Helga König-Jacobsen er både matematiker, med i bestyrelsen hos Fælleskassen, en andelskasse med fokus på bæredygtighed og så er hun formand for Tiny Varigheden, der er en ny andelsforening for de kommende beboere til de 16 tinyhuse på Køge Fælles Jord. Formålet med foreningen er at vise, hvordan vi kan leve og bo mere bæredygtigt, og hvordan vi kan benytte principper fra permakulturen.
På Building Green København den 1.-2. november 2023 er Helga König-Jacobsen med i en debat faciliteret af Realdania og Villum Fonden, der handler om hvordan vi kvantificerer det, der ligger ud over CO2-målet.
I denne artikel kan du læse et interview med Helga König-Jacobsen.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtighed?
Jeg er uddannet matematiker og arbejder egentlig på halv tid som uddannelsesleder på et gymnasium. Ved siden af sidder jeg i bestyrelsen for Fælleskassen, en andelskasse med fokus på bæredygtighed.
De sidste fire år har jeg så i min fritid beskæftiget mig meget intensivt med bæredygtigt byggeri, der for mig skal have fokus på diffusionsåbent byggeri med biobaserede og genbrugsmaterialer. Jeg har sammen med de andre i bofællesskabet ”Tiny Varigheden” deltaget i forskningsprojekter med DBI, foredragsrækker fra WE BUILD DENMARK og VCØB, været case i Circular Builders med vores klimahus og som det sidste nye er vi blevet et af eksempelbyggerierne i Realdanias 4 til 1 planet-kampagne.
Vi vil i projektet gå forrest i forhold til at begrænse bygningernes CO2-udledning – både ved at reducere de kvadratmeter vi bygger og ved at bygge med så mange genbrugsmaterialer som muligt, benytte biobaserede isoleringsmaterialer og alternative funderingsmetoder.
Men hvis man udelukkende har fokus på bygningerne, overser man den store CO2-udledning fra infrastrukturen, så vores projekt handler også om at reducere infrastrukturen i bebyggelsen så meget som muligt. Vi får ingen befæstede veje i området, spildevandet bliver renset på grunden og regnvand behandlet som en ressource. Vi dyrker derudover selv grøntsager på en regenerativ måde, der opbygger jorden og lagrer kulstof, og beboerne har forpligtet sig til at dele så meget som muligt og forbruge så lidt som muligt. Det gælder ikke kun strøm og vand, men også forbrugsgoder.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du overordnet inden for bæredygtighed i byggeriet lige nu?
Byggeriet udleder alt for meget og har en enorm mængde materialespild. Vi skal gentænke branchen fuldstændig, og det er der ved at skabes en bevidsthed omkring, men det går meget langsomt.
Så længe der ikke kommer større krav og nogle reelle klimaafgifter, vil branchen have en tendens til at fortsætte som den plejer. Der mangler både viden, økonomisk vilje og risikovillighed til at afprøve alternative materialer eller fundamenter og især terrændækkene er en af de største udledere.
En stor stopklods lige nu er også brandklasser for biobaserede materialer. Det er der heldigvis kommet lidt udvikling inden for, men igen går det for langsomt til at rykke lige nu og her.
LCA-kravene fra næste år er et lille skridt i den rigtige retning, så der ikke udelukkende ses på brugsfasen, men også på produktion og afbrænding. Men så længe EPD’erne favoriserer store virksomheder, der køber sig til grøn strøm og spænder ben for må virksomheder med biobaserede materialer, der ikke har råd til at fintune beregningerne og får hug i nedrivningsfasen, kommer vi ikke længere. LCA’en har derudover en stor fejl i forhold til at regne pr. kvadratmeter og ikke pr. person. Det opfordrer til at bygge større og ikke til at reducere materialeforbruget.
Man bør derudover igen ikke kun se på bygningens udledning, men på en hel bydel inkl. infrastrukturen. Kloakering, veje, parkeringspladser indkørsler og lignende burde være en del af en bygnings samlede udledning, så der også der skabes et incitament til at tænke anderledes.
Årets tema er ’Det regenerative byggeri’. Hvad vi kan gøre lige nu og her for at rykke henimod det?
LCA-beregningen skal laves om til at regne pr. person, muligheden for at trække grøn energi til produktion fra i EPD’en bør forbydes og der burde komme et mere organiseret marked for fejlmål og restmaterialer fra byggeriet, så det bedre kan betale sig at genbruge materialer end at bestille for mange og så smide dem væk efter endt byggeri.
Der bør derudover være et krav til at bygge for adskillelse og genbrug af byggematerialer, hvis materialerne ikke i forvejen er genbrugte. Vi skal alle arbejde hen imod et cirkulært samfund, lad os tænke det med ind i alle bygninger fra start af.
Vi bør derudover tænke i ombygningsmuligheder, når vi tegner byggerier, og der skal være muligheder for at lave deleøkonomi i større bygninger eller beboelsesområder, så det at dele biler, værktøj, gæsteværelse eller lokaler til fællesspisninger er tænkt ind fra start.
I vores samfund får vi også større og større problemer med stress, psykiske lidelser og ensomhed. Fremtidens byggeri bør have fokus på det også, så der er mulighed for billige boliger, der giver en større finansiel frihed og boliger med en stor mulighed for at blive del af fællesskaber.
Kan du nævne et spændende projekt eller to, hvor der er arbejdet med regenerative principper? Eller hvor der er arbejdet med bæredygtighed på en innovativ måde?
Friland var i sin tid fremadskuende og dejligt eksperimenterende i forhold til at bygge billigt med biobaserede materialer og mulighed for fællesskab.
I Frikøbing og Hallingelille er der arbejdet med lignende principper og en mangfoldighed i bygningerne, der igen er bygget af naturmaterialer i selvbyg og med et bofællesskab som omdrejningspunkt.
Alle tre projekter har også haft fokus på omkostninger for boligen. Når den holdes lavt, giver det beboerne en frihed til at vælge et arbejde og en ansættelsesprocent, hvor de både kan forblive motiveret og få hverdagen til at hænge sammen.
Hvad vil du gerne inspirere til bliver anderledes i byggebranchen?
Vi skal væk fra det klassiske parcelhuskvarter, hvor hver familie eller beboer bor adskilt fra andre på en stor grund i et ineffektivt hus, der ikke deler væg eller funktioner med andre og har en vej, et skur og en stenterrasse til sig selv.
Fremtidens boliger bør være sambyggede med mindre plads til hver enkelt familie men med store fællesfaciliteter, der inviterer til aktiviteter på tværs af beboere og til at dele både værktøj, biler, vaskeri, festlokale, fitnessrum og gæsteværelser.
Hvis man overhovedet skal have fritliggende boliger, bør de være så små som dem i Tiny Varigheden og der må ikke være asfalt, skure eller stenterrasser i hele bebyggelsen for i det mindste at spare CO2 i forhold til det. Husene skal stadigvæk have et fælleshus, hvor beboerne deles om de ovennævnte funktioner.
Alle huse uanset udformningen bør i fremtiden bygges åndbart og biobaseret. Det giver et væsentligt bedre indeklima og en CO2-lagring i husene nu og her.
Brugen af beton skal reduceres til et minimum og der skal installeres et reelt marked for fejlmål og nyere brugte byggematerialer, så spildet i branchen reduceres. For at give det et yderligere skub skal afgifterne for byggeaffald sættes væsentlig op, så det ikke længere kan betale sig at ordre for meget til et byggeri bare for eventuelt at spare tid.
Der bør derudover tænkes flere genbrugsmaterialer ind i alle byggerier og ikke kun af få arkitekter.
Arkitekterne bør derudover i hvert nyt boligbyggeri overveje, hvor meget infrastruktur der reelt er behov for eller om det kan erstattes af permeable og naturlige løsninger. Skal der virkelig være parkering over det hele eller kan man fra start af planlægge med centrale delebiler og en central cykelparkering? Kan regnvandet blive på grunden, så dimensioneringen af kloaksystemet kan reduceres? Eller kunne man håndtere regnvandet på egen grund i toiletskyl, til havevanding og fællesvaskeri?
Du deltager i debatten ’Hvordan kvantificerer vi det, der ligger ud over CO2-målet?’ Hvorfor er det en vigtig debat?
Som nævnt før er der mange ting, der ligger ud over bygningens udledning af CO2 og den måde, vi regner LCA’en på er også misvisende. Derfor er denne debat utrolig vigtig, da vi ellers kun retter fokus på den ene ting. Det ville ende ligesom det fokus, der har været på energirammen de sidste år, der har ført til en fin driftsenergi, men et utrolig højt forbrug i byggefasen. Vi bliver nødt til at se byggeriet af en bolig, infrastrukturen, genbrugsmulighederne for materialerne ved nedrivning, vedligehold og brugsfasens energiforbrug som en helhed.
Og udover selve CO2’en er der også ombygningsmuligheder og fællesfaciliteter, man ikke skal glemme. For hvad nytter en CO2-besparende bolig, hvis ingen vil bo i den eller den ikke kan tilpasses skiftende behov og ikke giver mulighed for at dele noget med andre?
Vil du høre mere til Helgas tanker om bæredygtighed?
Vær med i Realdanias og Villum Fondens debat sammen med Helga König-Jacobsen på Building Green København den 1.-2. november. Læs mere og tilmeld dig her.
