Materialer - planetens præmisser

Materialer på planetens præmisser

Building Green Aarhus den 3. & 4. maj, der i år bliver afholdt i Aarhus Congress Center kan du opleve 80 talere på 3 scener og 70 udstillere med produkter og løsninger, der sætter fokus på bæredygtige tiltag til byggeriet. Under temaet ‘Urban transformation – til gavn for mennesker og planet’ får du blandt andet stillet skarpt på materialer på planetens præmisser.

Du får sat fokus på den nødvendige transformation af byggeriets materialevalg, når vi bygger nyt og renoverer den eksisterende bygningsmasse. Det er vigtigt at vi bygger, udvikler og vælger materialer, der ikke belaster planeten og mennesker unødvendig for at sikre en positiv transformation af vores byer til gavn for planeten.

Bliv klogere på hvilke problemer naturen og klimaet er ramt af, og hvilken rolle byerne kan spille for at gøre en forskel. Du får sat fokus på, hvordan vi forener behovet for at skaber byer til gavn for mennesker og planet. Du bliver inspireret af talere fra Danmark og udlandet med stor indsigt i byudvikling og viden om mere bæredygtige bud på materialer til byggeriet. Se nogle af de spændende indlæg du kan glæde dig til på årets Building Green Aarhus her.

Materialer på planetens præmisser

Realdania og VILLUM FONDEN: Næste generations klimabyggeri: Vision eller virkelighed?

Strå, ler og et manifest for planetært rimelige boliger. Det er, hvad tre hold af arkitekter og ingeniører arbejder med i hvert deres projekt under initiativet Boligbyggeri fra 4 til 1 planet. Men kan næste generations visioner omsættes til reelle boliger og arkitektur, som nogen vil bo i? Og er arkitekter, ingeniører og bygherrer klar til at løfte opgaven? Mød de tre hold til en debat om fremtidens boliger og byggematerialer.

Anne Beim, professor, ph.d., centerleder ved CINARK, Det Kongelige Akademi
Agnes Garnow, videnskabelig assistent, arkitekt MAA, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø
Simeon Østerlund Bamford, arkitekt MAA, partner, ReVærk Arkitektur
Uffe Leth, arkitekt MAA, partner, LETH & GORI
Christopher Ketil Dehn Carlsen, arkitekt MAA, partner, Tegnestuen Lokal
Moderator: Steen Breiner, journalist

rune kilden på building green aarhus

Rune Kilden: TRÆ – En bygherrers erfaringer med et meget stort hybridbyggeri

Danmarks højeste hybridbygning TRÆ er under opførelse i Aarhus. Projektet er udviklet i et samarbejde mellem PFA ejendomme, Kilden & Hindby, Lendager arkitekter, MOE og entreprenør Kaj Ove Madsen med støtte fra Aarhus Kommunes klimafond. Hør Rune Kilden fortælle om erfaringerne med at udvikle et byggeri med træ og genbrugsmaterialer. Hvilke udfordringer og muligheder møder man, når man udvikler et ambitiøst byggeri som TRÆ?

Rune Kilden, direktør, Kilden & Hindby

debat med we build denmark

WE BUILD DENMARK: Hvordan kommer cirkulær økonomi i langt højere grad i spil i byggeriet i Danmark – og hvor langt er vi kommet?

Cirkulær økonomi er en nødvendig vej at gå for at holde byggeriets ressourcer i spil. Samtidig kan de cirkulære løsninger bidrage til nytænkning – både inden for løsninger og arkitektur, som også kan give bygninger karakter og bydele nye udtryk og miljøer. Men hvordan realiseres denne ambition? Hør om seneste nyt inden for cirkulær økonomi i byggeriet, og hvordan der arbejdes for at tage de næste skridt i udbredelsen af cirkulær økonomi i byggeriet.

Thomas Kingo Carlsen, direktør, Kingo Carlsen Holding
Lene Brix, CEO, Matter
Martha Katrine Sørensen, forretningsleder, Teknologisk Institut
Mette Marie Nielsen, seniorprojektleder, Gate21
Moderator: Christina Grann Myrdal, chef for bæredygtighed og CØ, WE BUILD DENMARK

planetens præmisser

På Building Green Aarhus kan du opleve et særligt fokus på biobaserede materialer til byggeriet i specialudstillingen Build Biobased. I specialudstillingen er der udelukkende fokus på biobaserede materialer og løsninger til byggeriet, og her kan du se se, mærke og dufte til materialerne, gå i dialog med de spændende leverandører og høre om potentialet for de biobaserede løsninger.

Få ny viden om materialer på planetens præmisser i Aarhus Congress Center! Tilmeld dig gratis på forhånd.

Flere artikler
Andrew Waugh: Popstar-arkitekter er nødt til at blive i 00’erne, for nu skal vi samarbejde