Bliv inspireret af ambitiøse og inspirerende projekter

Vil du inspireres af ambitiøse bud på mere bæredygtige projekter?

Building Green København den 2.-3. november får du ny viden og inspiration til arbejdet med bæredygtigt byggeri og arkitektur, og du kan høre om ambitiøse og innovative projekter. Du kan blandt andre møde Andrew Whalley, Lone Feifer, Kasper Benjamin Reimer Hansen, Kasper Guldager og Sarah Wigglesworth, der står bag meget inspirerende projekter. Læs om nogle af de mange projekter herunder.

Levesteder – boligbyggeri med lavt CO2-aftryk og fokus på sundhed

Byggeprojektet ‘Levesteder’ gentænker vores forståelse af bygninger. Sammen har VELUX, EFFEKT og MOE set nærmere på, hvordan byggebranchen kan understøtte menneskers og planetens sundhed baseret på fem principper om at boliger skal være sunde, til at betale, enkle, deles over tid og kunne skaleres. Den første prototype på projektet bliver bygget i Jernbanebyen som syv bæredygtige boliger i fuld størrelse.

Hør mere om det spændende projekt, når Lone Feifer fra VELUX Group og Kasper Benjamin Reimer Hansen fra EFFEKT fortæller mere om tankerne og ideerne bag.

The Eden Project – verdens største drivhus

The Eden Project ligger i Cornwall, England. Det består af 8 geometriske kupler og breder sig over et areal på 2,2 hektarer. Det første år modtog The Eden Project næsten 2 millioner besøgende, og det gør det til Englands mest besøgte attraktion uden for London. Drivhuskuplerne indeholder forskellige klimaer med tilhørende planteliv. Den ene kuppel er 50 meter høj – så stor at man kunne få plads til the Tower of London i den.

Hør Andrew Whalley, partner & chairman, Grimshaw Architects, der står bag The Eden Project. Han taler om regenerativt design.

Mellor Primary School – tilbygning med forbindelse til naturen

Sarah Wigglesworth Architects står bag en prisvindende udbyggelse af Mellor Primary School i Peak District i det centrale og nordlige England. Tilbygningen er bygget med naturlige og lokale materialer i tæt samarbejde med skolen, børnene og lokalsamfundet. Den består af en serie af indendørs og udendørs læringsområder, der skaber forbindelse til naturen. For eksempel en særlig væg, der huser fugle, bier, insekter og flagermus.

Bliv inspireret, når Sarah Wigglesworth indtager Main Stage og taler om miljømæssig humanisme og SWA’s opskrift på succesfuld ‘low impact living’.

Nærheden – klimapositivt byggeri

Home.Earth skal bygge 10.000 kvadratmeter bæredygtige boliger og 2000 kvadratmeter erhverv og beboerhus i projektet Nærheden i Høje-Taastrup. Boligerne skal være til at betale for alle grupper i samfundet, og der bliver gået meget langt på både den grønne og den sociale agenda. Ambitionerne er at bygge klimapositivt. Home.Earth arbejder konkret med 4 redskaber: carbon tool, circularity tool, material tool og passport tool.

Vær med i Home.Earths debat om planetpositivt byggeri og byggeriets doughnut og hør Kasper Guldager fra Home.Earth tale om absolut bæredygtighed i praksis.

Tilmeld dig Building Green København gratis her

Flere artikler
Læs et interview med Hjalte Bengtsson fra Sweco, der taler om brandsikring og træbyggeri på Build in Wood.
Brandsikring behøver ikke være en begrænsning for mere træbyggeri i Danmark