Skrevet af Christine Mosbech i forbindelse med #rydfladenforklimaet
Jeg er netop hjemvendt fra Biennalen i Venedig og må konstatere, at der under overskriften ”The Laboratory of the Future” er nogen, der har ryddet fladen grundigt til fordel for klimaproblematikken og dens relaterede temaer.
Det var en stærk oplevelse, og jeg må indrømme, at jeg har sovet lidt uroligt siden.
Pavillonerne formidler, med forskellige virkemidler, hvordan vi skal lade være med at bygge, genbruge i højere grad, genintroducere fortidens byggematerialer på nye måder, udvikle nye materialer samt øge vores omsorg for mennesker og natur omkring os. Vi er alle en del af et fælles system, som vi skal tage vare på, hvis det ikke skal kollapse.
Nu står jeg tilbage helt fortumlet af indtryk og på en gang trist og stolt over at være arkitekt og menneske.
Jeg må konstatere, at som i mange af livets andre sammenhænge, er det de konstruktive og løsningsorienterede opråb, der sætter sig fast og motiverer til handling.
Vi lever i et generelt velinformeret samfund med god mulighed for at få viden om klodens tilstand. Men hvis den formidles som bebrejdende budskaber, så ligger det i menneskets natur, at gå i forsvarsberedskab eller passiv magtesløshed.
Så selv om der er belæg for løftede pegefingre, så vil jeg hellere opfordre til løsningsorienteret formidling.
Et fælles mål som individ, branche, landsmænd og klodens befolkning:
At passe på vores fælles dyrebareste eje – Jeg kan ikke komme på noget mere meningsfuldt.
Det fællesskab og den gestus over for fremtidige generationer er helt unik.
Så lad os hjælpes ad med at udbrede viden og ikke mindst handlingsplaner og konkrete forslag til forbedringer. Og fra hver vores ståsted gøre hvad vi kan, for at rette på den gale kurs graferne er kommet på.
Så vores børn og deres børn får muligheden for at vokse op i en tryg verden.
- Christine Mosbech, arkitekt MAA, Faglig Leder Bæredygtighed, Vilhelm Lauritzen Arkitekter
