Effekterne af bynatur er så stor at vi slet ikke kan lade være

Kristel Helena Jelstrup Hansen er landskabsarkitekt og projektleder ved Høje- Taastrup Kommune. På konferencen Build for Biodiversity den 17. og 28. april 2022 kan du opleve hende i et dialog-foredrag om 18 visionsplaner for bynær bynatur i Høje- Taastrup Kommune.

I en dialog-foredraget følger vi fortællingen om, hvordan det, der begynder med en ambition hos lokalpolitikerne og administrationen, ender med at blive et ambitiøst projekt, der både fremmer naturen, biodiversiteten og de sociale værdier i Høje-Taastrup Kommunes bynære bynaturområder.

I denne artikel kan du læse et interview med Kristel Helena Jelstrup Hansen.

Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med biodiversitet?

Biodiversitet har sammen med socialværdi stået øverst på min agenda i mange år – særligt i byerne. For effekterne af bynatur er så stor for både planter, dyr, mennesker og samfund, at vi slet ikke kan tillade os at lade være!  

I 2018 satte vi i Høje-Taastrup Kommunes Natur- og Friluftspolitik som mål  at ”Vi vil højne kvaliteten af naturen, beskytte den biologiske mangfoldighed og værne om vores naturværdier”. I 2019 lavede jeg et studie, der synliggjorde udfordringerne omkring beskyttelsesmulighederne af natur i byerne og det gav mig i særdeleshed et indblik i de store udfordringer vi står overfor – lokalt og nationalt.  

Biodiversitet er et varigt og vigtigt fokus i mit arbejde. Det afspejler sig blandt andet ved at vi netop nu i HTK arbejder på en 10-årig strategi, som har fokus på biodiversitet og socialværdi ud fra et bæredygtigt perspektiv.     

Hvorfor synes du, det er vigtigt at arbejde med urban biodiversitet? 

Arealanvendelsen i vores byer er meget divergerende, og der er derfor tit et større naturpotentiale i byerne end i det intensivt dyrkede land. På en kvadratmeter by er der langt flere arter og individer af grønne vækster, insekter og fugle sammenlignet med en kvadratmeter konventionelt drevet agerjord.  

Forudsætningerne for at fremme biodiversiteten i byernes grønne områder er derfor et betydeligt bidrag til at afhjælpe det generelle tab af biodiversitet.  
 
Men presset på bynatur er større end nogensinde. Bynatur står, på trods af regeringens Naturplan Danmark fra 2014, relativt svagt i dansk lovgivning og er truet af infra- og bebyggelsesstrukturen. Det skyldes, at bynatur endnu ikke har vundet indpas som en økonomisk værdifuld vare. De stærke trusler fordrer en konkret planlægning mellem udnyttelsesinteresserne og beskyttelsesinteresserne. For der ligger et enormt potentiale i at opretholde og fremme biodiversiteten i byerne. 

Hvilke udfordringer stiller den globale biodiversitetskrise byggebranchen?  

Historisk set er det ikke tidligere set, at byens grønne rum har stået så højt på den politiske dagsorden. En grøn by tilgodeser ikke kun den sociale værdi, men den sætter også et positivt aftryk i kampen mod biodiversitetskrisen. Derfor kan vi forvente, at der for fremtiden i højere grad vil være et fokus på og velvilje til at tilgodese byens grønne rum. Hvis bynaturen for alvor vinder indpas som en økonomisk værdifuld vare på lige fod med infra- og bebyggelsesstrukturen, vil byggebranchen blive presset ift. arealfordeling og udvikling. 

Hvordan kan vi efter din mening skabe en grønnere og sundere by? 

Vi skal efterstræbe at alle borgere i danske byer maksimalt skal have 300 meter til fods til et grønt område og så skal vi værdisætte vores bynatur på lige fod med infra- og bebyggelsesstrukturen, i den overordnede strategiske byplanlægning.  

Vi skal maksimere værdien af eksisterende bynatur, med afsæt i screening, kortlægning og økosystemtjenester. Kombinationen skal være med til at understøtte en holistisk og bæredygtig tilgang til grønnere og sundere byer. 

Hvordan får vi biodiversitet højere op på den politiske agenda?

Bynatur står relativt svagt i lovgivningen om byudvikling, planlægning og byggeri. Der er et akut behov for at infra- og bebyggelsesstrukturen og bynatur, kommer i bedre balance. Helt grundlæggende bør dansk lovgivning strammes op og sætte bestemmelser, retningslinjer og krav til mængden af bynatur og eksempelvis indføre en kompensationsmodel.  

Kommunerne selv kan anvende forskellige metodertil at synliggøre og beskytte bynaturen. Valg af metoder vil variere fra kommune til kommune afhængig af forhold og politiske velvilje. Men hvis vi skal fastholde vores grønne byer, bør metoder som friarealsnormer, kortlægning og økonomisk værdisætning integreres i den strategiske planlægning.  

Hvilke projekter synes du er spændende, når det kommer til urban biodiversitet?

Danmarks Vildeste Kommune har vendt hele landet på hovedet. Der er ikke noget som kan få lokalpolitikere op af stolen, som en national konkurrence, der lokker med en grøn titel. Alle landets kommuner har tilmeldt sig konkurrencen og der afsættes lokalt flere ressourcer end nogensinde til at skabe mere biodiversitet. Meningerne er mange om konkurrencen, men en ting er sikkert, den har fået kommunerne ud af starthullerne. 

Du er med i panelet ’18 visionsplaner for bynær bynatur i Høje-Taastrup Kommune’ på Build for Biodiversity. Hvorfor er det en vigtig dialog?

Visionsplanerne står højt på den politiske dagsorden i Høje-Taastrup Kommune. Interessen for bynatur og biodiversitet har i det hele taget, taget et kvantespring sammenlignet med få år tilbage, hvor infra- og bebyggelsesstrukturen stod øverst på dagsorden. Et interessant skifte…    

Vil du høre mere om biodiversitet fra Kristel Helena Jelstrup Hansen?

Hør hende deltage i en spændende dialog om 18 visionsplaner for bynær bynatur i Høje-Taastrup Kommune på Build for Biodiversity den 27. og 28. april 2022. Læs mere om konferencen her og tilmeld dig her.  

Flere artikler
Christine Mosbech er med på Bæredygtig Byggeproces i en paneldebat
Kompleksiteten i en byggeproces gør, at det er en træg maskine at vende