På Build for Biodiversity den 14. & 15. marts holder Alexander Holm, der både er biolog, snedker podcastvært og debattør i Den Dyriske Time et spændende indlæg om byer og natur, og blandt andet hvilke muligheder og begrænsninger vi arbejder med, hvis vi vil have naturen ind i byerne.
Inden konferencen kan du læse et spændende interview med Alexander her.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bynatur?
Jeg er biolog med speciale i naturbeskyttelse og formidling, og arbejder med formidling af biodiversitet(-skrisen) på globalt plan. Et af de områder jeg fokuserer på, er vores forståelse af os selv i naturen – om så vi snakker i byer eller i hjertet af regnskoven. Hvor meget skal vi fylde, og hvor meget skal naturen modificeres i vores favør?
Hvorfor synes du det er vigtigt at arbejde med urban biodiversitet?
Urban biodiversitet er et vigtigt område, fordi verdens byer fylder mere og mere, og der er potentiale for at gøre verdens byer mere naturvenlige, end de er nu.
Hvordan tror du byggebranchen kan blive en del af løsningen i forhold til den globale biodiversitetskrise?
Cirkularitet. Jo færre naturressourcer vi høster, desto mere intakt får naturen lov at være, og netop intakthed og økosystemisk integritet, kommer biodiversiteten til gode.
Hvordan kan vi efter din mening skabe en grønnere og sundere by? Hvilke tiltag kan vi gøre?
Det er et stort og omfattende spørgsmål. Men hvis vi reducerer byens drivhusgasudledninger så meget som muligt, for eksempel ved at tilgodese cyklister frem for bilister, bygger med bæredygtige materialer og reducerer byens materielle aftryk, såvel som det illegale afskovningstryk, det er ikke godt for Amazonas, når vi bygger terrasser i ipé, er vi kommet godt fra start.
Hvad skal der til for at vi får biodiversitet til at spille en større rolle i folks bevidsthed og på den politiske dagsorden?
To be fair, så skal de magthavende politikere turde føre politik, der fremmer biodiversiteten. At udskyde et trawlforbud i Bælthavet, føre forsigtig, nølende og ineffektiv klimapolitik, at lade dansk industrielt landbrug få fri leg og lade store dele af statens ’natur’-arealer blive brugt til tømmerproduktion, er ikke noget, der fremmer verdens dyre- og planteliv. Tværtimod.
Hvad angår biodiversitet i folks bevidsthed, så skal det nok snart skrives med store bogstaver, at biodiversitetskrisen ikke er en, vi løser uden at ændre noget. Vi står midt i den største masseuddøen på planeten de sidste 65 millioner år, og det må gerne kræve noget af os, at løse den. Alle folk kan lide natur, og de fleste vil gerne have, at verdens økosystemer har det bedre end nu, men før folk kommer til at tænke, at de selv kan gøre noget, for at forbedre kårene for biosfæren, skal der noget seriøst oplysningsarbejde til. Og det er som sådan ikke den yngre generation, der skal tages i hånden; som oftest er det de ældre generationer, der ikke har forstået, at toget er ved at køre af skinnerne.
Hvilke projekter synes du er spændende, når det kommer til urban biodiversitet?
Jeg synes projektet Urban Cat Project i Sri Lanka er spændende. Det samme med Bear Dar projektet i Arktis (særligt omkring Manitoba). Det er projekter, hvor man ser, hvad vi kan gøre for at give dyrene bedre kår i byerne – og ikke omvendt, så de må vige pladsen for mennesker.
Vil du gerne høre med fra Alexander Holm?
Hvordan står det egentlig til med naturen i Danmark? Hvad med naturen i byerne? Er høj biodiversitet, stor befolkningstæthed og pladskrævende infrastruktur kompatible? Og hvilke muligheder og begrænsninger arbejder vi med, hvis vi vil have naturen ind i byerne? Dette er nogle af de spørgsmål Alexander Holm jonglerer med, i sit oplæg på Build for Biodiversity den 14. & 15. marts. Læs mere og tilmeld dig konferencen her.
