Kim Lenschow er arkitekt MAA hos tegnestuen Kim Lenschow ApS, og på Building Green København den 30. og 31. oktober er han med i debat faciliteret af Arkitektforeningen om nye materialer og hvordan vi får forbrugerne med. Debatten ser nærmere på, hvem der kan drive forandringen og hvilke muligheder og barrierer, der er for at forbrugerne står i byggemarkedet og vælger det grønne alternativ til deres byggeri.
I denne artikel kan du læse et interview med Kim Lenschow.
Hvad er din baggrund, og hvordan arbejder du med bæredygtighed i byggeriet?
Jeg er uddannet fra Arkitektskolen i København fra Linjen for Kulturarv Transformation og Restaurering i 2014, og har arbejdet hovedsagelig med transformationsprojekter efter jeg startede tegnestue. Jeg har altid tænkt på arkitektur gennem de materialer, bygninger består af, og det har været naturligt for mig at tænke på udfordringen om at arbejde mere bæredygtigt med udgangspunkt i materialerne. Jeg har altid haft som dogme at fremhæve bygningers materialer, også dem som vi er blevet vant til at skjule i det endelige arkitektoniske udtryk.
Jeg har i senere projekter fokuseret yderligere på systemet, som materialerne kommer fra, og på måder hvor denne systemiske rejse kan blive til et tydeligt arkitektonisk motiv. Dette afdækker en hel masse paradokser i hvordan vi producerer og benytter materialer, som jeg så har forsøgt at forbedre – for eksempel gennem arbejdet med at udvikle bionedbrydelige materialer af savsmuld.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du i forhold til årets tema ’Beyond the Roadmap’?
Jeg er stor tilhænger af Roadmappet, og jeg har selv skrevet under på vegne af tegnestuen. Helt konkret håber jeg ambitionerne i roadmappet lykkes, og at CO2-kravet bliver mere ambitiøst, som er ordningens mission.
Jeg håber ”beyond”-delen kommer til at handle om alt andet end tal. Jeg håber, den handler om innovation, om kultur og om at fremdyrke en byggeskik, der kan manifestere roadmappets løsninger arkitektonisk. Og jeg håber på, at det gehør som roadmappet måske har fået politisk kan hjælpe nytænkende løsninger på vej også legislativt og økonomisk. Lad os eksperimentere løs i en hel masse pilotprojekter, som vi med ro i maven kan implementere i større.
Hvad ser du som den største hæmsko for, at vi som branche bevæger os ud over de eksisterende bæredygtighedsplaner og skaber mere ambitiøse mål?
Vi skal finde tid og penge til være innovative, gentænke løsninger og etablere tværfaglige samarbejder, der forstår implikationerne af nye ideer og arbejdsmetoder i praksis. Det er ikke gratis, og initiativet skal komme fra os alle, og støttes af os alle.
I lyset af de store klimaforandringer, hvordan mener du, at næste generation bør prioritere bæredygtighed i deres byggeprojekter?
Næste generation vil forhåbentlig være endnu bedre end os til at se poetiske og praktiske mulighedsrum i det benspænd som det er at arbejde mere bæredygtigt. Hvis den næste generation bør gøre noget, er det netop det; se det som et mulighedsrum hellere end en spændetrøje.
Kan du fremhæve et projekt, der har implementeret banebrydende løsninger, som går ud over de nuværende standarder for bæredygtighed?
- Bindingsværkshuset
- Hedeskov, Djernes & Bell
- Atelier Luma, Luma Arles, BC(BE) + Assemble(UK)
Bindingsværkshuset fordi det er nærmest umuligt at forestille sig, at vi skulle kunne nå frem til dette design i dagens samfund, selv om løsningen ligger lige foran vores næser. Hedeskov, fordi det dyrker og lykkes med at faktisk implementere regenerative materialepraksisser i et konkret projekt. Atelier Luma, fordi de har projekter, der arbejder hyperlokalt med bioregionens materialer, og organisationen spreder ideerne om hvordan denne designmetodik kan overføres til andre projekter og andre steder.
Hvorfor er debatten ’Nye materialer: Hvordan får vi forbrugerne med?’ en vigtig debat? Hvad vil være en eller to af dine hovedpointer i debatten?
Den er vigtig fordi vi har meget travlt med at ændre vores forbrugsmønstre. Hvis valget om mere bæredygtige løsninger forbliver i et rent kognitivt kalkulerende (som f.eks. i det legislative) univers vil det aldrig have en hurtig gennemslagskraft. Vi, som arkitekter, materialeproducenter, designere, udviklere, har et ansvar for at fremdyrke en arkitektur og en byggeskik, der afspejler en anden og mere bæredygtig måde at være i verden på. Vi skal skabe en realiserbar virkelighed som mennesker kan aspirere til, og herigennem manifestere et bæredygtig levesæt bredt kulturelt.
Vil du høre mere om hvordan vi får forbrugerne med ift. de nye materialer?
Vær med på Building Green København den 30. og 31. oktober og hør debatten ‘’Nye materialer: Hvordan får vi forbrugerne med?’’. Læs mere og hent din gratis billet her.
