Oplev Lone Mossin når hun taler på Building Greens Build for Water

Find balancen mellem ambitiøs klimatilpasning og en by der fungerer

Lone Mossin er planchef i Randers Kommune. Hun taler om klimatilpasning og vandets rolle i byudviklingen på Building Greens konference Build for Water den 6. og 7. december.

I følgende artikel kan du læse et interview med Lone Mossin.

Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med vand og klimatilpasning?

Jeg har en ph.d. i hydrogeologi og har arbejdet med vand, vandforsyning, grundvand, oversvømmelsesberedskab og klimatilpasning i 15 år. Har lavet et skift via Østjyllands Brandvæsen, hvor de akutte situationer med blandt andet oversvømmelser har været ”hands on” og sidder nu som planchef i Randers med ansvar for byudvikling og dermed også for, at Randers udvikler sig med klimaændringerne og dermed også mere vand.

Hvilke udfordringer og muligheder ser du som de vigtigste inden for vand og klimatilpasning?

Fokus på at byudvikling skal skabe værdi både her og nu samt på en længere tidsskala i en verden, hvor politiske beslutninger ofte er forholdsvis kortsigtede. Hvem skal være ambitiøs på den lange bane? Og en lang bane, hvor prognoserne for klimaets udvikling hele tiden forbedres – men som fortsat er usikre. Byerne fortættes og udvikles mod vandet, der i disse år har stor attraktionsværdi – hvordan får vi det til at harmonere med fremtidige muligheder for ”tilbagetrækning”. Vi har i dag en lovgivning, der skal sikre, at det er samfundsmæssigt økonomisk fordelagtigt for vandselskaberne at investere i klimatilpasning – men hvordan samtænkes det med tidsperspektivet i byudvikling? Hvordan findes balancen mellem ambitiøs og langsigtet klimatilpasning og en by, der fungerer her og nu?

Hvad mener du, der skal til for at vi kan accelerere klimatilpasningen?

Vi skal gøre op med os selv om vi lappeløsninger – eller om vi har modet og rammerne til at have de lange briller på? Skal vi investere i forhold til skybrud, som måske aldrig rammer – og hvad med det stigende hav, grundvand, vandløb, som vi ved kommer. Hvordan skal vi prioritere klimatilpasningen, og hvilke hensyn er vigtigst? De svar skal vi have for at kunne accelerere. 

En stærk politisk prioritering er vigtig og ditto en villighed til at investere.

Hvilke klimatilpasningsprojekter synes du er spændende?

Projekter, hvor der skabes værdi hver eneste dag – og som samtidig giver en bedre beskyttelse mod skader.

For eksempel løsningen på havnen i Lemvig, hvor højvandsporte kan lukkes – men samtidig er adgangen til at vandet sikret, og der er indbygget opholdsmuligheder og kunst i det tekniske anlæg.

Hvad taler du om på Build for Water, og hvad håber du deltagerne får ud af at høre dit indlæg?

Ud over en beskrivelse af Klimabåndet, der en ambitiøs beskyttelse op til kote 3, og tankerne bag at beskytte den historiske bymidte i Randers, vil jeg komme ind på udfordringerne med serviceniveauet i den nye lovgivning, presset på byudvikling her og nu – kombineret med behovet for en langsigtet strategi for at udvikle Randers med klimaændringerne. Refleksioner over, hvordan vi sikrer at byens rekreative værdier ved vandet kan benyttes i dag – og samtidig være fremtidssikrede. Hvilke værdier skal vi beskytte, og hvor længe har vi ambitioner om at beskytte dem – får vi ubeboede – men bebyggede arealer – hvis disse gentagne gange oversvømmes. Hvem har ansvaret for dårlige byudviklingsbeslutninger?

Udnytter vi de muligheder som klimatilpasningsbehovet giver til at gentænke den måde vi bygger by på tilstrækkelig godt? Eller fortsætter vi som vi plejer, uanset om vandet fremover skal spille en større rolle – eller tages større hensyn til?

Vil du høre mere om klimatilpasning og vandets rolle?

Vil du høre mere fra Lone Mossin og hendes tanker om klimatilpasning og vandets rolle i forhold til byudvikling? Så kan du læse mere om Build for Water den 6. og 7. december her og du kan bestille din online billet her.

Flere artikler
Hear Kathryn Larsen at Bæredygtigt Byggeproces talk about biobased materials
My goal is to show people the beauty and forgotten history of biomaterials