bæredygtige tiltag i udbudsfasen

Pt. 2: Hvordan styrker vi de bæredygtige tiltag i udbudsfasen?

Artiklen er en fortsættelse til denne artikel med Henrik Poulin, Tobias Bøgeskov Eriksen og Joan Bruun Thiesen, hvor vi blandt andet har spurgt dem ind til, hvad de bæredygtige udfordringer i de udbudsbeskrivelser, der bliver lavet i dag er, og hvis der er et problem, hvem eller hvilke værktøjer kan så gøre noget ved det? Og hvad har de selv gjort for at afhjælpe problematikken?

De repræsenterer forskellige led i værdikæden, og her i artiklen giver de dig deres bud på, hvordan vi kan styrke de bæredygtige tiltag i udbudsfasen i byggeriet.

Har du ikke læst den første artikel i serien om, hvordan vi styrker de bæredygtige tiltag i udbudsfasen, så kan du finde den her.

Hvis alle er enige om, at det er en god idé at bygge mere bæredygtigt, hvorfor er der så barrierer i processen?

Henrik Poulin er civilingeniør og senior bæredygtighedskonsulent i Arkitema: Byggebranchen er desværre meget konservativ og traditionsbunden, og det vil derfor tage tid, før branchen er omstillet til at gøre tingene anderledes, end vi gør det i dag. Noget som også betyder, at de første år af omstillingen vil udmunde sig i en øget økonomisk udgift enten på grund af øget risiko, ekstra beregninger, længere udførelsesperiode, højere forsikringspriser, brug af alternative materialer osv. Økonomi vil derfor også blive en betydelig barriere i denne sammenhæng. Andre barrierer er modstridende krav i bygningsreglementet, såsom brandkrav og lydkrav, som modarbejder omstillingen til biogene materialer, og manglende viden hos de udførende. Det kan blandt andet være konstruktionsingeniører, som aldrig har regnet på træ og kalkmørtel før.

Joan Bruun Thiesen er bæredygtighedschef i Scandi Byg: Aktørerne gør, som de plejer, og foretrækker de materialer og byggemetoder, de har mest erfaring med. Vi har for eksempel en stor, veletableret cement/beton-industri, og det er produkter, vi stoler på og kender. Man kan være usikker på, hvordan man skal forholde sig til brand og fugt, hvis man arbejder med mere biogene materialer, og så bliver man måske usikker på, hvordan man skal gribe det an, eller hvilke entreprenører der kan løfte opgaven. Man tror måske, det er dyrere eller mere besværligt.

Tobias Bøgeskov Eriksen er byrådsmedlem (S) og medlem af Klima- og Miljøudvalget i Aalborg Kommune: Politisk skal vi sikre, at der er ambitiøse krav i udbudsbeskrivelserne, hvilket vi i Aalborg allerede er i gang med, blandt andet i vores DK2020-plan. 

Hvis vi nu skal se lidt ud i fremtiden, så lad os sige 10 år, altså i 2033. Hvad vil der om ti år skulle til for at opnå en certificering?

Joan Bruun Thiesen: ”Jeg tror, at kravene er væsentligt skærpet. Man bygger indenfor de planetære grænser, ikke kun med hensyn til klima, men også hvad gælder eksempelvis biodiversitet, afskovning og forsuring af havene. Det kan måske være, at lovkravene er blevet skærpet så meget, at certificeringerne ikke længere var relevante, fordi niveauet for hele massen af byggerier er hævet. Derudover tror jeg også, der er meget mere fokus på renoveringer, cirkulær økonomi og tilpasninger under byggeriets levetid i certificeringerne – vi skal sikre, at de ressourcer, der er benyttet til byggeriet, holder deres værdi og bliver holdt i live med mindre tilpasninger.

Tobias Bøgeskov Eriksen: Jeg tror, det er alfa og omega, at man som kommune, som bygherre, entreprenør mv. træder ind i toget nu – for ellers bliver man efterladt på perronen. Vi kommer ikke til at tale eller gøre mindre på denne dagsorden. Tværtimod er vi netop først startet, så derfor skal vi alle, som spiller en rolle indenfor byggeridagsordnen, se hinanden som medspillere til at få det til at lykkes til gavn for klimaet og for borgerne. 

Henrik Poulin: Fra mit perspektiv skal certificeringsordninger i fremtiden stille krav til, at projektet (byggeri og grund) er ”bæredygtigt” og holdbart i forhold til de fremtidige generationer. Projektet skal altså leve op til de 9 planetære grænser, herunder klima, biodiversitet, fældning af skov (arealanvendelse), forbrug af ferskvand osv. Det at udføre projektet skal med andre ord enten betyde status quo for kloden eller forbedre forholdene på sitet/kloden, f.eks. højere biodiversitet end tidligere og negativ CO₂-udledning for hele projektet ved blandt andet at anvende materialer med lav eller ingen CO₂-udledning kombineret med plantning af træer. Som jeg ser det, skal certificeringsordningerne kunne gøre dette om ca. 5 år, og om 10 år skal det være en del af lovgivningen. Alt andet vil i min optik være for sent.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Miljømærkning Danmark, som har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark. Miljømærkning Danmark fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker og er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.

Artiklen er lavet i samarbejde med Miljømærkning Danmark.

Flere artikler
sara om scalgo live
Klimatilpasning skal tænkes ind i alle projekter