Som den eneste færdigbetonproducent i Danmark leverer Unicon CO2-reduceret beton som standard og uden merpris. Alle betontyper i miljøpåvirkning Passiv og Moderat produceres nemlig som UNI-Green, der er fællesbetegnelsen for Unicons standardsortiment af CO2-reducerede betoner med op til 25 % lavere CO2-aftryk. Nu er virksomheden også på vej med ny beton, der har et ’ultralavt’ CO2-aftryk.
I 2022 gennemførte Unicon en omlægning af produktionen på sine fabrikker i Danmark. Omlægningen betyder, at Unicon i dag leverer UNI-Green som standard i hele landet, når kunder bestiller beton i miljøpåvirkning Passiv og Moderat.
UNI-Green er navnet på Unicons sortiment af CO2-reducerede standardbetoner med op til 25 % lavere CO2-aftryk sammenlignet med branchegennemsnittet i 2020. Der er dermed tale om produkter med samme gode egenskaber som konventionel beton, men med et lavere indhold af cementklinker. I stedet er der tilsat brændt ler og kalkfiller, der er produceret med lavere CO2-aftryk, og som medvirker til hærdeprocessen.
– Unicon ønsker at bidrage til byggeriets grønne omstilling. Derfor har vi bragt CO2-reducerede betoner ind i vores standardsortiment og sørget for, at de bliver anvendt i alle tilfælde, hvor det kan lade sig gøre. Hos os er UNI-Green-produkterne nemlig ikke et tilvalg – det er ganske enkelt det, vi som udgangspunkt blander og leverer, når vi modtager en ordre, lyder det fra direktør Casper Mathiasen fra Unicon.
De CO2-reducerede produkter under UNI-Green er kun starten på en endnu mere miljørigtig produktportefølje hos Unicon. Det seneste år har Unicon givet sig i kast med et nyt udviklingsprojekt, hvor målet er at skabe en beton med det lavest mulige CO2-aftryk – såkaldt ultra low carbon beton.
Det er foreløbigt lykkedes Unicon at skabe en prototype på en ultra low carbon beton med over 50 % lavere CO2-aftryk sammenlignet med konventionel beton, og potentialet i dets anvendelsesmuligheder uden for standarderne er mange. Der er desuden anvendt genbrugsbeton fra nedknusning af egne betonrester som tilslagsmateriale, ligesom der kun anvendes opsamlet regnvand og genanvendt procesvand i stedet for drikkevand fra vandværket i betonblandingen.
– Vi er det seneste år gået ’all in’ på at flytte grænserne for, hvad der er muligt for at skabe endnu mere miljørigtig beton. Det handler dog ikke kun om CO2, men også om at tænke cirkulært og sikre en så høj ressourceeffektivitet som muligt, hvorfor vi udnytter genbrugsbeton og genanvendt vand i blandingen, forklarer teknologichef Ib Bælum Jensen og fortsætter:
– Vi ser frem til at teste den nye ultra low carbon beton af i praksis, og her er vi afhængige af at indgå samarbejder med visionære bygherrer, entreprenører og rådgivere, der er klar til at gå nogle ekstra skridt, så vi endnu en gang kan få flyttet standarden i branchen.
Du kan besøge Unicon på Building Green Aarhus den 3. & 4. maj på stand 67.
Sponsoreret indhold i samarbejde med Unicon.