På konferencen Build for Health & Creativity den 18. & 19. april holder Andreas Høegh, der er projektchef & tidl. leder af Musicon sekretariatet i Roskilde Kommune og nu udviklingschef for Risø-området, et spændende indlæg om byudvikling og bydelen Musicon, som tager udgangspunkt i at skabe bylivet før vi bygger byen.
Inden konferencen kan du læse et spændende interview med Andreas.
Hvad er din baggrund og hvad er din indgangsvinkel til byplanlægning og -udvikling?
Jeg er uddannet fra RUC, hvor jeg har en kandidat i kommunikation og virksomhedsstudier. Allerede mens jeg var studerende, blev jeg involveret i byudviklingen af Musicon-bydelen, som jeg har beskæftiget mig med indtil 31.12.22. Jeg har gennem årene haft fornøjelsen af at arbejde med byudvikling fra flere forskellige vinkler.
Indledningsvist med fokus på den tidlige aktivering i byudviklingsprocessen som ansvarlig for at skabe midlertidige aktiviteter og events samt udvikling af rammer for kultur- og byliv. Senere med et erhvervsudviklingsfokus, som både har inkluderet udviklingen af inkubationsmiljø og accelerationsprogrammer for startups, samt udvikling af fysiske kontormiljøer i samarbejde med uddannelser, erhvervsfremme organisationer og privat developer. Og de seneste fem år har jeg arbejdet som leder af Musicon-sekretariatet med det overordnede ansvar for udviklingen af Musicon-bydelen. I den periode er Musicon-bydelen blevet brugt som innovationsplatform for Roskilde Kommunes arbejde med at implementere en ambitiøs ejendomsstrategi, med fokus på bæredygtigt og cirkulært byggeri samt for arbejdet med bygningsintegreret kunst. Indsatser som løbende afprøves og implementeres i kommunens brede by- og ejendomsudvikling.
Pr. 1. januar er jeg startet som udviklingschef for Risø-området. Et område som på nuværende tidspunkt huser forskningsfaciliteter som DTU og Århus Universitet, og som blandt andet rummer verdensførende testfaciliteter indenfor vind og energisystemer. Området skal udvikles med en ny campus for bæredygtig energi, og en erhvervspark med plads til 4000 arbejdspladser i løbet af de næste 8-10 år.
tidl. leder af Musicon sekretariatet i Roskilde Kommune
Hvilke udfordringer og muligheder ser du inde for emnet?
Jeg ser flere forskellige udfordringer. Den største er naturligvis udfordringen med at dreje branchen og hele tilgangen til byggeriet i en bæredygtig retning. Her er der brug for et helt andet mindset og overordnet fokus på jordens ressourcer, fremfor på certificeringer og mærkningsordninger. Ikke for at underkende disse ordninger, som bestemt har deres berettigelse, men mere for at sige, at vi skal gå meget mere radikalt til værks og forholde os mere kritisk til de m2 vi opfører, hvordan de skal anvendes, og hvordan vi tilvejebringer den nødvendige kapacitet.
Dette leder videre til den næste udfordring og en anden af mine kæpheste, som handler om fokus på byliv og behovene hos brugerne og borgerne i byen. De fleste nyopførte bygninger kan bidrage væsentligt mere til deres omgivelser, hvis de i højere grad var programmeret i samarbejde med deres slutbrugere med tanke på, hvordan vi kan udnytte den samme m2 flere gange. Det vil ikke alene skabe mere bæredygtige byggerier, men også mere rentable bygninger, hvor der er mindre omsætning i udlejningen, større ejerskab, billigere drift, samt et større bidrag til den bymæssige kvalitet i et område og en stærkere kobling til det pågældende lokalsamfund. Heri ligger mulighederne. Hvis vores bygninger bruges til flere forskellige formål af forskellige målgrupper, kan vi bygge smartere, mindre og billigere og dermed mere bæredygtigt samtidig med at vi tilfører mere værdi til byområderne.
Hvad synes du er vigtigt at have for øje når man vil udvikle byer med fokus på menneskers behov? Og hvad får vi ud af det ifølge dig?
Det kan lyde ret banalt, men menneskers behov udspringer jo fra et sted. Derfor er det vigtigt at forholde sig meget konkret til det område man udvikler, de mennesker som findes hér og de interesser og styrkepositioner, der ligger til grund for en udvikling. Dernæst er det vigtigt at formulere en skarp vision, som kommunikerer udviklingen til omverdenen og de pågældende interessenter på en forståelig og visionær måde.
Når du har et mål og en overordnet vision gør det ikke noget, at du øver dig lidt i udviklingsfasen. Virkeligheden udvikler sig konstant. I den periode, jeg har arbejdet med byudvikling, har vi gennemgået tre kriser – først finanskrisen, siden Covid og nu en energi- og materialekrise som en effekt af krigen i Ukraine. Derfor mener jeg, det er vigtigt at skabe udviklingsprocesser, som dels skaber grundlag for at arbejde bottom up med en udvikling af ’det eksisterende’, og som dels skaber plads til en mere iterativ tilgang til udvikling, hvor man skaber rum til at teste og afprøve de eksisterende potentialer og tilpasse udviklingen til den eksisterende virkelighed.
Inddragelsesprocessor kan være svære og krævende i forhold til blandt andet facilitering og løbende forventningsafstemning. Men i det omfang man kan bedrive byudvikling, med de mennesker der skal bo i byen, fremfor at udvikle byer til en bredt defineret målgruppe, så tror jeg på, at man opnår en højere kvalitet på mange forskellige planer.
Hvordan kan vi blive bedre til at få sundhed, fællesskab og menneskers fysiske, mentale og sociale behov integreret i byudviklingen?
Ved at sætte fællesskabet i fokus. Jeg er på ingen måde sundhedsekspert, men jeg har gennem det sidste årti kunne læse indtil flere artikler, som konkluderer at ensomhed er farligere og har en højere dødelighed end rygning. Fællesskabet betyder med andre ord enormt meget for både vores mentale og fysiske sundhed. Samtidig er fællesskabet nøglen til mere kvalitet i byggerierne, større ejerskab, mere effektivitet og altså både fysisk og social bæredygtighed i byudviklingen.
Hvilke byudviklingsprojekter synes du er spændende lige nu?
Jeg synes, der er mange spændende byudviklingsprojekter, særligt i forstæderne til de store byer. ’Nye’ ved Århus vandt velfortjent Byplanprisen i 2022 og har gennem de seneste år været et af de projekter, jeg har fulgt tæt, fordi det er et område med en skarp bæredygtig profil, som det også lader til at de formår at indfri. Ellers er jeg meget optaget af transformationsprojekter, da de rummer et enormt potentiale ift. den bæredygtige dagsorden ved at tage udgangspunkt i nogle eksisterende m2 og ændre anvendelsen for disse. Fx viser Urban Power med deres projekt – Symbiosehusene i relation til Boliglaboratoriet en spændende bearbejdelse af en gammel erhvervsbygning i Herlev, som bliver omdannet med boliger og haver på taget samt en række fællesfaciliteter, som skaber synergi mellem behovene hos eksisterende og kommende brugere.
Hvad taler du om på konferencen? Og hvad håber du deltagerne får ud af at høre det?
Jeg kommer til at tale om byudvikling med afsæt i Musicon-bydelen. Om Samskabelse og fællesskabet. Om hvordan man skaber byliv før man bygger byen, og om hvordan man bruger kulturen som en driver. Mit oplæg tager udgangspunkt i praksis og ’hands on’ erfaring. Jeg håber, jeg kan inspirere deltagerne til at sætte byens borgere og brugere forrest i byudviklingen og dermed fokusere på, hvordan man skaber gode rammer for fællesskaber. Og så håber jeg på at kunne komme med nogle input til, hvordan man kan arbejde med en mere adaptiv og fleksibel tilgang til planlægning.
Vil du gerne høre mere om byudvikling og Musicon-bydelen?
På konferencen Build for Health & Creativity den 18. & 19. april kan du høre et spændende indlæg af Andreas Høegh, når han deler ud af sine ’hands on’ erfaringer med byudvikling, og hvordan Musicon-bydelen er blevet til.
