Karina Topp er divisionsdirektør i Aarhus Vand og sammen med Claus Møller Pedersen, divisionsdirektør og projektejer i ReWater Aarhus, Aarhus Vand, er de en del af en panelsamtale på konferencen Build for Water den 29. & 30. november. Panelsamtalen går i dybden med løsninger og udfordringer I forbindelse med offentlige/private samarbejdsprojekter.
Inden konferencen kan du læse et spændende interview med Karina og Claus her.
Hvad er jeres baggrund, og hvordan arbejder I med vand og klimasikring?
Karina Topp er CEO, og Claus Møller Pedersen er divisionsdirektør i Aarhus Vand. Begge har tidligere i karrieren mange års erfaring med at arbejde med offentlige/private samarbejder i form af partnerskaber. Alle anlægsprojekter i Aarhus Vand gennemføres således i partnerskaber. Det gælder både klimatilpasningen af den eksisterende by og nye projekter som ReWater – det kommende nye rense- og ressourceanlæg i Aarhus.
Hvilke udfordringer og muligheder ser I som de vigtigste inden for vand og klimatilpasning lige nu?
Mulighederne for at bidrage positivt til at skabe mere attraktive byer med blå-grønne byrum, forbedre mulighederne for øget biodiversitet, rekreative løsninger mv. er store. Forsyningerne og kommunerne vil gerne løfte disse opgaver i fællesskab. Med den nuværende ikke sammenhængende lovgivning på vandområdet og den meget rigide og administrativt tunge regulering af vandselskaberne, er der alvorlige udfordringer i forhold til at gennemføre klimatilpasningsprojekter.
Hvordan kan vi gentænke vores vanlige processer og metoder, så vi accelererer klimatilpasningen?
Her skal vi kigge på politikerne og få lavet en regulering, som giver mulighed for at klimatilpasse til et samfundsøkonomisk fornuftigt niveau – uden at kommuner og vandselskaber drukner i administrative procedurer. Der skal samtidig være muligheder for at klimatilpasningen kan løftes økonomisk. Når rammerne for klimatilpasningen er på plads, giver det opgaver, som løses godt i innovative partnerskaber mellem mange forskellige aktører.
Hvilke klimatilpasningsprojekter synes I er spændende?
Klimatilpasningsprojekter der giver merværdi ud over at klimatilpasse byen, er de mest spændende og perspektivrige. Det kan for eksempel være projekter, der giver nye oplevelsesmuligheder for byens borgere, forøger biodiversiteten med mere. Disse projekter kræver som regel mange interessenters involvering for at lykkes, og opnår ofte et bedre resultat når de gennemføres i partnerskaber.
Hvad taler I om på Build for Water?
Vi vil begge deltage i en paneldebat om offentlige/private samarbejder.
Vil du gerne høre mere fra Karina og Claus?
På konferencen Build for Water den 29. & 30. november kan du høre en spændende panelsamtale, der tager udgangspunkt i det gode samarbejde, herunder hvilke udfordringer der kan opstå, og hvilke løsninger, der kan anvendes. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.