Lars Keller på Biobaserede byggemateiraler op opskalere

Vi bliver nødt til at accelerere, opskalere og investere

På konferencen Biobaserede byggematerialer den 24. & 25. august kan du se frem til en spændende paneldebat med Lars Keller, der er co-founder i EcoCocon Danmark, hvor paneldeltagerne blandt andet skal debattere, hvordan vi kan opskalere brugen af biomaterialer i byggeriet.

Læs et spændende interview med Lars her.

Hvad er din baggrund? Og hvordan arbejder du med biobaserede byggematerialer til dagligt?

Jeg voksede op på solskinsøen Læsø, hvor jeg lærte fire ting, som har vist sig at være langtidsholdbare og vigtige elementer i mit daglige arbejde:

For det første, ildsjæles betydning for at rykke på en agenda, og forandringskraften når organisationer, kommuner m.m. tager sig tid til at lytte, og samler mod til at lave partnerskaber.

For det andet, biobaserede byggematerialers potentiale. På min barndoms Læsø var tangtage en kæmpe udfordring. Der var ikke blevet lavet et nyt tangtag i mands minde, ja ingen kendte faktisk længere til, hvordan man sådan for alvor kunne tænge et tangtag. At have et tangtag var derfor ofte lig med presenninger eller pandeplader lagt hen over det gamle slidte tangtag for at holde regnen ude.

Men der var også tangtage i god stand. Vel at mærke århundreder gamle tangtage. Og for at forstå hvor crazy vildt det er med velfungerende, århundreder gamle tangtage, så er det vigtigt at forstå den samtid de blev tænget i.

For man skal huske på, at Læsø har været vidne til en af de største menneskeskabte økologiske kriser i Danmark overhovedet. Læsø er i dag en frodig ø, men i århundreder var Læsø en nøgen, forblæst ø, nærmest en kæmpe sandbanke, med rent ud sagt så barske livsvilkår, at vi har ret svært ved at relatere til det i dag. Mændene var sømænd, mens kvinderne styrede gårdene, som gik i arv på kvinde-siden. Den største by på Læsø sandede til med fygesand. Gårde og kirke blev pillet fra hinanden sten for sten og genopført mindre tilsandede steder. Tømmer fik man fra skibsvrag. Tagmaterialet fik man fra strandens opskyldszone. I den samtid udviklede man det at tænge tangtage. Tror da faen at nogle af tagene gav op. Men tænk, at nogle af dem stadig var i god stand efter århundreder. Det er det der er så utroligt, og det gav en tydelig indikation af biobaserede byggematerialers potentiale!

For det trejde, ler som byggemateriale. Ler er en gammel ting, både på Læsø, i Danmark, og bare helt generelt rundt i verden. Mit gæt er at vi om et par år mødes til Building Greens ”Build in Clay”-konference, så jeg vil spare på krudtet til vi ses der, og blot sige, at tilbage i min barndom var Læsø også i gang med at bidrage til genopdagelsen af lerens fantastiske egenskaber som byggemateriale.

For det fjerde, at vi alle er afhængige af hinanden – tykke og tynde, høje og lave, fiskere og borgmestre. Bevidstheden og erfaringen om, at når vi ikke lader os imponere af titler og lader være med at se hinanden som potentielle modstandere, når vi i stedet vil hinanden, når vi spiller hinanden goe, så kan vi så utroligt meget. Den erfaring er jeg vild med og prøver at huske i mit daglige arbejde med at få biobaserede byggematerialer ind i den kommercielle sektor.

I det daglige arbejde fokuserer vi på missionen om at bidrage til en bedre verden ved at hjælpe byggesektoren til at blive en del af klimaløsningen. Det gør vi som udgangspunkt som ildsjæle, med afsæt i biobaserede byggematerialer, og ud fra visheden om, at det kun lykkes hvis vi hjælper hinanden. Vi fokuserer specifikt på præfabrikerede, hurtigt montérbare, bærende, træ-halm ydervægge med indvendig lerpuds. Men der er rigtigt mange andre systemer der også er gode.

Hvad ser du som de største udfordringer og problemstillinger i forbindelse med biomaterialer i byggeriet?

Manglende kendskab. Manglende kendskab blandt kunder, håndværkere, byggemarkeder, entreprenører, ingeniører, arkitekter. Manglende kendskab blandt politikere, testinstitutter, tekniske skoler. Uden indsigt, ingen handling, så det manglende kendskab er en enorm udfordring.

På sigt er jeg meget fortrøstningsfuld på biomaterialernes vegne. Det er tidsperspektivet der er udfordringen. På grund af den igangværende klimakatastrofe / nødsituation kan vi ikke tillade os at være tålmodige. Vi bliver nødt til at accelerere, opskalere, investere. I det perspektiv er der udfordringer i lovgivningen, som vi skal kigge på hurtigt. Vi skal kigge på ansvaret, og indbygge nogle incitamenter til at gå foran.

Hvad skal vi være særlig opmærksom på, når vi bygger med biobaserede materialer? 

Først og fremmest skal man være opmærksom på byggefugt. Byggefugt er altid en udfordring i byggebranchen, men med biobaserede materialer kommer afregningen ved fejl hurtigere. Mere overordnet skal vi være opmærksomme på den kulturelle udfordring der følger med, når man indfører nye produkter. Derfor skal udviklingen bakkes op af uddannelsesinstitutionerne.

Hvilke muligheder giver biobaserede byggematerialer?

Det bedste er at lade være med at bygge. Næstbedst er at transformere og renovere med energilette, biobaserede materialer. Men når man skal bygge nyt, så er biobaserede byggematerialer den mindst ringe løsning.

En stor del af den byggede bygningsmasse kan ved hjælp af biobaserede materialer gå fra at være CO2-udledende i produktionsfasen, til at være CO2-lagrende i vækst-og produktionsfasen. Potentialet er enormt og så stort, at det er svært at forstå. Dansk landbrug får her serveret en enestående mulighed for at blive del af en reel grøn dagsorden. Dansk landbrug kan blive leverandør af råmaterialer ind i den fremtidige danske byggesektor. Landbruget kan også blive klimahelte. Hvem havde troet det? Grib chancen!

Biobaserede byggematerialer er gamle kendinge. Der er store mængder evidens. Der har de seneste 40 år foregået en accelereret raffinering af produkter og løsninger. Tiden er den rette til at skalere op. sideløbende skal der selvfølgelig som med alle andre produkter fortsat udvikles.

Kan du komme med tre bud på, hvordan vi bedst kan komme videre og bruge flere biobaserede byggematerialer?

– Der er én løsning over dem alle, som dog kræver enormt politisk mod og visionært udsyn – CO2-beskatning. Med indførslen af en reel CO2-skat vil markedsmekanismerne automatisk træde til og supplere det offentliges og civilsamfundets kæmpe indsats.

– Fællesskabet bliver nødt til at træde i karakter og gå forrest. Alt offentligt og offentligt støttet byggeri skal være en del af løsningen, dvs. at der skal stilles krav om anvendelse af de bedst mulige løsninger ift. CO2-udledning / CO2-indlejring.

– De brede skuldre må træde til og løfte. Danmark er et lille land med nogle store firmaer i byggebranchen, fx Rockwool og Portland Cement. Der er tegn på forandring, men det ville være guld værd, hvis de lagde sig i førerfeltet. Ikke for at pleje image eller for a undgå disruption. Tænk hvis de for alvor valgte at give den gas.

– Til slut vil jeg sende en bøn til regeringen om at tro på civilsamfundet. Så mange af nutidens løsninger er vokset i civilsamfundets have. Borgertinget har fremlagt en række anbefalinger. Mette, Kaare og Dan: vær visionære og modige, please sæt i værk!

Hvilke projekter synes du er spændende, når det kommer til biobaserede materialer?

Jeg synes grundlæggende alle projekter, hvor man anvender materialer som er gode for både indeklimaet og det store klima, er spændende. Jeg ved hvilke udfordringer det kan indebære, hvilke indsigter det kan medføre, og jeg tager hatten af for alle der gør sig umage, uanset om det er bygherren, håndværkeren, sagsbehandleren eller byggemarkedet.

Der er uendeligt mange inspirerende projekter, fx Feldballe Friskole på Djursland, Skolen for Livet på Møn, Havnens Hænder der leverer byggematerialer, Kalk der fokuserer på Cradle to Cradle, Burnt Wood der opgraderer affaldstræ til facadebeklædning, CINARK der underviser med afsæt i CINARK Manifestet, Logik & Co. der gør en forskel i storbyen. Der er løsfyldsisolering af træ og papir og batts af hamp, hør, ålegræs, fåreuld, papir, træ. Der er tage af træ, tækkerør, tang. Listen er uendelig. Og til slut vil jeg opfordre til at kigge udenfor Danmarks grænser. Vi er så lille et land, og der sker så utroligt meget rundt om i verden.

Hvad taler du om på Biobaserede Byggematerialer, og hvad håber du deltagerne får ud af at høre det?

Jeg er med i en paneldebat om opskalering af brugen af biomaterialer i byggeriet. Det er et emne jeg synes er enormt spændende. Jeg glæder mig meget til sparringen med de dygtige folk jeg skal sidde sammen med. Jeg har de seneste år brugt meget af min tid på at promovere og forfine en byggeteknik, som netop er designet med hensyn på skalering. Jeg håber at kunne inspirere deltagerne ved at kunne fortælle at:

* Løsningerne er her allerede

* Materialerne kan købes

* Forskerne har kigget dem igennem

* Brugerne efterspørger dem

* Arkitekterne anvender dem

* og entreprenørerne er begyndt at få erfaringer med at bygge med dem.

Vil du gerne høre mere fra Lars Keller og biobaserede byggematerialer?

Vær med på konferencen Biobaserede byggematerialer den 24. & 25. august og hør en spændende debat om opskalering af brugen af biomaterialer i byggeriet. Læs mere om konferencen her og tilmeld dig her.

Flere artikler
Vinderne af Circular Construction Challenge på Building Green København
Nytænkende partnerskaber er helt afgørende