Klimavidenskaben sender en klar besked; byggeriet vil i fremtiden ændre sig radikalt. Enten gennem kontrollerede processer eller som følge af uønskede konsekvenser af klimakatastrofer og biodiversitetskollaps.
På Building Green København den 30.-31. oktober har vi sat os for at sætte fokus på hvordan en byggebranche, der lever op til Parisaftalen, kan se ud med temaet BEYOND THE ROADMAP. Bag Reduction Roadmap står parterne Artelia, CEBRA og EFFEKT.
Følg med, når vi hen over sommeren folder temaet BEYOND THE ROADMAP og underemnerne ud sammen med parterne bag Reduction Roadmap. I denne artikel kan du læse et interview om klimavidenskab & lovgivning med Steffen Maagard, markedschef for bæredygtighed, energidesign og indeklima, og Rasmus Søgaard, civilingeniør, fra Artelia.
Hvilken rolle spiller lovgivning i forhold til omstillingen af branchen, og hvordan mener I, at klimavidenskaben skal påvirke lovgivningen?
Lovgivning spiller en helt central og afgørende rolle i den grønne omstilling af byggebranchen. Frivillige ordninger som for eksempel den Frivillige Bæredygtighedsklasse eller DGNB er gode initiativer men utilstrækkelige til at løfte bredden for at vi kan nå vores klimamål. Fyrtårnsprojekter, som ofte får meget opmærksomhed, kan heller ikke bære omstillingen alene, da de som regel er for dyre og ikke skalerbare. Derfor er det nødvendigt, at lovgivningen træder til for at sikre en bred og omfattende omstilling, så der løftes i flok, og der udvikles løsninger på alle niveauer i forsyningskæden, så regler og standarder i høj grad er funderet i klimavidenskaben.
Lovgivningen skal være vores fælles spilleplade, som for eksempel inden for byggeriet skal sikre, at Danmarks nationale og internationale forpligtelser overholdes, herunder for eksempel Paris-aftalen. Ifølge både den gamle og nye aftaletekst er regeringen forpligtet til at basere grænseværdierne på den nyeste klimavidenskab, men dette har vi desværre svært ved at se afspejlet i de nye grænseværdier. Der tegner sig et billede af, at politikerne kun forholder sig til Danmarks nationale reduktionsmål defineret i Klimaloven. Disse er dog fastlagt med udgangspunkt i forældede CO2-budgetter fra 2018, hvorfor reduktionsmålene ikke længere er tilstrækkelige. Kun ved at basere lovgivningen på den nyeste og mest opdaterede klimavidenskab er vi sikre på at tage de rigtige beslutninger, som efterlader en beboelig planet til fremtidige generationer.
Regeringens nye tillægsaftale om national strategi for bæredygtigt byggeri har fået kritik for ikke at være ambitiøs nok. Hvad tænker I om aftalen?
Den primære udfordring med den nye tillægsaftale om national strategi for bæredygtigt byggeri er, at vi ikke mener, de nye grænseværdier er ambitiøse nok til at skabe en reel forandring i byggeriet, og at udsigten til fremtidige reduktioner ikke afspejler klimakrisens alvor. Hvis tendensen fra det nuværende oplæg til fremtidige stramninger fortsætter efter 2030, vil det betyde, at byggebranchen tildeles et CO2-budget som med 50 % sandsynlighed vil føre til en overskridelse af 2,0°C. Det er simpelthen ikke godt nok, og tegner jo et billede af, at regeringen ikke har forståelse for, at vores forpligtigelser i klimaloven og overfor Parisaftalen kræver drastiske handlinger både nu og fremadrettet. Hvis byggeriet bidrager med mindre, er der nogle som skal levere mere, og hvem er det? Landbrugssektoren eller transportsektoren? Med Reduction Roadmap havde vi muligheden for at aligne klimakravet i 2025 med Parisaftalen under forudsætning af at vi fortsætter med at bygge samme antal kvadratmeter, som vi har bygget tidligere.
Vi er nødt til at vende den nuværende kurs for at opnå de nødvendige CO2-reduktioner, men den nye aftale repræsenterer i høj grad en “business as usual”-tilgang, hvor langt størstedelen af byggeriet kan fortsætte som hidtil, fordi vi hjælpes på vej af den grønne omstilling i energisektoren og industrien.
Aftalen indeholder dog også flere positive elementer, som vi bifalder, såsom:
• Klimakrav til stort set alt nybyggeri uanset størrelse, dog undtagelse for samfundskritiske bygninger
• Differentierede grænseværdier for typologier med forskelligt reduktionspotentiale
• Klimakrav til visse typer af tilbygninger
• Nyt og særskilt krav til byggeprocessen (A4 og A5)
• Oplæg til en gennemgribende revision af bygningsreglementet ift. at harmonisere andre krav med klimakravet
• Øget fokus på i højere grad at kunne anvende eksisterende byggeri til nye formål
Hvordan kan vi få de politiske ambitioner og planer til at tale klimavidenskabens sag?
For at sikre at de politiske ambitioner og planer reflekterer klimavidenskaben, er det afgørende, at der etableres en tættere dialog mellem forskere og politikere. Forskerne skal inviteres ind i beslutningsprocesserne, og der bør være reelle debatter mellem førende klimaforskere og politikere. Det er essentielt, at forskerne får en central rolle i udformningen af politikkerne, så beslutningerne baseres på den nyeste og mest relevante forskning.
Reduction Roadmap har vist, at der er en stor opbakning i branchen for mere ambitiøse mål, men denne opbakning er der desværre ikke blevet lyttet til. Vores spørgsmål til politikerne er derfor hvad vi skal gøre anderledes frem mod 2027, hvor kravet igen forhandles. Ved at sikre at videnskaben bliver hørt og inddraget, kan vi udvikle lovgivning, der ikke blot reagerer på den nuværende situation, men også forbereder os på fremtidige udfordringer.
Hvad er jeres ønsker og håb til den lovede revision af bygningsreglementet?
Vores håb for den lovede revision af bygningsreglementet er, at branchen og forskere bliver inddraget i processen, og at vi tør være modige i vores tilgang. Vi skal udfordre de eksisterende vejledninger, normer, standarder og tolkninger, som vi bygger efter, og sikre at de afspejler de nyeste videnskabelige indsigter og teknologiske muligheder samtidig med at de forholder sig til de planetære grænser. Derfor hilser vi styrelsens nye oplæg om ’Helhedsorienteret bygningsreglement’ velkommen.
Et konkret eksempel er løsningsrummet mellem termisk komfort og dagslys, som stort set ikke er til stede i de nuværende regler. Krav, som taler mod hinanden, og som kræver et stort ressourceforbrug for at løses, skal vi have luget ud i. Vi skal skabe et bygningsreglement, der understøtter et sundt og sikkert byggeri, men også sikrer bæredygtighed og innovation. Ved at inddrage alle relevante interessenter og være åbne for nye løsninger, kan vi udvikle en lovgivning, der ikke kun sikrer et bæredygtigt byggeri, men også fremmer en bredere og hurtigere omstilling af branchen.
Læs mere om Reduction Roadmap
Læs mere om Building Green København og tilmeld dig gratis
