De nye regler om selektiv nedrivning er nødvendige for at gamle byggematerialer genbruges

Kristina Rytter er arkitekt og byggechef hos Al2bolig. På konferencen Bæredygtig Byggeproces den 27. og 28. november er hun med i en debat om muligheder og barrierer i forbindelse med selektiv nedrivning. Debatten ser nærmere på hvilke erfaringer, udfordringer og muligheder, der opstår i processen, når der skal udføres selektiv nedrivning. Hvordan projekterer, kortlægger og planlægger man, når man skal udføre selektiv nedrivning?

Reglerne om selektiv nedrivning forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.

I denne artikel kan du læse et interview med Kristina Rytter.

Hvad er din baggrund, og hvad arbejder du med til dagligt?

Jeg er uddannet arkitekt, og jeg har i en årrække arbejdet som arkitekt og bygherrerådgiver. I dag er jeg byggechef hos AL2bolig i Aarhus, hvilket jeg har været siden oktober 2020. AL2bolig er en mellemstor almen boligforening med ca. 5.000 boliger. Byggeafdelingen har det overordnede ansvar for alt vores nybyggeri, store LBF-helhedsplaner samt udfordrede renoveringer. Samarbejdet med vores beboere vægtes højt ligeledes realiserbare og funktionelle byggerier. Vi har også fokus på at være miljøbevidste, men som mange andre kan vi også blive meget bedre til det. Der er ingen tvivl om, at vi i den almene verden også har et kæmpe ansvar, for den almene sektor udgør 20 % af den samlede boligmasse i Danmark.

Hvad er den største udfordring i forhold til at gøre byggebranchen og byggeprocessen mere bæredygtig i dine øjne?

45 % af det affald, der generes i Danmark, vurderes af være bygge- og anlægsaffald. Umiddelbart burde der være et stort miljømæssigt potentiale for en bedre brug og udnyttelse.

Mange af de huse, som rives ned, er slet ikke så dårlige, men vi ønsker noget andet at bo i. Er det et klogt valg, eller er det et luksusproblem? Det er et megasvært dilemma – AL2bolig har lige revet en skole ned, som var ombygget til boliger i 90’erne. Men boligerne var for dårlige på alle parametre. Der var ikke andre muligheder. Privat står jeg også selv i dilemmaet med en gammel gård med mange dårligdomme. Hvilken strategi er bedst, og hvordan træffer vi det rigtige valg?

Vi er en non-profit boligorganisation, og vi udlejer boliger til alle. Vi tager vores sociale, økonomiske og miljømæssige ansvar alvorligt. Vores beboere er med til at bestemme, hvad der skal ske, og for dem er huslejen alfa omega. Derfor kan vi ikke bare beslutte, at alt skal være 100 % bæredygtigt for vi risikerer, at folk ikke har råd til at bo i vores boliger. I forhold til økonomien så kan vi almene boligforeninger heller ikke være first-movers/et laboratorie hver gang. Det giver nogle udfordringer i forhold til kendte materialer og løsninger og finansieringen (maksimumsbeløb) følger ikke med. Valg af uprøvede løsninger/svigt i byggeriet går ud over alle, fordi udbedring både er spild af tid og ressourcer. Det er vigtigt, at vi bygger holdbart og teknisk korrekt, men det harmonerer bare ikke altid med det bæredygtige.

AL2bolig var nogle af de første til at lave DGNB Guld-boliger, og vi har også et DGNB Guld-byggeri i gang lige nu. Lige nu er vi også i gang med en facaderenovering med genbrugsmursten, hvor risikoen simpelthen er for stor. Vi overvejer et biogent projekt samt er i den spæde opstart på et projekt om bæredygtig drift, hvor vi ikke må bruge jomfruelige materialer under den indvendige aptering ved et fælleshus og et par boliger. Der er ingen tvivl om, at vi alle skal være meget mere klima-ambitiøse. Men hvordan bliver vi det uden at løbe for store risici?

Hvor ser du muligheder for at gøre tingene anderledes i forhold til bæredygtigt byggeri?  

Jeg mener, at kravene bør blive skærpet fra både EU og Folketinget. Der er nødt til at være en lovgivning, for ellers gør vi ikke nok. Der er mange, som ikke anerkender problemstillingen, byggebranchen er for konservativ, og mange mennesker tænker ikke på deres børnebørns fremtid. Hvordan vi skal få alvoren ind hos os alle i forhold til frivillige løsninger, mener jeg, er det store spørgsmål. I forhold til den almene branche så er det også vigtigt, at der er sammenhæng mellem de miljømæssige krav og finansieringen (f.eks. maksimumsbeløb). Politikerne må gentænke den økonomiske model for de almene boliger, hvis vi skal sikre gode sunde boliger til gavn for vores klode, og som er til at betale for beboerne. Jeg tænker også, at vi alle er nødt til at overveje hvor mange m2 vi egentlig har brug for. Vi bygger simpelthen for store huse og for meget nyt.

2024 byder på nye regler om selektiv nedrivning, der sætter større krav til det bæredygtige byggeri, men synes du vi er ambitiøse nok herhjemme, eller kan vi gøre mere end vi gør?

Formålet med den selektive nedrivning er at fremme den cirkulære økonomi. Regeringen vil med de nye regler sikre, at gamle byggematerialer i højere grad kan genbruges og genanvendes. Det mener jeg er nødvendigt. Lige nu gælder de nye regler alt byggeri over 250 m2. Hvorfor er det ikke 0 m2? Kan vi også skærpe regler endnu mere i forhold til hvad det er tilladt at rive ned? Hvor dårligt skal et byggeri være? Kan vi udstede bøder, hvis et byggeri ikke vedligeholdes? ”There is no Planet B”. Vi kan aldrig være ambitiøse nok!

Hvis du skal drømme lidt, hvordan ønsker du dig så at byggeprocessen og dermed branchen ser ud om 10 år?

Jeg håber og tror på, at vi er naturligt bæredygtige, at vi renoverer mere end vi laver nybyggeri. Jeg ville ønske, at vi har set sandheden i øjnene. Bæredygtighed er ikke blot et krydderi eller lidt kagepynt på toppen, som vi tilsætter byggeriet for at det skiller sig ud. Bæredygtighed er en vigtig hovedingrediens, som byggeriet skal bygges op omkring. Det er alfa-omega, at vi tænker byggeri på en helt ny måde med udgangspunkt i klodens ressourcer og kapaciteter samt vores menneskers behov for det nødvendige (Need er ikke det samme som nice).

Hvad taler du om på Bæredygtig Byggeproces og hvorfor er det vigtigt?

Jeg deltager i debatten ”Muligheder og barrierer i forbindelse med selektiv nedrivning”. Jeg håber, at mange finder de ovenstående dilemmaer relevante, og at der kommer gode ideer på banen, som kan hjælpe os fremad.

Vil du høre mere om selektiv nedrivning fra Kristina Rytter?

Du kan høre meget mere om selektiv nedrivning på konferencen Bæredygtig Byggeproces den 27. og 28. november, og du kan være med i den spændende debat sammen med Kristina Rytter. Læs mere og tilmeld dig Bæredygtig Byggeproces her.

Flere artikler
Hanne Tine Ring taler på konferencen bæredygtig byggeproces
Vi skal lære at arbejde med konkrete målsætninger fra start til slut af byggeprocesser