Vi skal skabe luft i budgetterne til de bæredygtige løsninger

Christopher Ketil Dehn Carlsen er arkitekt og partner hos Tegnestuen LOKAL, og på Building Green Aarhus den 3.-4. maj 2023 deltager han i en debat faciliteret af Realdania og VILLUM FONDEN, der handler om næste generations klimabyggeri.

I denne artikel kan du læse et interview med Christopher Ketil Dehn Carlsen.

Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtighed?

Jeg er arkitekt, uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2011. Jeg stiftede Tegnestuen LOKAL i 2015 sammen med Morten Bang, efter vi begge havde været ansat på samme tegnestue i København. Vi arbejder med bæredygtighed med fokus på tre emner, som vi søger at berøre i hvert af vores projekter: Mennesker, miljø og kultur.

Mennesker er vores aptering af begrebet social bæredygtighed. Vi prøver dog at udvide begrebet til at dække et større område, så det ikke kun gælder den personlige sundhed, men også rammer begreber som tryghed og fællesskab. Vi tænker meget i fællesskaber, da de udover at være gode for den mentale sundhed også øger graden af ressourcedeling, hvilket er godt for miljøet.

Miljø handler for os om at skabe de bedst mulige forudsætninger for en forbedring af vores globale og lokale miljø. Det betyder, at vi kigger på, hvordan vi udnytter vores ressourcer, hvad vi bygger med og hvordan vi forbereder byggeriet på at blive genanvendt efter endt levetid. Vi interesserer os naturligvis meget for biogene materialer, men kigger altså også på genanvendelse, holdbarhed, cirkulære systemer, lokale materialer og transportomkostninger.

Kultur handler for os om at skabe bygninger, der opleves som en naturlig forlængelse af vores bygningsarv – og ikke som et oprør imod den. Vi bruger den skandinaviske byggetradition som et kæmpe opslagsværk for velafprøvede løsninger. Vi arbejder derfor med kendte metoder og genkendelige motiver, da det både giver mening tektonisk og praktisk, men også fordi det rodfæster vores projekter gør dem mere langtidsholdbare og skaber mere sammenhængende bymiljøer. Vi arbejder naturligvis med nye og innovative materialer og samlingsteknikker, men det sker i en kontekst, hvor vi ikke tilsidesætter 300 års praktiske erfaringer.

Hvilke udfordringer og muligheder ser du inden for bæredygtighed i byggeriet pt.?

Jeg ser i hvert fald flere muligheder end udfordringer. Det er eksempelvis spændende at se hvordan nye og særlige boformer gives plads til at blomstre rundt omkring i – og udenfor – byerne. Fællesskabet er en sindssygt vigtig brik i fremtidens bæredygtige arkitektur og byudvikling, da det både er ressourceeffektivt og er med til at afhjælpe blandt andet ensomhed, som er en stigende udfordring i samfundet. I dag kan du bo i bofællesskab hvis du er ung eller gammel, men der mangler stadig et lødigt alternativ for alle dem imellem. Det er på vej, men der er ikke så mange gode urbane eksempler på at man kan bo fælles.

Den ekstreme interesse for transformation, renovering og konvertering af den eksisterende bygningsmasse bliver givetvis vores generations helt store aftryk på vores byer. Der er et stort potentiale for at lave byggeri der er centralt placeret, godt forbundet og med et meget lavt CO2-aftryk ved at bygge til eller bygge oven på eksisterende bygninger. Særligt udnyttelsen af byens tage rummer et stort potentiale for en bæredygtig fortætning. En udfordring i denne sammenhæng er nok at vi ikke helt har fået øjnene op for hvor langt man kan komme og hvad man kan opnå, hvis man tør tænke ud af boksen. Der sidder vi nok stadigvæk fast i et lidt bedaget bygningssyn, som i mine øjne er lidt for forsigtigt – lidt konservativt på den uambitiøse måde.

En anden udfordring er helt tydeligt, at man tænker i regneark og afkrydsningsskemaer frem for hvordan verden ser ud i virkeligheden. Vi oplever desværre ofte at man går efter den løsning der giver flest point, eller ser bedst ud på papiret, selvom alle – som i alle – kan se at der findes bedre tilgængelige løsninger. Når man vælger ud fra et skema frem for med hjernen (og hjertet) går det ofte galt. Hele paradigmet med at regne bygningers levetid som 50 år og dermed forudsætte at biologiske materialer skal ’nulstilles’ i en CO2-kalkulation skævvrider også sammenligningsgrundlaget. Det resulterer i at vi ikke lægger nok energi i at udvikle langtidsholdbare fleksible løsninger, der kan skilles ad og genanvendes.

Årets tema er ’Urban transformation – til gavn for mennesker og planet’. Hvordan kan vi transformere vores byer til gavn for mennesker og planet i dine øjne?

Vi skal turde at tage hatten helt af og gå meget ambitiøst til renoverings- og tilbygningsprojekter. Byernes tage repræsenterer i min optik muligheden for at bygge centralt og attraktivt uden at skulle fundere og uden at skulle inddrage kostbar plads på terræn. Når man vurderer at tagrenoveringer oftest igangsættes i forbindelse med udskiftning af taget grundet slitage, giver det i min optik kun mening at forøge tætheden i samme omgang. En del af materialerne er i overført betydning ’gratis’ rent CO2-mæssigt, da man alligevel skal producere tagmaterialer til udskiftningen.

Vi skal også kigge på, om vi har de rigtige (arki)tektoniske briller på når vi laver energirenoveringer og renoveringer generelt. Vi har for vane at klaske isolering direkte op og ned af den eksisterende ydermur med ønsket om at forsegle bygningen hermetisk indtil næste udskiftning om 50 år uden tanke for om bygningens arkitektoniske værdi kunne forøges i samme omgang. Når bygningsdele limes og skrues uløseligt sammen opstår der mange udfordringer, fordi forskellige produkter har forskellige levetider. Vi betragter samlingen/opbygningen som ét endeligt uforgængeligt produkt i stedet for enkeltdele, der kan udskiftes i bygningens driftsperiode. Med Ørsteds Haver på Frederiksberg lykkedes vi netop med at skabe en transformation, som ikke kun var af praktisk karakter. Her brugte vi vores økonomiske råderum til at trække en ny klimaskærm i glas helt væk fra bygningens facade, hvorved vi fik skabt et nyt ankomstrum, hvor beboerne mødes. Tektonisk fik vi løst udfordringerne med fugt- og frostskader på svalegangene og arkitektonisk fik vi opdateret bygningen med et nyt socialt fællesrum. Denne metode tror vi meget på kan danne helt nye arkitektoniske oplevelser i byen, hvor man også får mere liv ud i gadefacaderne for på den måde at skabe aktivitet og tryghed.

Hvordan kommer vi væk fra ‘business as usual’, når det handler om bæredygtighed i byggeriet?

Vi skal skabe luft i budgetterne til at de bæredygtige løsninger kan komme på banen. Vi ved efterhånden godt hvordan vi skal bygge bæredygtigt, hvilke knapper vi skal trykke på og hvordan vi kommer et godt stykke af vejen, men visse bæredygtige materialer er stadig lidt dyrere eller lidt sværere at implementere end de generiske standardprodukter. Derfor skal vi, for en stund måske, lægge afstand til de store formmæssige armbevægelser i arkitekturen. Det bliver ikke den spektakulære og banebrydende form der redder klimaet, men derimod den sobre, tektonisk veldetaljerede og rationelle geometri.

De smukke, enkle former skaber et tektonisk og økonomisk mulighedsrum, hvor de biogene og de innovative byggematerialer kan implementeres. Her giver det mening at vende tilbage til ’kulturen’ for det viser sig at rigtig mange mennesker ikke har den store interesse i at bo i det visionære eller det spektakulære. Folk har fået øjnene op for det nære, det sobre, det socialt engagerende og de gode uderum. Vi skal skrue lidt ned for bravadoen, finde tilbage til de sikre greb, lave gode små boliger og så lade arkitekturen og det kunstneriske opstå i udfoldelsen af et helt nyt sæt biologiske materialer og konstruktive benspænd.

Hvilke projekter synes du har spændende tiltag inden for bæredygtighed?

Der er mange gode eksempler, men hvis jeg skal nævne ét specifikt projekt, som står lidt klarere frem end de andre i forhold til iderigdom, bæredygtighed, arkitektonisk kvalitet og bevaring/fortolkning af vores eksisterende bygningsmasse kan det kun være Fabers Fabrikker. Projektet vandt Renoverprisen sidste år og er tegnet af Arcgency. I det projekt ser man en fuldstændig anderledes måde at gå til renovering/efterisolering, som både er ressourcebesparende og som skaber nogle helt nye, eller i hvert fald usædvanlige, rumlige typologier. Samtidig iscenesætter den den eksisterende bygning på en måde hvor husets alder virkelig får lov til at løfte stemningen. Især indvendigt! Vi snakker alle om at bo mindre, men på en måde er man på Fabers Fabrikker lykkedes med at bygge mindre og stadig have rummelige boliger der oven i købet er oplevelsesrige i kraft af både taktilitet og rumlige proportioner. Det er forbilledligt.

Overordnet er jeg begejstret over de projekter, hvor bæredygtighed og arkitektur smelter sammen og skaber nye oplevelser og arkitektoniske typologier. Jeg er mindre begejstret for regnearksprojekterne, hvor ’bæredygtigheden’ opstår ved udskiftning af de tekniske anlæg og alt andet blot er business as usual.

Du er med i en debat på Building Green Aarhus. Hvad handler den om, og hvad håber du, der kommer ud af den?

Debatten udspringer af projektet 4 til 1 som søger nye løsninger til at bringe Danmarks CO2-udledning ned til en fjerdedel af hvad den er idag. Mere specifikt består panelet af deltagere fra sporet Next Generation Architecture, der gennem visionære boligkoncepter afsøger radikale byggemetoder som kan nedbringe etablerings- og driftsudledninger. Vi skal finde ud af om vi tegner fugle på taget, eller om vi kan gå igang med at reducere vores udledninger i morgen. Kan boligkoncepterne realiseres og hvad skal der til for at det kan ske? Vi har brug for handling nu ikke om et par år. Debatten skal afsøge om de ideer der er kommet på banen har gang på jord, eller om det bare er varm luft. Det er det jo selvfølgelig ikke, men vi glæder os til at blive udfordret og få vores ideer skærpet.

Vil du høre mere fra Christopher Ketil Dehn Carlsen?

Vær med på Building Green Aarhus den 3.-4. maj 2023 og hør debatten ‘Næste generations klimabyggeri: Vision eller virkelighed?’. Læs mere og tilmeld dig her.

Flere artikler
Duft – for bien, blomsten og det glade bymenneske
Duft – for bien, blomsten og det glade bymenneske