Jacob Blak Henriksen snakker om bæredygtige valg på Building Green Aarhus.
Jacob Blak Henriksen, bæredygtighedschef. Billede taget af Cobe.

Det bæredygtige valg handler om villigheden til at påtage sig risiko

Der skal overblik og gode arkitektoniske streger til for at morgenens by og bygninger bliver skabt med omsorg for både beboere, brugere og klode.

Jacob Blak Henriksen er bæredygtighedschef hos Cobe. På Building Green Aarhus den 15. og 16. juni kan du opleve ham i en debat om Bæredygtig æstetik – Visuelle tanker på morgendagens by faciliteret af Aarhus Kommune.

I denne artikel kan du læse et interview med Jacob Blak Henriksen.

Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtighed?

Jeg er arkitekt og byplanlægger og har arbejdet inden for byggebranchen de seneste 20 år. Jer har rollen som ”Head of Resiliency” – Bæredygtighedschef – hos arkitektvirksomheden Cobe i København. En rolle jeg har haft de seneste 3 år. Min opgave har været at gennemføre en grøn omstilling i virksomheden. Både i forhold til vores ydelser – vores projekter – og strategisk i forhold til virksomheden mere generelt. Hvad vi prioriterer, hvordan vi agerer og kommunikerer bredt. Dette foregår i tæt dialog med virksomhedens ejerskab og kreative chef Dan Stubbergaard.

Hvilke udfordringer og muligheder ser du inden for bæredygtigt byggeri?

Som bekendt udgør byggeriet en betragtelig andel af det globale CO2 aftryk. Byggeaffald over en tredjedel af alt affald i Danmark. I nuværende praksisser anvendes 28% af alle fremstillede kemikalier i byggeriet. Så der ligger et stort potentiale i at omstille byggeriet til at være mere bæredygtigt. Derudover peger de seneste rapporter også på byernes rolle i forhold til at løse de planetære kriser. I forhold til energiforbrug, pladsforbrug og mobilitet. De måder hvorpå vi skal håndtere den globale befolkningsvækst peger alle på vores nuværende forvaltning af arealforbrug, industrialisering, mobilitet og landbrug. Alle disse har byggeriet (og planlægning) en afgørende rolle at spille i.

De store udfordringer er hastigheden. Vi er kommet meget sent i gang med at accelerere de initiativer, som løser klimatiske udfordringer. Og det er tunge omstillinger som kræves indenfor regulering, krav, politik, leverancer, byggeteknik, produktionsmetoder, udbud, nye materialer, investeringsmodeller. Alt sammen på én gang.

Når vi taler bæredygtigt byggeri er der mange svære valg involveret. Hvilke valg ser du som de sværeste pt.?

Dybest set handler det grundlæggende valg om villigheden til at påtage sig risiko. Det peger igen på tidsperspektivet i investeringerne som foretages. Prisen får ofte skylden for, at der ikke gennemføres nok bæredygtige initiativer i byggeriet. Men i sidste ende er prisen forbundet med en høj risikovurdering. Derfor ser vi også at bygherre med en længere tidshorisont ift. deres investering er mere åbne overfor at tage risiko.

Hvilke tendenser inden for bæredygtigt byggeri tror du, vi vil se i fremtiden?

På den mellemlange bane tror jeg vi vil se diskussionen vende tilbage til de blødere værdier. Vi har i en årrække set et stigende fokus på data og har nu både dokumentation for tingenes tilstand og estimerede effekter for mulige løsninger. Derudover har vi (i hvert fald i Danmark) efterhånden ved at have de myndighedsmæssige håndtag på plads, som gør at vi kan regulere klimaeffekterne af vores byggeri. Derefter vil fokus vende tilbage til vores allesammens adfærd og hvordan vi ønsker at leve samme. Det vil meget sandsynligt blive accelereret af, at vi må bo tættere på planeten i fremtiden.

Hvilke bæredygtige projekter synes du er spændende?

Jeg synes vi ser en eksplosion af spændende projekter lige nu. Men ét som især har gjort et indtryk på mig, har været Baumschlager Eberle’s kontorbygning i Lusternau, Østrig. Et moderne kontorhus uden ventilations- varme- eller kølingsanlæg. Det er et projekt som vælger at gå imod strømmen og løse udfordringerne ved at simplificere og minimere byggeriet. I stedet for at supplere med bæredygtige teknologier. Jeg tror meget på, at der er et behov for at reducere kompleksiteten af vores branche.

Du deltager i debatten omkring Aarhus Kommune, hvorfor er det en vigtig debat?

Bæredygtigt byggeri er virkeligt komplekst. Der er et enormt behov for at vi deler vores viden og åbner dørene til vores egne siloer. Vi løser ikke udfordringer i isolation, men ved at forstå problemstillingerne fra alle vinkler. Det kræver at man kan lytte og forstå de incitamenter som driver alle omkring bordet. Jeg har den grundindstilling, at alle vil skabe den bedste fremtid muligt indenfor de rammer og begrænsninger man nu har. Vi kan hjælpe hinanden ved at udvide rammerne og nedbryde begrænsningerne. Derfor er konferencer og debatter afgørende og det er afgørende, at de tager fat for det gør ondt, hvor det er svært. Vi har brug for inspiration til gode løsninger, men vi har måske i endnu højere grad brug for at lære af vores fejl. Det er debattens formål.

Vil du høre mere fra Jacob Blak Henriksen?

På Building Green Aarhus kan du opleve ham i en debat faciliteret af Aarhus Kommune om Bæredygtig æstetik – Visuelle tanker på morgendagens by. Her vil der blive debatteret hvilke takter der kan anslås for at nå et miljø som er visuelt attraktivt for alle, samtidig med at der er tænkt over CO2 udledning både ved anlæg og i hele bygningens levetid.

Læs mere om konferencen her og tilmeld dig gratis her.

Flere artikler
There is a higher complexity and knowledge required when working with wood
There is a higher complexity and knowledge required when working with wood