så fair, og giver det den samme biodiversitets- og naturværdi?
Det byggede miljø repræsenterer store kapitalstrømme og anlægsinvesteringer. Det medfører et betydeligt ansvar, men også en unik mulighed for at flytte midler hen mod løsninger, der reelt gavner naturen.
Kan du nævne et biodiversitetsprojekt, der går udover de nuværende standarder? Hvad gør det særligt og hvad kan branchen lære af det?
– Beyond the Roadmap og deres “butterfly framework” sætter en ambitiøs, men nødvendig, barre for, hvordan byggeriet kan fungere indenfor de planetære grænser, og jeg elsker den måde dette framework muliggør at dele regninger ud til folk – du skylder så og så meget på biodiversitetskontoen. Vi har længe levet, som om naturen var en uudtømmelig ressource – men i virkeligheden er den en tålmodig kreditor, der nu sender regningen.
For at underbygge dette arbejde, kunne jeg rigtig godt tænke mig at etablere en habitatbank, hvor byggeriets aktører kan købe kompensations-kreditter for deres biodiversitetspåvirkning.
Hvad kan vi glæde os til at høre dig tale om på konferencen Biodiversitet & Arealanvendelse?
– Jeg tror ikke på et tocifret afkast på naturinvesteringer, så folk skal ikke komme for at høre mig sige, at vi kan tjene kassen på natur. Vi kan betale for det, vi faktisk bruger og medvirke til at genopbygge og sikre vores økosystemtjenester, og det kræver langt flere penge end dem, der er på de offentlige budgetter. Og som bekendt skal det meste privatkapital have et afkast for at aktiveres, så du vil kunne høre mig fortælle om nogle af de fantastiske initiativer, der allerede findes indenfor mobilisering af privat kapital til beskyttelse og genopretning af natur. Vi skal snakke incitament-strukturer, finansielle risici og internalisering af eksternaliteter, og jeg glæder mig.
Vil du høre mere om biodiversitet?
Så deltag på konferencen Biodiversitet & Arealansvar den 27. og 28. august. Læs mere og tilmeld dig her.
