Hvilke tiltag skal der til for at vi kan bygge mindre, og har bygherren et ansvar i denne debat? Skal vi kigge på arealanvendelser og se ind i krav om at bygge færre kvadratmeter? På konferencen Build for Micro Living den 15. & 16. maj kan du høre en spændende debat om bygherrens rolle med Mette Mogensen, der er by- og boligudviklingschef i Domea.dk. I debatten tager de blandt andet fat i rapporten fra Concito “Analyse af CO2-udledningen for forskellige typer byudvikling” og kommer med deres på bud på, hvordan man kan kigge nærmere på det.
Inden konferencen kan du læse et spændende interview med Mette her.
Hvad er din baggrund, og hvordan arbejder du med konceptet Micro Living?
Jeg er uddannet arkitekt og arbejder i Domea.dk som By- og boligudviklingschef. Domea.dk arbejder nonprofit og kun alment og rådgiver mere end 70 almene boligorganisationer og -administrationer, der tilsammen ejer godt 80.000 boliger fordelt over hele landet. Sammen med vores kunder har vi i Domea.dk et stort fokus på at sikre, at de boliger vi bygger eller ombygger, skaber gode rammer om det levede liv. Og i dét ligger, udover et indbygget krav om at boligerne skal være til at betale for mennesker med almindelige indkomster, også en konstant trykprøvning af om boligstørrelse og -udformning passer til behovet, om klimaaftrykket kan holdes nede, om der er fællesskabsunderstøttende tiltag, om boligerne bidrager til og drager nytte af det omgivende landskab og bymiljø, osv. osv.
I vores verden handler det om at forstå, hvordan vi bedst muligt udnytter de økonomiske rammer, vi arbejder indenfor, så vi både kan skabe attraktive boliger og samtidig rådgive om, hvad der er den bedste strategi at forfølge, når man som boligorganisation gerne vil bygge så bæredygtigt som muligt. Og det handler jo blandt andet om se på ressourceforbruget og det samlede CO2 aftryk.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du inde for emnet?
Den største indvirkning på CO2 forbruget indenfor boligbyggeri er uden tvivl boligens størrelse. Det har vendt manges blikke mod muligheden for at begrænse arealbehovet: Kan vi bo mindre og stadig have gode hjem? Og ser man sig om rundt i Danmark, så er svaret indlysende. Selvfølgelig kan vi det.
Små boliger rimer også på lav husleje og rummer alt andet lige et kæmpe potentiale i den henseende. På den måde rummer de små boliger potentielt både en økonomisk og en miljømæssig ansvarlighed. Det er måske nok samtidigt værd at nævne, at den gennemsnitlige boligstørrelse i det almene er 15% lavere end landsgennemsnittet, så det almene er godt med og bidrager allerede betydeligt til et reduceret CO2 aftryk. Mikrobolig betyder i bymæssig sammenhæng dog også, at man bor meget tæt – og deler meget med sine naboer. Af og til også FOR meget.
Mikroboligens største udfordring er i mit perspektiv hverken manglen på opbevaringsplads eller masterbedrooms, men at vi simpelt hen er nødt til at knække koden for, hvordan vi skaber attraktive små byboliger, der lever op til vores helt basale behov for retten til visuelt og auditivt privatliv.
Hvorfor er konceptet Micro Living et vigtigt emne for byggebranchen?
Der er en klar tendens til, at vi bor færre pr. husstand end tidligere. I København er der f.eks. flere singler end par. Det åbner nogle muligheder for simpelt hen at tænke os bedre om, når vi bygger om eller nyt. For er det så en lejlighed med køkken/alrum og 2 soveværelser, der hver gang er svaret på boligdrømmen?
Her gælder det meget mere om at skabe ’kloge’ kvadratmetre at optimere planløsningerne og f.eks. undgå boliger med alt for meget gangareal. Vi skal gøre op med ufleksible boligindretninger, der lader dele af boligen stå uudnyttet hen osv. Så hvis husstanden alene består af en 35 årig single, der lever en stor del af livet på sit arbejde, mødes med venner ude i byen og bruger tid i fitnesscentret, så behøver selve boligen måske ikke være særlig stor?
Mikroboligen er også interessant i sammenhæng med veltilrettelagte fællesarealer – så vi både har vores lille private sfære, men også adgang til at mødes med gode naboer. Det handler kort sagt om at skabe fællesskaber via det byggede miljø, og måske ad den vej bidrage til mindre ensomhed. Deler vi mere, reducerer vi boligareal og mødes mere. Og det kan skabe grundlaget for en øget livskvalitet.
Endelig rimer ’Micro living’ på ’simple living’ filosofien, hvor vi nogle steder ser en lyst til at minimere, skære fra og sætte sig selv fri på den måde. Ideen om at den lille enkle bolig, lægger beslag på en mindre del af indkomsten, giver plads til andre prioriteringer og samtidigt tilvejebringer et overskueligt boligliv. Det tror jeg tiltaler mange. Og måske især for dem, der ikke også har tre børn…
Hvilke projekter synes du lige nu er spændende, når det kommer til micro living?
Jeg er ret vild med de boligtypologier, hvor man som beboer har en lille, lækker, komprimeret bolig og til gengæld puljer kvadratmeter sammen til et store fælles spise/alrum på 75 – 100 kvm. Eller har adgang til gode udearealer, måske det store orangeri, lethallen eller den smukke overdækning, der udvider udesæsonen.
Vi skal selv i gang med at bygge i Carlsberg Byen, hvor vi arbejder med små boliger til fortrinsvist singleforældre. Her har vi sat tre spilleregler op:
- Boligen skal kunne betales for én indkomst
- Boligen skal have bokvalitet både de dage, hvor man selv har børnene og de dage, hvor børnene er hos den anden forælder
- Boligen skal understøtte et fællesskab mellem forældre (singler og par) og deres børn.
Her har vi arbejdet med at skabe boliger med inspiration i sommerhuslogikken. Det lyder måske skævt, men når folk indretter sig i sommerhuse, er de meget mere åbne for kreative indretningsideer, alkover, hemse, rum med flere funktioner osv. Det er den del, vi forsøger at tage med ind i bymidten i 6 etager – det bliver vildt inspirerende at folde ud.
Vi kender jo sådan set boligformen fra kollegiebyggerier og konkret kunne jeg pege på det projekt Domea Aabybro har skabt i Fjerritslev, hvor det lokale gymnasium har fået mulighed for at have eleverne boende i gode egne små boliger med tilhørende fællesarealer både inde og ude.
I luksuskategorien synes jeg, at Tietgenkollegiet ved København Universitet er megafedt. Små boliger med eget bad og thekøkken og så spisekøkken pr. 10 boliger, lige uden for døren. Og fælles musikøverum, læsesal, vaskeri, cykleværksted osv. Den ide er super god – og byggeriet smukt!
Og så glæder jeg mig til at følge Louise Heebøll ApS der gået i gang med at opdele en helt almindelig privat bolig i to mindre boliger…
Hvad er dit bud på fremtidens bolig? Hvordan tror du den ser ud?
Det halve værelse: Et bud er genintroduktionen af ’det halve værelse’. Vi har i Domea.dk regi eksperimenteret med boligstørrelsen i et bofællesskab, hvor den mindste bolig kom ned under 45 kvm. En fin veldisponeret 1½ værelses lejlighed. Og i Carlsberg Byen arbejder vi med alkover, der tidligere gav små 1-værelseslejligheder større kvalitet. Det ser jeg for mig som en vigtig genintroduktion: Det halve værelse forsvandt i 80’erne, måske det skal ind fra kulden?
Større fokus på fællesarealerne: Det er allerede nævnt, men en del af svaret, som vi ser det, er at se på, hvad vi med fordel kan dele mere af. Realdania og Statens Kunstfond introducerede et Boliglaboratorium, hvor mantraet netop gik på at undersøge, hvordan man kan dele mere. Det handler jo både om at bygge mindre og spare på ressourcerne, men også at være mere sammen, at kende sin nabo bedre – og derigennem at have netværket tæt på.
Indeklima: Vi er nødt til at give opmærksomhed til noget så uomtalt som privatlivet! Det lyder jo latterlig banalt, men det handler om noget så kedeligt som lydsolering, så man kan bo tæt med naboer uden at være eksponeret for hinandens skænderier, badeværelsesritualer og tv-kiggeri – for ikke at nævne soveværelsesaktiviteter. Og det handler om, hvorvidt der (overhovedet) er et privat space i boligen – inde som ude? Er altanen placeret 20 cm. fra naboens ditto – og er det den fede løsning? Er der mulighed for at bevæge sig rundt i boligen uden at være helt eksponeret udefra.
Hvad taler du om på konferencen? Og hvad håber du deltagerne får ud af at høre det?
På konferencen om mikroboliger deler jeg vores overvejelser om de små boliger og kommer også nærmere ind på nogle af de dilemmaer, de rummer og viser eksempler fra egne byggeprojekter. Og så håber jeg på også selv at blive inspireret i forhold til, hvordan vi bedre kan tackle mikroboligens iboende udfordringer og sætte dens styrker yderligere i scene.
Vil du gerne høre mere om mikroboliger fra Mette Mogensen?
Vær med på konferencen Build for Micro Living den 15. & 16. maj, hvor du kan høre en spændende debat om bygherrens rolle med blandt andet Mette Mogensen. Du kan finde mere info om konferencen og tilmelde dig her.
