Ilias om naturlige processer

Miljøvenligt design kan fremme allerede eksisterende “naturlige” processer

Ilias Ben Chaabane er ingeniør ved Vandkunsten og sammen med Sara Lerer, der hydrologiansvarlig i SCALGO, skal de holde et spændende indlæg på konferencen Build for Water den 29. & 30. november om Hulemarken, hvor landskab og vandstrømme har formet byudviklingsplanen.

Inden konferencen kan du læse et spændende interview med Ilias her.

Hvad er din baggrund, og hvordan arbejder du med vand og klimasikring?

Jeg har en uddannelsesmæssig baggrund inden for både byplanlægning og geografi fra RUC og en diplomingeniørgrad i bygningsdesign fra DTU. Mit arbejde fokuserer primært på samarbejde med arkitekter og landskabsarkitekter, især på by- og lokalplanlægningsniveau. Min rolle er generelt at sikre, at vores designs harmonerer med virkeligheden og sandsynliggøre effekten af forskellige designbeslutninger i processen.

Hvilke udfordringer og muligheder ser du som de vigtigste inden for vand og klimatilpasning lige nu?

De mest åbenlyse udfordringer inkluderer klimaændringer, som påvirker vejrmønstre og udvidelsen af befæstede områder, der samlet øger risikoen for samfundsskader ved kraftige regnskyl.

Aldrende vandinfrastruktur udgør også en udfordring. En stor del af infrastrukturen blev designet uden hensyntagen til de ændrende klimaforhold, og der er behov for opgraderinger for at kunne modstå de klimarelaterede påvirkninger. I Danmark er der igangsat omfattende projekter for at tilpasse landet til disse ændrede forhold, især efter skybruddet i København i 2011. Men når vi ser på lande som Libyen i øjeblikket eller Pakistan sidste år, bliver det klart, at kraftige regnskyl udgør en enorm udfordring globalt.

Klimaændringer og udfordringer relateret til vand bidrager også til tabet af biodiversitet, hvilket påvirker økosystemer og ”funktioner”, de har, såsom rent vand og fødevareproduktion. I en dansk kontekst er biodiversiteten også under pres. Her kan forskellige former for miljøvenligt design fremme allerede eksisterende “naturlige” processer. For eksempel kan hældninger langs bassinkanter og forskellige orienteringer give visse arter bedre livsbetingelser, og forskellige driftsstrategier kan igen skabe forskellige muligheder for forskellige arter. Hvis disse designs samtidig kan tænkes sammen med hydrologiske processer og skabe muligheder for forbedrede forhold for mennesker, kan arbejdet inden for klimatilpasning være et utroligt spændende krydsfelt at arbejde inden for.

Hvordan kan vi gentænke vores almindelige processer og metoder, så vi accelererer klimatilpasningen?

Jeg kan kun udtale mig på egne vegne, men jeg mener, at der mangler en koordineret praksis på dette område i Danmark. I øjeblikket ser det ud til, at hver kommune eller forsyningsselskab har sin egen tilgang. Selvom spildevandsplanerne har forsøgt at tackle dette problem, kan det stadig være en udfordring at navigere gennem de forskellige praksisser. Spildevandskomiteen har også gjort en stor indsats for at samle relevante oplysninger, men disse oplysninger er ofte teknisk tunge og henvender sig primært til ingeniører. Det ville derfor være gavnligt, hvis arkitekter kunne få adgang til relevant viden tidligt i designprocessen, da der allerede træffes mange beslutninger af landskabsarkitekter og bygningsarkitekter, inden ingeniørerne kommer ind i billedet, og disse beslutninger kan være vanskelige at ændre senere i projektet.

Når jeg ikke arbejder med klimatilpasningsprojekter hos Vandkunsten, arbejder jeg en del med indeklimaberegninger for bygninger. Inden for dette område er vi meget tættere på at have et samlet vidensgrundlag og standardiserede beregningsmetoder, som alle kan drage fordel af.

Hvad angår arbejdsprocesser, har vi også gjort fremskridt inden for indeklimaområdet, hvor design- og tegneprogrammer er integreret med beregnings- og simuleringsværktøjer. Dette tillader en mere sømløs udveksling af data mellem designprogrammet og beregningsprogrammet, hvilket letter tættere samarbejde mellem designere og beregnere. Her er SCALGO interessant, da det giver mulighed for at skitsere løsninger og få hurtige svar på designbeslutninger, hvilket er afgørende i en ellers travl planlægningsfase.

Hvilke klimatilpasningsprojekter synes du er spændende?

Jeg finder Klimakvarteret på Østerbro særdeles spændende og vellykket. Selvom jeg ikke besøger det så ofte i min dagligdag, har jeg tidligere været arkitekturguide på DAC og haft mulighed for at vise kvarterets kvaliteter. Her fortalte kvarteret nærmest historien selv, ved både meget tydeligt at vise alle de måder regnvandet bliver håndteret på, men også har skabt en masse menneskeligt kvaliteter.

Enghaveparken er også fantastisk. Jeg bor selv tæt på projektet og bruger det dagligt. Måden, vandet er integreret som et gennemtrængende designelement, er bemærkelsesværdig. Det skaber en smuk og naturlig sammenhæng med omgivelserne, og brugerne bemærker ofte ikke engang, at parken er tænkt som et kæmpestort bassin. De gange, man lægger mærke til vanddesignet, er det meget overlagt, med renderne langs kanten og de overløb, der skaber et lille vandfald og vådt område, der leder ned til den kunstige sø.

Klimatilpasningsprojektet i Kokkedal er også et fantastisk projekt, der har skulle løse en mangfoldighed af problemer, herunder utryghed, mangel på rekreative områder, en ny skolegård og oversvømmelser. Det landskabelige træk er imponerende og giver værdi til hele området. Det er en fornøjelse at tage en gåtur langs åen og gennem Kokkedal by til den nye skolegård.

Hvad taler du om på Build for Water, og hvad håber du, deltagerne får ud af at høre dit indlæg?

Mit oplæg fokuserer primært på samarbejdsprocesser og hvordan vi på Vandkunsten arbejder med at integrere klimatilpasning i vores projekter. Jeg håber, at deltagerne vil få inspiration til at tænke anderledes om samarbejde mellem fagområder og vil se værdien af at inkludere klimatilpasning som en integreret del af bygnings- og byrumsdesign. Jeg ønsker at fremhæve betydningen af tværfaglighed når man udviklet nye byer og hvor vigtigt det er, at man er villig til at forsøge at forstå hinandens sprog. Det bliver man hjulpet på vej til, når ens arbejdsredskaber gør en del af arbejdet for en og derfor vil jeg forklare hvordan vi gør brug af SCALGO i vores designproces når vi planlægger bygninger og landskaber.

Vil du gerne høre mere om samarbejdsprocesser fra Ilias?

Build for Water den 29. & 30. november kan du høre et spændende indlæg, hvor Ilias blandt andet kommer omkring, hvordan de i Vandkunsten arbejder med samarbejdsprocesser, og arbejder med at integrere klimatilpasning i deres forskellige projekter. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.

Flere artikler
Mette Skjold, partner, SLA
Det ville være en gevinst for alle at sætte biodiversitet og natur forrest