Kasper Panum er partner hos Panum & Kappel Arkitekter, og på Building Green Aarhus den 3.-4. maj 2023 kan opleve ham i en spændende debat faciliteret af Realdania, der handler om fremtidens arkitektur, cirkulær økonomi og æstetik.
Med tiltagende krav om reduktion af CO2 og stigende mangel på ressourcer, er der ikke længere frit valg på hylderne for bygherrer og arkitekter, når det handler om fremtidens bygninger. Vi skal i højere grad transformere og renovere de bygninger, vi allerede har, og bygge med genbrugs- og biogene materialer. Men hvad byder det i praksis for arkitekturen?
I denne artikel kan du læse et interview med Kasper Panum.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtighed?
Jeg har en lang praktisk uddannelsesmæssig baggrund og har arbejdet som både håndværker, entreprenør og rådgiver. Gennem mere end 20 års praktisk erfaring i forskellige roller har jeg opnået en god forståelse for de små og store udfordringer, der ligger hos de enkelte led i byggeriet, og samtidigt også hvor potentialerne ligger. Hvis man forstår, hvornår man skal bruge miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed som motivation eller løftestang for ens visioner som arkitekt, kan man nå rigtigt langt. Kort sagt, forstå hvordan bæredygtige løsninger kan skabe værdi for den enkelte.
Det benytter jeg dagligt i vores projekt- og udviklingsarbejde og i vores kommunikation med de mange aktører vi arbejder sammen med.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du inden for bæredygtighed i byggeriet pt.?
Begrebet ”bæredygtighed” hører jeg ofte benyttet om byggerier, produkter eller processer, der blot gør det lidt bedre end vi gjorde i går. Det er problematisk, fordi man derved forsøger at udnytte modtagerens manglende viden eller indsigt i byggeriets eller produkternes egentlige påvirkning, der jo sjældent har et 100 % neutralt aftryk på miljø eller mennesker. Ofte er der en masse rigtig gode hensigter bag, men det fordrejer og forsimpler billedet af hvad der i virkeligheden skal til.
Som arkitekt ser jeg det både som en faglig udfordring og en kæmpe mulighed at drive udviklingen i den rigtige retning, og i at synliggøre de reelle effekter og værdier for bygherre og brugere gennem en ny arkitektur. Fra vores synspunkt står vi i en udviklingsfase. der kan sammenlignes med modernismen, hvor nye materialer og produktionsmetoder var med til fundamentalt at forandre arkitekturen og vores samfund. Dengang var det behov for et sundere bygget miljø, der var inden for økonomisk rækkevidde af den brede befolkning, som drev udviklingen.
På samme måde er det i dag et akut behov for at være i balance med naturens ressourcer, der skal drive udviklingen inden for byggesystemer, materialer og samfundsnormer.
Årets tema er ’Urban transformation – til gavn for mennesker og planet’. Hvordan kan vi transformere vores byer til gavn for mennesker og planet i dine øjne?
Vi har allerede mange af de elementer, der skal til for at skabe en transformation af de urbane miljøer, idet den nuværende bygningsmasse har utallige muligheder for at rumme andre funktioner, blive udbygget eller anvendt til nye bygningselementer. De ressourcer er jo allerede brugt og er absolut nødvendige at kunne medregne for at nå det ultimative mål på 0,4 kg co2-eq/m2.
Et af de forhold vi naturligt ser ændret er, at det i højere grad bliver mere økonomisk attraktivt ikke at nedrive. Hvis den mest oplagte løsning som udgangspunkt er transformation og renovering af bygninger, vil vi ikke alene få langt lavere miljømæssig belastning per m2, men også meget mere interessante bygninger og bymiljøer. De ældre bygninger, der består, har jo overlevet både renoveringer og transformationer over mange omgange og bærer på værdifulde historier om vores samfund og det specifikke sted.
Det er opsigtsvækkende at se hvordan den folkelige debat om bynære projekter, særligt i havneområderne, handler om at der nedrives for meget af den ”uskønne” industrielle arkitektur for at blive erstattet af mere eller mindre generiske byggerier. Den debat vil vi også gerne tage, fordi vi ser, at det er åbenlyst et område, hvor vi kan opnå større værdier og synergier for miljø og samfund.
Hvordan kommer vi væk fra ‘business as usual’, når det handler om bæredygtighed i byggeriet?
Hvis vi for alvor skulle flytte noget, er det klart, at det skal være lovbestemte tiltag, selvom vi er grundlæggende mere tilhængere af gulerod end pisk. Alle og enhver har i de seneste 10-15 år været bekendte med at der er store udfordringer med klimaets udvikling, men af frivillighedens vej er der desværre slet ikke sket nok. Der er eksempelvis alt for meget byggeri der stadig pr. automatik opføres med tunge fundamenter, ufleksible betonelementer og murede teglfacader på trods af at der er rigtigt mange bedre alternativer.
Et sted, hvor vi virkeligt kan rykke noget på, er for eksempel gennem de netop indførte grænser for co2-eq/m2, der stiller konkrete krav til arkitekter og ingeniørers kreative evner til at udforme både funktionel og langtidsholdbar arkitektur inden for de planetære grænser. Det er altafgørende, at vi stiller regnskaberne op, så vi bliver tvunget til at udfordre det konventionelle og får de rette argumenter til at ændre på det. Men vi er også nødt til at forstå begrebet ”bæredygtighed” i et meget bredere og mere holistisk perspektiv, der dækker alle FN’s Verdensmål. Manglende biodiversitet, råstofmangel, skæve sociale balancer og forurening af land og havmiljø er eksempler på udfordringer, der ligger lige i slipstrømmen af klimakrisen, og som vi lige så godt kan tage hånd om nu.
Hvilke projekter synes du har spændende tiltag inden for bæredygtighed?
Jeg ser heldigvis rigtigt mange spændende tiltag i mindre skala, der eksemplificerer, at det er muligt at bygge ansvarligt og at mange effektive løsninger er lavteknologiske. Der giver et godt afsæt for at kunne skalere til større byggeri.
I den lidt større skala er der desværre meget få projekter herhjemme, der tager miljømæssig bæredygtighed alvorligt, og det er ærgerligt, da det er her de store potentialer ligger. Alligevel er det fedt at se konkrete eksempler fra vores kolleger i branchen blandt andet Tegnestuen Lokal og Lenschow & Pihlmann’s transformationer af hhv. H.C. Ørstedsvej og Thoravej, hvor der er tænkt ud af boksen i forhold til udnyttelse af rumligheder og ressourcer, der er indlejret i nogle relativt anonyme ”uskønne” bygninger.
Vi følger meget med i hvad der sker i udlandet og henter meget inspiration i metoder og projekter fra andre arkitekter. I Holland, Belgien og Frankrig er der mange inspirerende eksempler på hvordan særligt store nedrivningstruede industri- og højhusbebyggelser fra 1970´erne er blevet revitaliseret og forandret markant. Herhjemme har vi masser af tilsvarende bygninger, men som i disse år desværre bliver nedrevet, uden at have afsøgt de muligheder der ligger i at transformere bygningerne.
Det bliver også særligt interessant at følge de udviklere, der virkeligt tør gå helhjertet ind i at bygge ansvarligt under 4til1-planet, samt Home.Earth, der er på vej med deres første store boligbebyggelse med under halvdelen af det nugældende krav til co2-eq/m2. Jeg tror på, at de, der er med helt fremme, vil sætte nye standarder for hvad et ansvarligt byggeri er og stå langt bedre end konkurrenterne i fremtiden.
Du er med i en debat på Building Green Aarhus. Hvad handler den om, og hvad håber du, der kommer ud af den?
Debatten kommer til at handle om, hvordan vi bedre udnytter de ressourcer der ligger først for først og fremmest i de eksisterende bygninger. Mange taler om Design for Disassembly som en strategi for fremtidige bygninger, men meget få taler om Disassembly for New Design, der er et begreb vi selv arbejder meget med, og som jo både er noget vi kan gøre nu og i fremtiden.
Jeg håber, at vi gennem debatten kan inspirere flere til at udnytte eksisterende bygninger som afsæt for nye programmer og øjne at der er rigtigt mange måder, hvorpå vi kan give rum, strukturer, bygningsdele og materialer et langt liv. Og at det ikke kun handler om at finde nye metoder til at løse den tekniske opgave, men også om at vi skal ændre synet på by- og ejendomsudvikling fra at være noget nyt vi skaber til at være noget vi allerede har og bygger videre på over mange generationer.
Vil du høre mere fra Kasper Panum?
Vær med på Building Green Aarhus den 3.-4. maj 2023 og hør debatten ‘De forhåndenværende søms æstetik – hvordan vil cirkulær økonomi påvirke arkitekturen?’. Læs mere og tilmeld dig her.
