jon om kystbeskyttelse

Havet stiger og Danmark har voksende behov for kystbeskyttelse

Hvordan går det med livet i havet? Hvad udvikler sig positivt og negativt? Det kan du blive klogere på, på konferencen Build for Water med seniorforsker, Jon C. Svendsen fra DTU, der gennemgår den seneste forskning og præsenterer muligheder for, at byggeri kan bidrage positivt til havets biodiversitet, fiskeri og rekreativ udfoldelse.

Inden konferencen kan du læse et interview med Jon her.

Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med vand og klimasikring?

Jeg er seniorforsker ved DTU Aqua. Jeg dokumenterer fiskenes levesteder, og hvordan vi forhåbentligt kan lave en grøn omstilling samtidigt med, at vi fremmer livet i havet, biodiversiteten og lokalt fiskeri.

Hvilke udfordringer og muligheder ser du som de vigtigste inden for vand og klimatilpasning lige nu?

Havet stiger, og Danmark har voksende behov for kystbeskyttelse. Det er vigtigt, at vi finder de billigste og mest holdbare løsninger, der samtidigt gavner den marine biodiversitet. Lige nu er vi i gang med et spændende forskningsprojekt “BARREEF-projektet”, hvor vi undersøger, om et stenrev kan fungere som kystbeskyttelse. Vi har ikke de endelige resultater endnu, men vil man læse mere om forskningen, kan du se denne video eller læse denne artikel. Det er første gang, at stenrev undersøges som muligt supplerende værktøj til kystbeskyttelse i Danmark.  Håbet er at udvikle en supplerende metode til kystbeskyttelse, der kan reducere behovet for strandfodring visse steder. Vi er stadig i gang med BARREEF-projektet og afventer de endelige resultater om nogle år.

Hvordan kan vi gentænke vores vanlige processer og metoder, så vi accelererer klimatilpasningen?

Vi skal finde synergier. Gerne win-win situationer. Det bliver ikke nemt, og vi har travlt, men vi designer en bedre verden.

Hvilke klimatilpasningsprojekter synes du er spændende?

Kystbeskyttelse. Det dækker næsten hele landet og er relevant for mange større byer i Danmark.

Hvad taler du om på Build for Water, og hvad håber du deltagerne får ud af at høre dit indlæg?

Jeg taler om kystbeskyttelse og nye designs af havneanlæg. Jeg håber, tilhørerne indser, at vi måske kan gøre tingene lidt smartere i fremtiden – og endda til gavn for naturen og rekreativ udfoldelse i bynære miljøer. Jeg glæder mig til at fortælle om vores spændende BARREEF projekt. Jeg vil fortælle, hvad formålet er, og hvad vi håber, der kommer ud af undersøgelsen.

Vil du gerne høre mere om kystbeskyttelse?

På konferencen Build for Water den 29. & 30. november kan du høre et spændende indlæg med Jon om kystbeskyttelse og nye designs af havneanlæg. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.

Flere artikler
Johannes Walthertalks about timber construction
Authorities are not yet familiar enough with timber construction