Fremtiden byder på mere vand fra oven, fra havet og fra undergrunden. Hvordan bygger vi, når vandet kommer? På Building Green Aarhus den 10.-11. april kan du høre en spændende debat faciliteret af Arkitektforeningen om hvordan vi håndterer udfordringerne med det sigende vand og hvordan det vil forme vores byer fremover.
En af dem, der er en del af panelet, er Rikke Juul Gram, der er partner hos Schønherr. I denne artikel kan du læse et interview med Rikke Juul Gram.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtighed?
Jeg er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus og er partner og kreativ direktør i tegnestuen Schønherr.
Her hjælper vi private kunder såvel som stat og kommuner i både ind- og udland med at skabe ny værdi gennem de udfordringer der er ved både at planlægge og udforme smukke og robuste byer, tilpasse dem til klimaforandringer, udvikle kulturmiljøer og finde plads til mere biodiversitet gennem f.eks. tilbageføring drænede eller dyrkede områder til den oprindelig natur, ligesom vi arbejder med planlægning af fremtidens infrastruktur, vedvarende energianlæg og grønne industrier.
Vores projekter tager udgangspunkt i vores kerneværdier: ’Skønhed’, ’Holdbarhed’ og ’Fællesskaber’, der både understøtter bæredygtige projekter og bæredygtige og involverende samarbejder.
Skønheden handler for vores tegnestue om at skabe arkitektoniske løsninger med indlevelse i den ånd fra mennesker, natur og kultur, som udgør et steds særlige fortælling. Skønheden er den forståelsesramme, som mennesker oplever deres omgivelser igennem, og kan på den måde være den løftestang som vi som arkitekter kan bruge når vi hjælper bygherrer med at skabe meningsfuld og tiltrækkende arkitektur, som ivaretager stedsidentiteter, støtter rekreation og trivsel med et potentiale som ’fremtidens kulturarv’.
Med holdbarhedforstår vi hos Schønherr den slidstyrke, fleksibilitet og bæredygtighed som kræves af både god arkitektur og planlægning af byer og landskaber. Et eksempel på det kan være når klimatilpasningsløsninger og naboskab med naturen til sammen understøtter langtidsholdbar byplanlægning. For os er holdbar planlægning af f.eks. stormflodssikring at fordre kysterne med nye, rekreative strandenge, der som svampe absorberer vandet, hellere end at bygge stadigt højere mure, der afskærer indbyggerne mod havet. Vi transformerer hellere end bygger nyt, reparerer hellere landskaber end at bryde dem op. Holdbar arkitektur sker i respekt for ressourceforbrug, og med viden om geologiens sårbarhed ved flytning på jordens råstoffer. For os handler holdbarhed om at fremme naturpositiv arkitektur og planlægning, som reducerer miljøpåvirkninger, styrker økosystemer, optimerer arealforbruget og bidrager til en bæredygtig omstilling.
Værdien af at dele viden og beslutninger i fællesskab handler om social bærekraft, samskabelse og socio-økonomisk sammenhæng. Det interdisciplinære samarbejde er helt nødvendigt, hvis vi sammen skal flytte på de helt store dagsordner. Relationen mellem bygherrer og det sæt af forskellige rådgivere, som komplekse opgaver kræver, skal behandles som et arbejdsfællesskab. Vi stiller altid os selv spørgsmålene: Hvordan kan vi dyrker interessen for samarbejde, lokal kultur og medejerskab til projektudvikling? På den måde kan vi bidrage til øget velfærd og merværdiskabelse hos brugerne og bygherreorganisationerne, hvilket vi mener, er centralt for bæredygtighed og bæredygtige projekter.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du overordnet inden for bæredygtighed i byggeriet lige nu?
Desværre er vi meget langt bagud i forhold til at kunne nå de klimamål, som er nødvendige for at få genoprettet den globale balance. Vi mangler, helt overordnet, en landsdækkende planlægning af indpasning af vedvarende energiproduktion og de nye grønne industrier. Det samme gælder klimatilpasningen af vores byer, også i forhold til mikroklimaet i byerne. Det er en kæmpe udfordring, at vi stadig ikke arbejder tilstrækkeligt med tilbagetrækningsstrategier, men i stedet fortsætter vi med at udvikle vores byer ud mod kysterne – og forbi kysterne og ud i havet – hvor vi opfylder arealer i stedet for at trække os tilbage til områder, der ikke er udsatte. Ifølge DMI forventes skybrud at stige med 70 % frem til slutningen af århundredet, og man forventer, at i år 2100 er 30 % af Danmarks arealer periodevist oversvømmet. Der er derfor hårdt brug for, at vi gør noget på dette område. At sørge for at en strategisk og landsdækkende planlægning indenfor både klimatilpasning, energiplanlægning, naturgenopretning og øget biodiversitet kommer på plads er en mulighed, der bør gribes nu.
Årets tema er ’Livgivende byer og arkitektur’. Hvordan ser du at vi kan bevæge os mod byer og arkitektur, der giver mere tilbage end de tager?
Vi skal starte med at give plads til vandet i byerne og forholde os til at vandet er her for at blive. Vandet kommer ovenfra som skybrud og samles i strømme der løber fra baglandet og udad mod kysterne. Vandet kommer nedefra som stigende grundvand, og det kommer fra siden ind over kysterne som havvandsstigninger og ved stormflod. At give plads til vandet giver tilbage til landet ved at skabe nærhed til blå-grønne rum i et naboskab til naturbaserede klimatilpasningsløsninger, som eksempelvis brede strandenge, klitformationer, undersøiske stenrev, mangroveskove og andre vådområder, der kan fungere som en landskabelig svamp.
Vi er også nødt til at lære, hvordan vi planlægger vedvarende energianlæg i forbindelse med den infrastruktur, som allerede findes. Vi skal holde op med at lægge solcellemarker på de lavbundsjorde som er noget af det allermest velegnede land til at skabe mere natur. I stedet for at fortsætte med at udrulle endeløse solcellemarker uden en overordnet planlægning og æstetiske retningslinjer – skal vi i stedet forestille os et danmarkskort, hvor der både er plads til den grønne energiproduktion og til naturen, og hvor de grønne energiproduktionsanlæg er smukke og stedstilpassede – og her venter en vældig designopgave for os arkitekter. Ved at dobbeltprogrammere vores arealer kan vi give tilbage, og ved at tilbageføre landbrugets drænede landskaber til natur, kan vi give tilbage.
Kan du nævne et spændende projekt eller to, hvor der er arbejdet med livgivende og regenerative principper? Eller hvor der er arbejdet med bæredygtighed på en innovativ måde?
’Copenhagen Islands’ er en nytænkende, naturbaseret vision for udviklingen af hovedstaden og for fremtidens klimasikrede København. Projektet er udviklet som en del af udstillingen i Den Danske Pavillon på Arkitekturbiennalen i Venedig 2023. ’Copenhagen Islands’ er tænkt som et naturbaseret alternativ til Fingerplanen fra 1947, og centralt for Copenhagen Islands er en byudvikling, der baserer sig på de bebyggede holme, der opstår i deltaet mellem det stigende havvand og de øgede mængder af regnvand, som truer København. Vi skal ændre byens relation til naturen. Kysten skal udvikles fra at være en fysisk og administrativ linje til at være et netværk af svampede zoner, som kan optage regnvand, havvand og grundvand, når der er for meget, og frigive det, når vi har for lidt.
’Copenhagen Islands’ er en nytænkende vision for København, der arbejder med regenerative principper, da naturens cyklus ses som en integreret del af byens planlægning og udvikling. Det regenerative princip gør visionen cyklisk, bæredygtig og holdbar i en ny tid, hvor vi skal forholde os til meget store mængder vand i byerne.
Projektet er spændende, fordi det er aktuelt, relevant og meget meningsfuldt. Landskabsarkitekturen er en del af samfundsudviklingen. Arkitekturen er politisk og holdningsfremkaldende, og som landskabsarkitekter er vi med til at opbygge velfærdssamfundet version 2.0.
’Karens Minde Aksen’ i Københavns Sydhavn er et andet livgivende skybruds- og byrumsprojekt, som er bæredygtigt på flere planer. Karens Minde Aksen er en 400 meter lang park og strækning i Københavns Sydhavn, der kan håndtere op til 15.000 m3 regnvand samtidig med at områdets park, byrum og natur er udviklet og forbedret med nye opholdssteder for både mennesker og dyr, forbedret natur i en form for urbane økosystemer.
Bæredygtigheden har flere lag i Karens Minde Aksen, og det socialt bæredygtigt aspekt er især interessant og livgivende, fordi borgerne virkelig har taget projektet til sig og nu selv melder tilbage, at de formentlig er endnu gladere for området end før. Der er bl.a. et resultat af en meget grundig borgerinddragelsesproces, der har resulteret i at borgerne har enormt ejerskab til projektet og bruger området og har fået et betydeligt styrket samlings- og mødested. Samtidig har vi i projektet forbedret vilkårene for, og rammerne om, dyreholdet i Børnenes Dyremark. Normalt er det ikke helt ligetil at have dyr i byen, og det har en stor social og følelsesmæssig betydning for børnenes udvikling, at de kan være i nærheden af andre former for levende væsener.
Hvad vil du gerne inspirere til bliver anderledes i byggebranchen?
Først og fremmest skal vi lære at organisere os og samarbejde på nye måder. Vi skal have endnu tættere samarbejder med både borgere, myndigheder og bygherrer, så vi kan skabe nogle projekter, der håndterer mange problemer samtidig – f.eks. projekter, der både håndterer klimatilpasningsproblemer, nye rekreative muligheder, skaber ny natur, og forøger biodiversiteten.
Men mere overordnet kan man sige, at byggebranchen er en meget underreguleret branche, der lidt usædvanligt står og skriger på regulering. Det underregulerede handler bl.a. om branchen på bygningsniveau, hvor f.eks. en developeres kortsigtede økonomiske interesser får lov at dominere på bekostning af byggeriets langsigtede bæredygtighed. Som arkitekter vil vi meget gerne bygge mere bæredygtigt og transformere i stedet for at bygge nyt – men hvis bygherren har andre interesser, så kommer vi ikke ret langt. Derfor er der brug for regulering.
Du deltager i programmet på Building Green Aarhus. Hvad er en vigtig pointe, du kommer til at have med?
I al sin enkle dramatik, så skal vi forstå, at naturen lider. Den sammensathed som definerer naturen – en sammensathed af arter, det levende og det groede, og af biodiversitet – er forudsætningen for vores eget liv. Det vidste de første mennesker. Men i vores civilisation har vi glemt det.
Vi skal derfor begynde at se på planlægning på en fuldstændig anderledes måde.
Vi skal forstå landskabet som baggrund og forudsætning for alle de øvrige ting, vi gerne vil. Måden vi udvikler på skal ses i lyset af det underliggende landskab. Det er vigtigt, at vi analyserer og forstår et steds fortælling ift. topografien, man skal forstå at vand løber nedad, og at undergrunden ikke bare er jord, men at undergrunden er sammensat af ler.
Det blev meget tydeligt i Nordic Waste-sagen i Ølst, at vi generelt ikke har den forståelse. Alting er i bevægelse i et delta af underjordiske kilder, undergrunden er sammensat på forskellige måde, og den bryder igennem jorden og trænger f.eks. frem til vores vandløb – og på den måde er alting i bevægelse, og der er direkte nedsivning til vores grundvand. Samtidig skal vi forstå, at regnvandet kommer fra baglandet og løber gennem vores byer ud mod havet – ligesom havet stiger og kan oversvømme vores kulturmiljøer og de steder vi bor og lever, hvis ikke vi forholder os til det.
Vil du høre mere fra Rikke Juul Gram?
Vær med på Building Green Aarhus den 10. og 11. april og hør den spændende debat om hvordan vi byggeri, når vandet kommer. Læs mere og tilmeld dig gratis her.
