Skrevet af Graves Simonsen i forbindelse med #rydfladenforklimaet
Vi lever i en tid, hvor alle mulige kriser står i kø for at få opmærksomhed. De fleste af kriserne hænger sammen – er indbyrdes afhængige eller affødt af hinanden. Med pandemier som en mulig undtagelse, handler alle kriserne om magt. Magten over mennesker og ressourcer. Klimakrisen er blot én ud af mange kriser, om end denne sammen med biodiversitetskrisen globalt set må betegnes som centrale. Også disse to kriser handler om ressourcer. Udvinding af fossile brændsler og udpining af naturen for at tilfredsstille en usolidarisk vækstkultur.
Der er måske en stigende bevidsthed om, at kriserne skal løses, men meget lidt enighed om hvordan. Fossile brændsler er fortsat big business, og der brændes fortsat skove af for at udnytte arealerne til fødevareproduktion og træet til fx byggematerialer til en stigende, global befolkning. Gennem det senest årti er millioner løftet ud af ekstrem fattigdom og efterspørger mere velstand og velfærd, mens andre millioner bringes ud i ekstrem fattigdom og udslettelse som følge af endeløse krige, magtkampe om ressourcer og konsekvenser af klimaforandringer. Alt det ved vi meget om. Vi mangler ikke viden, men vi bruger den ikke – i hvert fald handler vi ikke på den viden, vi har. Og jo flere kriser, vi præsenteres for, jo mere krisemætte eller handlingslammede bliver vi.
Nu er perspektivet jo forskelligt afhængig af øjne der ser, og hvorfra på kloden, man betragter det. Mens vi på vore breddegrader fortsat har valg- og handlemuligheder – i hvert fald en tid endnu, findes disse ikke andre steder. Det gør vores ansvar så meget desto mere påtrængende. Der er ingen tvivl om, at mange af de globale kriser på et vist niveau er abstrakte. Klimaforandringer i form af temperaturstigninger i luften og i havet opleves ikke af alle som en krise på speed som COVID-pandemien. På den korte bane rammer klimakriser ikke alle lige hårdt, og konsekvenserne er endnu ikke lige tydelige for alle. Men når først klimakrisens flytningsstrømme for alvor begynder at bevæge sig, vil ingen af os gå fri af at skulle forholde sig til konsekvenserne.
Hvad kan vi gøre?
Ja, først og fremmest kan vi gøre mere, end vores politikere er villige til. Klimakrisen er på vores breddegrader præget af regnearksøvelser og beregningsmodeller. Alle beregninger bygger på forudsætninger, der ikke nødvendigvis er videnskabelige, men i stedet vurderinger og antagelser – nogle faktabaserede; andre udtryk for særinteresser. Data er væsentlige nøgler til erkendelse, men data kan også være ufuldstændige og manipulerbare.
Vi skal være ærlige og lade være med at fifle ud fra snævre særinteresser. Vi har en fælles opgave, hvor alle skal yde hver sit bidrag. Det må godt gøre ondt. Forestillingen om, at vi alle kan fortsætte med business as usual, og at det (næsten) ikke må kunne mærkes, holder ikke. Vi må – som på mange andre områder i samfundet – opstille nogle fælles spilleregler, så vi bevæger os i den samme og rigtige retning. For at redde klimaet, miljøet, ressourcer, solidariteten og en fair økonomi.
I byggeriet kan vi stramme os an. Danne og uddanne os, blive klogere og træffe nogle bedre og holdbare beslutninger. Se hinanden i øjnene og undlade at suboptimere på klimaet, miljøet og ressourcernes bekostning. Skabe incitamenter, og kapitalisere og internalisere eksternaliteterne. Udfase kemi, materialer og metoder, der har negativ indflydelse på vores miljø, og i stedet udvikle bæredygtige materialer og produkter, der kan blive i ressourceloops. Og sætte hastigheden op. Vi bygger ikke bæredygtigt, hverken i dag eller i morgen, og heller ikke om 5,10 eller 15 år, hvis vi ikke sætter turbo på den grønne omstilling, og sætter tæring efter næring i forhold til vores fælles ressourcer. Vi må handle i respekt for de planetære grænser i stedet for fortsat at overskride dem.
Det skylder vi os selv, hinanden og kommende generationer – som medforvaltere af alt liv på vores klode.
#rydfladenforplaneten #rydfladenforklimaet
- Graves Simonsen, bæredygtighedschef, arkitekt MAA, Bygherreforeningen