Bæredygtighed skal ikke blive de lærtes kamp om dokumentation

Ninette Mahler Alto er koncern bæredygtighedschef i Pihl Holdings, og sammen med Karen Brosbøl Wulf, erhvervschef og leder i Gladsaxe Erhvervsby, holder de et spændende indlæg på konferencen Bæredygtig Byggeproces den 27. & 28. november. De kommer blandt andet omkring byggenetværket som Partnerskabet Gladsaxe Erhvervsby har etableret, der samler en lang række af de store – og mindre byggeaktører i Gladsaxe.

Inden konferencen kan du læse et interview med Ninette her.

Hvad er din baggrund, og hvad arbejder du med til dagligt?

Jeg arbejder med ESG og bæredygtighed, det har jeg gjort i mere end 10 år. Jeg synes, kompleksiteten og variationen i mit job er det allersjoveste.  Den ene dag er jeg på byggepladser for at hjælpe med at finde brugbare løsninger, den næste til møder med forskellige interessenter, eller også sidder jeg med hovedet nede i beregningerne, og får styr på lovgivning og rapportering. Jeg sætter pris på at bygge bro mellem teori og praksis, så branchen kan få hånd om visionerne, og føre dem ud i levet.  Derfor er det også vigtigt, at bæredygtighed ikke bliver de lærtes kamp om dokumentation. Byggepladserne skal ikke være et bogholderi.

Hvad er den største udfordring i forhold til at gøre byggebranchen og byggeprocessen mere bæredygtig i dine øjne?

Den evige diskussion om ansvar! Når projektet bliver gjort op, så er det bygherre der står tilbage med produktet ’byggeriet’, og derfor slås vi om, hvem der skal påtage sig ansvaret og betale regningen. Det er en nedarvet kultur i forhold til garanti og økonomi, men det samme gør sig ikke gældende, når vi taler om håndværk eller kvalitet. Her er det helt ok, at den enkelte påtager sig ”noget ekstra” ved at levere ordentligt håndværk og høj kvalitet, både i produkt og dokumentation.  Jeg mener, at vi burde have lært det, da ’kvalitet’ blev italesat. Vi skriver jo ikke i kontraktbetingelserne; eksklusiv (god som dårlig) kvalitet… Det kan vi selvfølgelig heller ikke, når det kommer til bæredygtighed. Bæredygtighed er indeholdt i vores adfærd og i de valgte løsninger og materialer.

Vi vil alle ’bygge til fremtiden’ og være innovative.  Vi tilslutter os forskellige bæredygtighedsmål, underskrevet SBTi eller Reduction Roadmap, men når vi skal levere, så separerer vi bæredygtighed fra ydelsen. Bæredygtighed må være en del af den enkelte virksomheds DNA, såsom ressourceoptimering, materialespild, valg af produkter med højt indhold af genanvendelsesindhold, elbiler, energiforbrug og meget mere. Hvis man betragter sig som innovativ eller leverer ’byggerier til fremtiden’, så skal man forstå, at bæredygtighed jo er en del af fremtiden og derfor er integreret. Alle aktiviteter og produkter har et aftryk, som vi vælger til eller fra. Det er en del af håndværket. Bygherre kan altid tilkøbe ekstra ydelser som certificering eller vælge bestemte materialer, som kan prissættes, men alt det vi dagligt beslutter indeholder et bæredygtighedsaftryk, som vi ikke kan undgå at levere med.

Hvor ser du muligheder for at gøre tingene anderledes i forhold til bæredygtigt byggeri?

Jeg tror, at vi skal have fat i fællesskabet igen, fordi fællesskaber får os til at leve både længere og bedre. Faktisk slår social integration, faktorer som frisk luft og motion, når det gælder levetid. Vi har nemlig brug for at opleve, at vi er en del af noget. Og at vores tilstedeværelse og handlinger betyder noget – for nogen. Studier viser, at den enkeltstående og mest afgørende faktor for, om vi mennesker lever et langt liv, er social integration. De seneste statistikker viser, at særligt de unge, er mere ensomme, stressede og depressive end nogensinde før. Derfor er det vigtigt, at vores byggerier opbygges relation skabende. Altså byggerier hvor hoveddøre vender mod hinanden, så man får kendskab til hinanden. Torve og pladser hvor man kan følge hinandens færden. Biodiversitet som knytter os til naturen og ikke mindst sociale fællesskaber, hvor vi deler legeplads, cykelværksted eller andet, der understøtter naboskabet.

2024 byder på nye regler om selektiv nedrivning, der sætter større krav til det bæredygtige byggeri, men synes du vi er ambitiøse nok herhjemme, eller kan vi gøre mere end vi gør?

Jeg glæder mig over de kommende regler, men det går alt, alt for langsomt. Vi skal jo kunne afsætte de nedtagne materialer for at opnå gevinsten ved cirkulært byggeri, og her bokser vi forsat rundt med ansvar, regler og dokumentation. Tidligere gik mange af materialerne til genbrug eller erstatningsmaterialer fx vejopfyld. Det er ikke det højeste genbrugshierarki, men det betyder dog, at vi samtidig skal finde alternativer til disse produkter. Det er derfor vigtigt at vi løfter blikket, så vi ikke ender med en række quickfix løsninger, som ikke gavner nogen. 

Hvis du skal drømme lidt, hvordan ønsker du dig så at byggeprocessen og dermed branchen ser ud om 10 år?

Jeg håber, at vi har fået gjort op med ’montagebyggeriet’ og ’mindcraft arkitekturen’. Derudover håber jeg også, at der er kommet endnu mere fokus på håndværket, på detaljer, holdbarhed, kunsten og glæden ved at skabe. At vi igen får bygmestre, der drives af passion, nysgerrighed og materialekendskab. Vores velstand taget i betragtning, er det sørgeligt at se, hvor meget kedeligt ’one fits all’, som byggeriet accepterer. Jeg tror nemlig magien opstår, når man får lov til at udfordre sit talent.

Der tales rigtig meget om konflikterne i byggeriet. Men det er jo helt unikt, at så mange virksomheder regner tilbud, måske vider hvert 10. at de skal beskæftige medarbejdere og samtidig have overkapacitet til at møde ind på det nye byggeri rettidigt. Virksomhederne har rekrutteret uden en personlighedstest eller onbording-plan, de skal fungere i et hierarki som både er organisatorisk og projektspecifikt, og desuden omskifteligt i forhold til tidsplanen. Der skal i processen regnes tilstrækkeligt tilbud, til at sikre beskæftigelsen efterfølgende og dermed endnu en tidsplan i spillet.  Den enkelte skal have en plan for dagens opgaver, men bliver dirigeret afhængigt af øvriges fremdrift og skal derfor kunne agere agilt. Når et byggeri bliver italesat sådan, kan de fleste forstå vigtigheden af passion. Den enkelte skal medvirke til noget, som giver mening – ligesom med fællesskabet, ellers har vi konflikten.

Så hvis jeg kunne bestemme, så skulle vi bygge på et fundament af ’Glæden ved materialet, kunsten i håndværket og æstetikken fra arkitekturen’. Og om 10 år, når vi har vendt os fra ”køb og smid væk”-kulturen, tror jeg faktisk at det vil lykkes at sætte nysgerrigheden i spil.

Hvad taler du om på Bæredygtig Byggeproces og hvorfor er det vigtigt? Hvad håber du deltagerne får ud af at høre det?

Svend Brinkmann har udtalt; ”En accelererende kultur skal have fødder og ikke rødder, fordi fødderne gør en i stand til at bevæge sig rundt i alt det foranderlige og at bevæge sig i enhver retning, alt efter hvad der er påkrævet”. Han tilføjer, at dette giver en udfordring, når man skal finde fodfæste. Det beskriver meget rammende det scenarie,som vi står midt i. Jeg vil derfor tale om det kalejdoskop, som vi har sat for øjet og de mange muligheder, vi skal forstå at navigere i. Om vigtigheden af at sidde i førersædet og ikke overlade navigationen til konsulenthuset.  

Stiller vi de rette spørgsmål, når ord som taksonomi, CSRD og dobbelt væsentlighed giver genklang i bestyrelseslokalet eller på direktionsgangen? Jeg glæder mig til at drøfte EU-elefanten i rummet. Dobbeltvæsentlighedsanalyserne viser samme risikoprofil i forhold til klima, miljø og medarbejdere. Produkt og interessenter er afdækket, men er det nok?

Jeg håber at deltagerne får gjort op med de mange ’cellofan strategier’ som leder til samme spørgsmål og konklusion. At de går herfra med fornyet energi til at stille sig selv de vigtigste spørgsmål; Kan mine medarbejdere møde på arbejde, når oversvømmelsen rammer? Kommer leverancerne fra tørkeramte områder? Er vores tilslutning til fx ”reduction road” integreret i vores forretningsgange og produkter? 

Konsekvens skaber adfærd. Vi skal derfor sætte ord på den transformationsproces, der skal til for at drive en robust forretning.

Vil du gerne høre mere fra Ninette Mahler Alto?

På konferencen Bæredygtig Byggeproces den 27. & 28. november kan du høre meget mere fra Ninette Mahler Alto om byggenetværket i Gladsaxe Erhvervsby, og hvordan stærke partnerskaber kan sætte nye dagsordner og skabe inspiration i byggebranchen. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.

Flere artikler
Build in Wood skubber endnu en gang på træagendaen i Danmark