Kirstine Brøgger Jensen er bæredygtighedskonsulent og arkitekt MAA hos Danske Arkitektvirksomheder. På Build in Wood den 22.-23. maj er hun med i en debat om bygningsreglementet, hvor panelet vil se nærmere på reglementet, vejledninger og alment teknisk fælleseje. De kommer også ind på hvordan vi kommer rundt om de barrierer, hvordan vejledningerne kan hjælpe, og hvordan vi skal forholde os, når vi støder på modstridende informationer.
I denne artikel kan du læse et interview med Kirstine Brøgger Jensen.
Kan du dele din baggrund og beskrive, hvordan du og din virksomhed arbejder med træ?
Jeg er uddannet arkitekt og har også en baggrund i antropologi. Gennem mit professionelle virke har jeg søgt at flette de to fagligheder. Derfor har jeg på den ene side været optaget af byggeriets processer. På den anden side har jeg arbejdet med social bæredygtighed – med fokus på hvordan vi påvirkes af og selv påvirker vores fysiske omgivelser.
I dag arbejder jeg i Danske Arkitektvirksomheder – og her har jeg kastet mit engagement over, hvordan vi kan fremme mere bæredygtighed i byggeriet.
Hvad ser du som de mest presserende udfordringer inden for træbyggeri i øjeblikket, og hvordan håndterer din virksomhed disse udfordringer?
Jeg ser flere udfordringer og vil her nævne, at vores lovgivning så at sige er skåret efter konventionelt byggeri med andre typer materialer. Dette betyder, at løsninger med træ ofte støder på regler – eksempelvis i forhold til brand og statik. Derudover stiller bygningsreglementet en række krav til komfort, som kan være sværere at honorere i et træbyggeri end i et tungere byggeri.
I Danske Arkitektvirksomheder arbejder vi både med at formidle erfaring, dele viden og med at påvirke lovgivning. Sidste år udgav vi blandt andet ”TRÆ”, der præsenterer en række cases, hvor træ er blevet anvendt på forskellig vis. Vi var også primus motor på en undersøgelse om BR18 vs bæredygtighed, som stillede skarpt på de dilemmaer, der opstår, når vi søger at bygge mere bæredygtig inden for det nuværende bygningsreglement. Her havde udfordringer omkring træ en central placering.
I Danske Arkitektvirksomheder er vi også optaget at styrke cirkularitets-dagsordenen. I forhold til træ handler dette både om at fremme muligheder for, hvordan træ kan genbruges og genanvendes, men også om at understøtte forudsætninger for design for adskillelse.
Med den stigende interesse for trækonstruktioner i Danmark og det øgede behov for specialiseret viden, hvordan ser du potentialet for træbyggeri i fremtiden?
En anden udfordring er, at træbyggeri selvfølgelig har andre egenskaber og ”opfører sig anderledes” end konventionelt byggeri. Modernismens arkitektur fulgte credo: ”Form follows function”. Vi står nu i en tid, hvor vi i langt højere grad også skal lade form følge af materialet.
Men potentialet er stort. Netop derfor må vi også udvide vores forståelse af hvad træ er og kan: At anvende træ i et byggeri kan ske på mange forskellige måder og spille sammen med i forhold til det æstetiske, konstruktive eller funktionelle hensyn. Helt konkret er der jo også forskel på at anvende træ indenfor eller som facadebeklædning; som bærende konstruktioner eller til skillevægge.
Vi skal have genfundet og udbredt erfaring om de mange og forskellige kvaliteter træ har. En konsekvens er blandt andet at vi må få et større fokus på drift og brugsfasen i byggeriet – med henblik på at få træets kvaliteter.
Hvordan forestiller du dig fremtiden for træbyggeri i Danmark og globalt?
Øget anvendelse af træ sætter et fokus på forsyningskæder. Krigen i Ukraine har lært os, at vi skal være strategiske med, hvor vi får vores ressourcer fra. På længere sigt skal vi også have opmærksomhed på at klimaforandringer både kan betyde noget for, hvor vi kan få træ fra, men også hvordan vi skal bygge med træ. Sidst men ikke mindst, så er der meget at hente ved både at pudse tidligere tiders byggeskik af, men også række ud i verden for inspiration, videndeling og samarbejde.
Kan du nævne et træbyggeri, der virkelig har imponeret dig med sin innovation og nyskabelse?
For nyligt besøgte jeg H.C. Andersens museum i Odense, der er tegnet af Kengo Kuma med Cornelius Vöge som samarbejdspartner.
Den nye bygning er opført med bærende konstruktioner i træ – og træ indgår som en central del af bygningen æstetiske udtryk. Det er et utrolig vellykket museum – der skaber poetiske rammer om H.C. Andersens liv og hans eventyr. Bebyggelsen har en skala, der fletter sig smukt ind ift. de omgivende huse. Parken på toppen af bygningen inviterer til byliv og giver meget tilbage til byen. At bygningen er udført i træ, gør den på én og samme tid let og luftig, men samtidig også forankret og sted-fæstet.
Du deltager i en debat om bygningsreglementet, hvorfor mener du, at dette er en vigtig debat?
Kort sagt: Lovgivning skal både sikre, at vores byggerier har en given kvalitet, men også muliggøre grøn omstilling. BR18 varetager mange og forskelligartede hensyn – og der er ikke nødvendigvis et sweet-spot, hvor alle hensyn kan forenes. Derfor har vi brug for debat om hvordan vi skal prioritere og balancere krav. Og vi har brug for at inddrage erfaringer fra byggeriets praksis for at skabe både rammer og rum for mere bæredygtigt byggeri.
Vil du høre mere om bygningsreglementet og træbyggeri?
Vær med på Danmarks største trækonferencen Build in Wood den 22. og 23. maj. Læs mere, se programmet og tilmeld dig her.
