Byggeriet står overfor store forandringer med livscyklusanalyser og CO2-loft på nybyggeri over 1000 m2 fra 2023. Alligevel bygger branchen videre på udbudsrutinerne, hvor bygherren giver udbudsmaterialet til en entreprenør, der indhenter tilbud hos leverandørerne.
Der er derfor nødvendigt at se nærmere på, hvordan projekter starter, hvis branchen skal nedbryde de barrierer, der i dag bremser den bæredygtige udvikling på tværs af hele værdikæden og i de enkelte projekter. Derudover er der også brug for at se på, hvordan branchen fremmer de værktøjer, der kan være med til at sikre mere bæredygtige byggerier.
Men hvordan styrker vi de bæredygtige tiltag i udbudsfasen? Hvordan sørger vi for, at mere bæredygtige byggerier kommer højt på dagsordenen allerede i udbudsfasen? Hvis alle er enige om, at det er en god idé at bygge mere bæredygtigt, hvorfor er der så barrierer i processen? Det er nogle af de spørgsmål, vi har stillet til Henrik Poulin, Tobias Bøgeskov Eriksen og Joan Bruun Thiesen, der repræsenterer de forskellige led i værdikæden, for at blive klogere på, hvordan vi kan styrke de bæredygtige tiltag i udbudsfasen i byggeriet.
Denne artikel er lavet i samarbejde med Miljømærkning Danmark, som har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark. Miljømærkning Danmark fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker og er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Hvad er de bæredygtige udfordringer i de udbudsbeskrivelser, der bliver lavet i dag?
Henrik Poulin er civilingeniør og senior bæredygtighedskonsulent i Arkitema: For at stille realistiske krav til bæredygtighed i et byggeprogram kræver det stor indsigt fra bygherres side og fra bygherrerådgiver i den udvikling, der sker inden for bæredygtighed – både nationalt (krav i Bygningsreglementet og i danske certificeringsordninger) og internationalt (især EU-taksonomi og internationale certificeringsordninger). Derudover kræver det, at bygherre er indforstået med, hvad de selv ønsker, og hvilke konsekvenser disse ønsker/krav har for det enkelte projekt. Her er det særligt vigtigt, at bygherre er indforstået med, at det ikke altid er muligt at indfri alle ønsker. Hvis der for eksempel justeres på noget ét sted, såsom krav om lav CO₂-udledning, så kan det godt betyde, at der automatisk justeres på noget et andet sted, f.eks. højere anlægsomkostninger og andre materialer/andet æstetisk udtryk. Denne indsigt skal gerne munde ud i et realistisk og forståeligt byggeprogram – noget som ikke altid er tilfældet.
Jeg har desværre set flere tilfælde, hvor denne indsigt mangler, og der er stillet urealistiske krav til bæredygtighed i byggeprogrammet. Et eksempel er krav til meget lav CO₂-udledning, krav om beregninger, som skal udføres, før det er muligt, eller krav om urealistisk højt niveau inden for en certificeringsordning. Så manglende viden og indsigt er nok en af de største barrierer i de tidlige faser. Et godt eksempel på dette kan også være valg af lokation/grund. Tidligere har bæredygtighed ikke stået højt på dagsordenen, når der er blevet valgt lokation, men i dag er det utrolig vigtigt, at bæredygtighed tages med i betragtningen, da lokationen kan have stor betydning for, hvor ”bæredygtigt” projektet i sidste ende kan blive i forhold til blandt andet biodiversitet, energiforsyning og funderingsforhold.
I forbindelse med udbudsmateriale til underentreprenører er den største udfordring at få de udførende til at ændre den måde, de er vant til at arbejde på. Det kan blandt andet være krav om design for adskillelse, som gør, at de udførende ikke må bruge byggeskum eller materialer med skadelig kemi. Her er det altså særligt vigtigt, at alle krav til de udførende bliver udpenslet i udbudsmaterialet, og at der er nogen, som sørger for, at det bliver overholdt under udførelsen.
Tobias Bøgeskov Eriksen er byrådsmedlem (S) og medlem af Klima- og Miljøudvalget i Aalborg Kommune: Nybyggeri udleder enormt meget CO2, og derfor har vi som kommune, som bygherre, et stort ansvar for at sikre, at CO2-udledningen reduceres. Derfor er certificeret byggeri en god løsning, da det skaber en garanti for, at byggeriet har miljøet og klimaet for øje. I Aalborg Kommune har vi valgt at gå forrest i Nordjylland ved at bygge den første svanemærkede daginstitution i landsdelen. På den måde sikrer vi en god start for kommunes yngste borgere og gør samtidig noget godt for klimaet og miljøet. Det er en win-win!
Joan Bruun Thiesen er bæredygtighedschef i Scandi Byg: Der kan være meget at hente, hvis den praktiske udførelse af byggeriet foregår på bestemte måder, for eksempel sikring af byggematerialer inden de indbygges, effektive arbejdsgange, sortering af affald mm., men det kan være svært at få den viden fra praksis ind i udbudsmaterialet. Afstand mellem bygherre, design, projektering og udførelse – aktørerne skal bringes sammen, lære af hinanden. De udførende skal for eksempel forstå bygherrens krav, så de ved, hvorfor det er vigtigt, at ting gøres på en bestemt måde. Ved brug af for eksempel genbrugsmaterialer – der kan være stor afstand i tid mellem det tidspunkt, hvor udbuddet laves og det tidspunkt, hvor byggeriet skal opføres. Hvis man ønsker at bruge materialer fra en nedrivning, hvor skal det så være i mellemtiden, og hvilke mængder er til rådighed, når opførelsen starter.
Hvis der er et problem, hvem eller hvilke værktøjer kan så gøre noget ved det? Og hvad har I selv gjort for at afhjælpe problematikken?
Tobias Bøgeskov Eriksen: For nuværende arbejder vi i Aalborg med at indarbejde Svanemærket som certificering i samarbejde med flere boligorganisationer, som i forvejen tager et stort ansvar på sig i forhold til den sociale bæredygtighed, men også klimadagsordenen. Udfordringen er rammebeløbet, som skal overholdes, og vi kan i Aalborg ikke i samme grad hæve rammebeløbet, som man har gjort i Aarhus og København. Det er en udfordring, som der skal findes en løsning på. I Aalborg har vi i vores DK2020-handleplan sikret, at vi som minimum skal certificere nybyggeri for over 20 mio. med enten Svanemærket eller DGNB-sølv. Så vi er på rette vej. Jeg tror, det kunne være spændende for Aalborg at udfordre den gængse opfattelse af, at vi altid skal bygge med cement. Det kunne være spændende at se noget mere træ i vores nybyggeri i en kombination af cement og træ for at reducere CO2-udledningen. Det er ikke en stikpille til Aalborg Portland, som spiller en central rolle for Aalborg som by, bidrager med overskudsvarme og gør en kæmpe indsats for at udvikle mere klimavenlig cement. Men træbyggeri gad jeg godt se nogle pilotprojekter på i Aalborg. Derfor er det spændende at se projektet som Himmerland Boligforening og Real Dania får skabt ude ved Aalborg Universitet, som er træbyggeri.
Henrik Poulin: Vi assisterer ofte vores team af bygherrerådgivere, så vi kan hjælpe bygherre med at sætte ord på deres målsætninger og formulere et realistisk byggeprogram. Dette gør vi ofte med inspiration fra de frivillige certificeringsordninger, EU-taksonomien eller en kombination af disse. Til de udførende gør vi meget ud af at lave et opdelt udbudsmateriale, hvor kravene er tilpasset den enkelte underentreprenør. Noget som vi ofte supplerer med opstartsmøder, introduktionsvideoer og eventuelt besøg på byggepladsen. Som rådgivere gør vi meget ud af at komme tidligt i gang med vores analyser og koordinere vores arbejde med både ingeniør og entreprenør.
Joan Bruun Thiesen: Tidlig involvering og dialog mellem parterne. Det kan blandt andet være nye byggemetoder, der er mindre kendte for arkitekten, som derfor ikke får optimeret byggeriet til metoden. Derudover vil jeg også sige som et godt råd: Kig mere på life cycle cost end udelukkende opførelsesomkostninger. Vi arbejder med analyserne, men vi skal videre med at bruge den viden, vi får, til at præge byggeriet i samarbejde med bygherre. Derudover vil jeg også sige, at certificeringer kan være en god løsning, fordi de kommer af et bygherrekrav, og derfor vil aktørerne arbejde på at indfri kravene og de prioriteringer, der er truffet på den baggrund. I forhold til produkter, så sørg for at få dokumenteret både miljøforhold og EPD samt fx brandegenskaber. Så er det nemmere at bringe dem i anvendelse og lade dem erstatte andre produkter. Til sidst vil jeg også sige: Ud og følg op, tag dialogen hele tiden med underleverandører om, hvad man forventer af dem, hvad de skal bruge og hvorfor. Vis dem, at man stiller krav til dem, men også er klar til at få dem hjulpet videre. Jeg har selv skubbet en del materiale leverandører over i at få deres produkter godkendt til svanemærket byggeri, så det bliver nemt for entreprenøren at bruge dem i projekter.
Læs mere i næste artikel i serien her.
Artiklen er lavet i samarbejde med Miljømærkning Danmark.