Anna Mette Exner snakker om transformation af Gellerup
Gellerupparken

Transformation af det historiske til en ny funktion ind i fremtiden

Anna Mette Exner er arkitekt hos Exner Arkitekter. På Building Green Aarhus den 15. og 16. juni kan du opleve hende i en debat om transformation af Gellerup – En ny bydel med afsæt i eksisterende bebyggelse.

Hvad er målet med Gellerup egentligt og kan transformation og socialbæredygtighed forenes? Hvordan skaber vi nye bygninger i gamle klæder og hvordan spiller arkitekturen en rolle i byudviklingen? Det og mange andre spørgsmål stiller vi skarpt på, når vi inviterer et kompetent panel til at diskutere dette.

I denne artikel kan du læse et interview med Anna Mette Exner.

Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtighed?

Jeg er arkitekt og arbejder for at fremme kvaliteten af vores bebyggede miljøer. Jeg tager bl.a. afsæt i, at jo længere tid et hus bliver brugt og vedligeholdt før det forgår, jo mere værdi får det. Det er der flere årsager til. Blandt andet holder vi ganske enkelt mere af huse med historie, hvilket har den positive følgevirkning, at vi passer bedre på dem, og så kan de blive endnu ældre. Det er en god spiral, hvor vi minimerer ressourceforbruget, samtidig med at den samlede bygningsmasse bliver både smukkere og bedre at leve i.

Det kræver, at vi begynder at definere vores æstetiske normer efter nogle andre parametre. Det er nemlig sådan med æstetik, at moden skifter. Med bygninger skal vi ofte på længere afstand end 50 år, før vi igen kan opdage kvaliteterne af det, som i mellemtiden er blevet umoderne. Derfor er der rigtig mange at de nyere huse, som aldrig får chancen for at blive gamle, selvom de byggeteknisk egner sig til det. Vi river dem ned, fordi vi fejlvurderer potentialet. Og bagefter er det for sent at komme til at holde af dem.

Der bygges meget nyt. Desværre ofte i en kvalitet, som patinerer grimt og som er svært at reparere og vedligeholde. Nye huse er, i modsætning til tidligere, ikke bygget til at blive særligt gamle. Det giver samlet set en fattig bygningskultur.

Anna Mette Exner, arkitekt, Exner Arkitekter

Hvilke udfordringer og muligheder ser du inden for bæredygtigt byggeri?

Vi skal blive bedre til at bevare de huse, der nu engang eksisterer og hvis vi river ned, skal vi gøre os umage med at genbruge materialerne.

Nybyggede huse bør udføres vidunderligt smukke og funktionelle, så vi kommer til at holde så meget af dem, at vi vil gøre alt for at passe på dem. De skal bygges, så de kan vedligeholdes, så de kan blive rigtig gamle og de skal opføres af materialer, som patinerer virkelig smukt.

Optimalt set bør alle materialer og produkter, der bruges i de nye huse, kunne anvendes igen på den ene eller anden måde, også efter huset endeligt rives ned.

Når vi taler bæredygtigt byggeri er der mange svære valg involveret. Hvilke valg ser du som de sværeste pt.?

Sat på spidsen skal vi vælge mellem egoistiske kortsigtede og altruistiske langsigtede løsninger. Den økonomiske værdi af de kortsigtede løsninger kan høstes her og nu, men vores byer bliver tarvelige at leve i, og vi sender en grim regning videre til vores efterkommere.

Hvad betyder det at transformere en eksisterende bygning og hvordan arbejder du med dette?

Det er vigtigt at starte med at undersøge bygningens tilstand, funktionalitet og historie. Dernæst er det afgørende at de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter analyseres og prioriteres.

Først herefter starter den opgave med at transformere det historiske til en ny funktion ind i fremtiden. På baggrund af en værdisætning flettes den nye funktion og de nødvendige bygningsmæssige forandringer ind i den gamle bevaringsværdige struktur, og resultatet kan blive en utrolig spændende og attraktiv arkitektur.

Gamle bygninger rummer lag på lag af små og store historier, man mere eller mindre bevidst kan opleve og opdage. Bygningerne afslører sammenhænge med forgangne tiders liv, traditioner og håndværk, og oplevelserne stimulerer hele vores sanseapparat, hvilket betyder meget for vores velbefindende.

Vi mennesker har brug for at høre sammen med historien, at have rødder. Det er derfor vi hæger over ting med affektionsværdi. Vi elsker gamle huse hvor der har boet andre mennesker, som har levet deres liv, før vi blev født. Huse, som vi ved, lever længere end os selv. Det giver perspektiv på vores eget liv.

Gamle huse ’har sjæl’, som vi siger. Men alligevel hersker der en voldsom brug og smid væk-kultur i byggeriet i dag.

Hvilke tendenser inden for bæredygtigt byggeri tror du, vi vil se i fremtiden?

Jeg håber, det bliver dyrere og mere besværligt at rive ned, og at det vil lønne sig mere at bevare og renovere.

Jeg ville også ønske, der ville blive stillet højere krav om arkitektonisk kvalitet i nyt byggeri. Det gælder både måden det nye lægger sig ind i den eksisterende kontekst, forståelse for og hensyn til stedet, omgivelserne og traditionen.

Ønsket om høj kvalitet gælder også forholdet til naturen, kontakt mellem ude og inde, og naturens tilstedeværelse i byggematerialerne og det gælder helt ind i detaljen og for den håndværksmæssige udførelse.

Hvilke bæredygtige projekter synes du er spændende?

Jeg synes det er vildt spændende at arbejde med omdannelse af alt, fra sjove transformatorstationer og fredede bygninger, til mere spektakulære og omdiskuterede bygninger fra nyere tid. Det er virkelig interessant at diskutere kvalitet og æstetik. Noget af den bedste arkitektur er ikke bare pæn og harmonisk. God arkitektur kan både være mere tvetydig og ekspressiv i sit udtryk.

Gellerupparken

Du deltager i debatten “Transformation af Gellerup”, hvorfor er det en vigtig debat?

Transformationen af Gellerup rejser mange problemstillinger. Jeg fokuserer bl.a. på det fænomen, at et steds brand i den grad påvirker vores evne til sagligt at vurdere byplanens og arkitekturens kvaliteter.

Problemet er, at den ukvalificerede og uretfærdige negative fortælling, om f.eks. Gellerupplanens arkitektur, kan få fatale konsekvenser for hvordan vi behandler stedet fremover. Vi kan overse kvaliteter, som er uerstattelige. Vi kommer til at nedrive værdifulde bygninger eller forandrer dem til uigenkendelighed. Der bygges nyt af ringere kvalitet, som utilpasset vælter ind over den tilbageblivende arkitektur.

Der sker heldigvis også rigtig gode ting i Gellerup. Infrastrukturen med den nye Karen Blixens Boulevard, Aarhus Kommunes hus, Blixens, med 1000 nye kommunale arbejdspladser, Den Gyldne Port, Sports- og Kulturcampus, ny skole, letbane etc. er alle afgørende og positive tiltag for bydelen.

Det har i mange år været besluttet at det 15.000 m2 store Kultur- og Aktivitetscenter fra 1974 overfor City Vest skulle rives ned. De negative historier om Gellerup har sejret over sund fornuft. Bygningsejere og offentlighed er blevet blinde og har ikke kunnet se kvaliteten af disse bygninger, som derfor bare har fået lov til at forfalde. Men her er tale om fuldstændig funktionsduelige bygninger af høj arkitektonisk og kulturhistorisk kvalitet. Det er vigtig kulturarv, som gennem årtier bare er blevet mere og mere funktionstømt, forsømt og forhadt.

Vi er derfor en flok som har kastet os ind i kampen for bevaring af disse bygninger. Nogle af os driver et fællesskabsbåret kraftcenter for små virksomheder, Kollektivbyen, i den største af bygningerne på 8.000 m2. Vi er nu oppe på 45 virksomheder. Jeg har bl.a. min egen tegnestue der. Vores mål er at købe bygningen og etablere os permanent med 100 driftige virksomheder, som samler mennesker fra både Gellerup, Aarhus og resten af landet, genererer liv og skaber synergi. Kollektivbyen og Kultur- og Aktivitetscentrets fremtid bliver afgjort af Aarhus Byråd til sommer. Det er vanvittigt spændende.

Jeg siger IKKE, at man skal bygge videre på samme måde som man byggede i 70’erne, nej. Men med et så stort og betydningsfuldt sted som Gellerupplanen skal man sætte sig virkelig grundigt ind i kvaliteterne af den arkitektoniske og kulturhistoriske kontekst, før man kaster sig ud i at forandre den.

Vil du høre mere fra Anna Mette Exner?

På Building Green Aarhus den 15. og 16. juni kan du opleve hende i en debat om transformationen af Gellerup – En ny bydel med afsæt i eksisterende bebyggelse. Læs mere om konferencen her og tilmeld dig gratis her.

Flere artikler
Biodiversitet kræver plads og tid
Biodiversitet kræver plads og tid