På Build for Biodiversity den 14. & 15. marts kan du høre et spændende indlæg med Benjamin Bosman Eg, der er forperson for 2030Skov. På konferencen kommer han omkring Miyawaki-metoden, og hvordan man kan bruge tiny forests og 2030 skove i byen og på den måde give lokalsamfundet et andet og mere meningsfuldt forhold til naturen og anspore til yderligere handling på naturens vegne.
Inden konferencen kan du læse et spændende interview med Benjamin her.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bynatur?
Som sådan er jeg blot en privat borger, der arbejder med bæredygtig marketing. Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for at lave noget fysisk og håndgribeligt. Noget lokalt og nært. Derfor gik jeg i gang med en god omgang autodidaktisk læringsrejse, hvor jeg dykkede ned i al viden om Miyawaki-metoden. Det endte ud i, at jeg som den første i Norden lavede en Miyawaki skov. Rent faktisk er det nok også en af de mindste i verden, da den kun er 16 kvadratmeter. Den står i Kolding, og fungerer som et slags testmiljø for at se, om man rent faktisk godt kan opnå gode resultater med så lille såkaldt lommeskov. Jeg arbejder med bynatur via projektet 2030skov, som lige nu hører til under foreningen Omstilling Nu. Her er jeg forperson, hvor vi har samlet et stærkt hold, som alle er passionerede for metoden, naturen og inddragelse af børn, fremtidens klimakæmpere, i naturen.
Hvorfor synes du det er vigtigt at arbejde med urban biodiversitet?
Naturligvis er der flere årsager, men de vigtigste for mig er sådan set, at bynær natur typisk vil nå flere personer, hvilket vil lede til mere nysgerrighed og forhåbentlig mere natur og så har vi skabt en positiv feedback loop. Derudover er der flere studier, som viser at alt fra; biodiversitet, nedkøling af byer, mental sundhed, luftkvalitet og sikkert mere bliver påvirket i en positiv retning. Omvendt vil jeg understrege, at for mig personligt er det absolut vigtigste, at flere mennesker bliver involveret. Især børn. Lige præcis her er Miyawaki-metoden så god, fordi man skipper en del langsommelige processer, hvilket gør, børnene allerede kan se et resultat, hvad der kunne ligne en lille skov, blot et halvt år efter.
Hvordan tror du byggebranchen kan blive en del af løsningen i forhold til den globale biodiversitetskrise?
Der er mange fede løsninger derude. Den seneste jeg har set, er vægge på bygninger lavet med en speciel form for beton, hvor mos naturligt kan vokse. Derudover tror jeg meget på flade tage, hvor der er mulighed for taghaver. Yderligere har især Holland været rigtig god til at inkludere mange flere planter i bybilledet. Lige fra kasser og potter til deciderede miniskove. Lige præcis her blev jeg også interesseret: Vi kan lave nogle meget små skove, som kun har hjemmehørende planter, og lavet på en måde, som sikrer de absolut bedste betingelser for skoven, som kan laves inde i byerne?! Det er interessant, og i forhold til byggebranchen betyder det, at man kan allokere alt fra 16-400 kvadratmeter til byskove, lommeskove eller hvad man nu vil kalde det. Kært barn har utroligt mange navne efterhånden.
Hvordan kan vi efter din mening skabe en grønnere og sundere by? Hvilke tiltag kan vi gøre?
Jeg tror, jeg har nævnt det meget i ovenstående skriv. Generelt kan jeg ikke sige det nok: Det giver rigtig god mening at tage inspiration fra Holland. Det ser ud til, de for alvor har fingeren på pulsen.
Hvad skal der til for at vi får biodiversitet til at spille en større rolle i folks bevidsthed og på den politiske dagsorden?
Lokal synlighed, ejerskabsfølelse og inddragelse af børn, forældre og bedsteforældre. Kan sagtens uddybe det, men personligt tror jeg, ovenstående gælder, uanset hvilken metode eller lignende man bruger til mere biodiversitet og natur.
Hvilke projekter synes du er spændende, når det kommer til urban biodiversitet?
Jeg har allerede nævnt nogle stykker, men 2030 skov bruger udelukkende Miyawaki metoden, fordi den aktivt prøver at give de bedste betingelser for en naturlig og hjemmehørende skov. Dog er der et utal af metoder, som jeg ser meget positivt på. Dog kan jeg ikke gentage det nok: Min erfaring, også en erfaring de har fra Holland, er, at det handler om synlighed, ejerskabsfølelse og inddragelse af børn, forældre og bedsteforældre. Hvilken metode eller projekt man vælger, er sådan set underordnet. Den Danske Naturfond er et rigtig godt eksempel, hvor man aktivt gør noget for at sikre eksisterende natur. Hvis man skal kritisere det, hvilket jeg egentlig ikke har lyst til, så er det, at man ikke 100% ved, at dette projekt er mine penge gået til. Derfor kan det noget at lave mindre og flere projekter, hvor børnene, forældre og bedsteforældre kan sige: “Hey, den her skov var vi faktisk med til at lave.” Netop heri kan man få magien ved naturen frem i folk, og den magi har vi brug for at få tilbage i stuerne, klasseværelserne og alt imellem.
Vil du gerne høre mere om Miyawaki-metoden fra Benjamin?
På Build for Biodiversity den 14. & 15. marts holder Benjamin et indlæg om Miyawaki-metoden, Tiny Forest og 2030Skove, og hvordan man kan bruge dem i byerne til at etablere et bedre forhold mellem folk og naturen. Læs mere og tilmeld dig konferencen her.
