Jens Kruse er arkitekt og projektleder hos Kjøllergaard & Catapult Projects, og den 8.-9. marts taler han på Building Greens nye konference Build for Creativity, der går i dybden med Creative Placemaking. Creative Placemaking bringer kunst og kultur ind i byggebranchens projekter for at skabe stedets fysiske, sociale, kulturelle og økonomiske identitet.
På konferencen taler Jens Kruse sammen med kollega Roald Bergmann om projektet Kjøllergaard på Bornholm, hvor de omdanner et nedlagt landbrug til et nyt samlingssted for en bred vifte af kreative aktiviteter. Du kan læse et interview med Jens Kruse her i artiklen.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med Creative Placemaking?
Jeg er uddannet arkitekt med speciale i møbeldesign og rumkunst. Jeg har arbejdet næsten 12 år med design af rum, inventar, steder og oplevelser i situationer for mennesker mødes omkring en aktivitet, historie eller interesse. Det har været hovedsageligt på museer, showrooms, uddannelsesinstitutioner, kontorer, men også mere midlertidige opbygninger som for eksempel messestande og festivaler.
Min indstilling til design er at min vigtigste opgave er at facilitere en god proces, hvor alle deltagere sammen når til en gensidig tillid og delt begejstring, der får kreativiteten i et synligt og mærkbart flow. Det gør, at man føler succes, produktivitet og ejerskab over at bidrage. Det knytter fællesskab og en konstruktivitet, der udvikler faget, branchen, mennesker og forhåbentligt det sociale stof imellem os. Derefter kommer de mere pragmatiske design-faser, hvor man får styr på hvad det er man designer og hvordan det skal produceres.
I mine øjne er Creative Placemaking en aktivitet, hvorpå vi som samfund kan begynde at pege pengestrømmene hen imod etablering af steder der indeholder aktiviteter, oplevelser og erfaringer vi kan gøre os kollektivt i stedet for som solister – og som fokuserer på at forpligte os sammen på at skære ned på forbruget af klodens udtømmelige ressourcer.
Hvorfor er det vigtigt at arbejde med Creative Placemaking?
Det er vigtigt, fordi det er en vej til at få vores offentlige liv til at give mening igen. Vores sammenhængskraft har lidt overlast i lang tid. Den stærke fortælling om velfærdsstaten, vores foreningskultur og frivillige fællesskab og tillidsbaserede system har mistet terræn, fordi tilliden er blevet misbrugt. Vi skal resocialisere og -politisere os sammen, kræve indflydelse og genudvikle vores fællesskaber sammen igen. Med teknologien som en allieret i projektet og ikke som en barriere mellem mennesker længere… kultur i fælles øjenhøjde er vores bedste testment for hvem vi er som samfund. Kunst og kultur afspejler vores værdier – og gør ganske enkelt denne menneskelige oplevelse til mere end blot at gå på arbejde, spise junkfood og gå i seng på repeat i ca. 30.000 dage.
Samfundets reelle magthavere skal mærke og forholde sig til, at der er en befolkning, der har holdning til hvad der skal ske med denne klode og med menneskeheden. Det kommer godt til udtryk ved at vi kræver at byens indretning og indhold er meningsfuldt og udviklende for den enkelte såvel som for samfundet som helhed. Så det eneste man kan opleve ved en gåtur igennem byen – eller i landdistriktet – ikke bare er en enten en butik eller en café.
Vi skal sammen sørge for at prioritere at udvikle vores byer og landdistrikter til at indeholde flere steder til at mødes og at skabe sammen i stedet for altid blot at forbruge på samme sted side-om-side. Flere (by)rum til pauser, leg, kulturelle oplevelser og frivillige fællesskaber, der ikke har til formål at få os til at forbruge.
Underholdning & fællesoplevelser, kritisk vigtig information om krisetemaer, handlemuligheder mv. bør indgå i Creative Placemaking – så dét at vi samler os og diskuterer også fører til at vi får gennemført reelle politiske beslutninger og lovændringer imod en menneskehed i bedre sync med klodens begrænsninger.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du inden for emnet?
Som ovenfor nævnt mener jeg, at der er grundlæggende strukturer i vores samfund der skaber ulighed og splittelse blandt befolkninger. Vi har nogle ukontrollerede og enorme problemer med produktions- og forbrugskulturer, der opæder for mange ressourcer… på mange måder simpelthen penge og andre (menneskelige) ressourcer som for eksempel tid. der anvendes på uhensigtsmæssige måder, fordi vi hele tiden må jagte og opnå mål som vi ikke kan udfordre.
Hvem tilhører rettighederne til byens rum og de uudnyttede arealer – og hvem tilgodeses med indretningen og funktionerne af de indtagede og bebyggede arealer? Man må tro at boliger, kontorer og handelserhvervene sidder på en meget stor andel af m2 i en by som for eksempel København – sammen med trafikarealerne… hvad er der tilbage til alle de andre slags formål og oplevelser vi skal mødes om som borgere og mennesker?
På den positive side ser vi mange interessante tiltag, som for eksempel repræsenteret ved de steder og institutioner som skal tale på Build for Creativity. Festivaler med masser af kulturelt indhold, som for eksempel Roskilde Festival og Tomorrow begynder for alvor at implementere bæredygtighed, fordi de kan beslutte det egenrådigt og har folkets opmærksomhed og opbakning til det. I en målestok der er til at få folk med på.
I store byggerier og anlægsprojekter er der faktisk sket rigtig, rigtig meget på for eksempel anlæggelse af forpladser, hvor der indtænkes hensyn til forbipasserende blød trafik, ophold, dyreluftning, leg, bynatur æstetik og meget andet. At byens mellem tænkes og udformes til at være indbydende, gør – alt andet lige – også at de bliver mere attraktive at bruge på forskellig vis.
Jeg tror og håber at Creative Placemaking i fremtidens byplanlægning, i lokalplanerne, og vores by- og pladsdesign vil komme til at betyde at vi ser meget mere åbent programmerede, såvel naturbaserede som stærke, urbane rum, som er til brug for alle mennesker uanset deres økonomiske formåen og smag i kaffebønneristning.
Hvilke Creative Placemaking-projekter synes du er spændende?
Klitmøller, Maltfabrikken, Institut for X, Christiania, Bolsjefabrikken, PB43 – der er mange spændende steder. Det er steder, byudvikling, aktiviteter og møder der bare er helt anderledes end resten af byernes indhold og udbud.
Hvad taler du om på konferencen Build for Creativity?
Konkret på casen Kjøllergaard sigter vi mod at omdanne/bæredygtigt renovere 10 gamle lader til nye kreative og kulturelle formål – til såvel hobbyister som professionelle. Istandsættelse af laderne planlægges i samarbejde med blandt andet bygningskonstruktører under uddannelse på Københavns Erhvervsakademi. Udførelsen planlægges og varetages i samarbejde med entreprenører, der gerne vil oplære deres tømrer og bygningssnedkerlærlinge i samarbejde på tværs af faglige skillelinjer, og så man begynder at se holistisk på sin rolle – også ud fra en faghåndværksmæssige side på en byggeplads.
Via et bredt samarbejde i byggesektoren renoverer vi således Kjøllergaard til de nye formål i et fælles laboratorium, hvor vi sammen kan undersøge og vidensdele om brug af biobaserede og/eller cirkulære/upcyclede materialer.
Sideløbende med den fysiske transformation af Kjøllergaard bistår vi med at oprette foreninger for frivillige udøvere af henholdsvis litteratur, musik, kunst, tv, havekunst m.v. deres selvforvaltende interessefællesskaber i foreninger, der har hjemme på Kjøllergaard og skaber det kulturelle indhold. På den måde mener vi at have en holistisk og nuanceret vision for at Kjøllergaard kan blive et oplevelsesrigt, lærerigt og vigtigt sted at etablere for fællesskabernes skyld.
Vi sigter efter at det underholdende element kan understøtte en vigtig agenda om at vi alle udvikler en mere bevidst bæredygtig holdning til vores måde at mødes, transporteres, spise, være kreative, bygge på osv. Vi arbejder på at skabe faglige samarbejder i branchen om at lave gode, konkrete eksempler på bæredygtigt byggeri af tiny homes og renovering af laderne. Det skal være et frit og uvildigt bygge-laboratorium og materiale-eksperimentarium, eller design-inspiratorium hvor det er interessant og relevant at besøge Kjøllergaard for både at se på de byggede løsninger såvel som det kulturelle indhold.
Musikforeningen Østersø Sonics er meget hurtigt vokset til at omfatte ca. 100 af meget fremtrædende og indflydelsesrige musikere og producere, der bakker op om visionen om at lave et nyt kraftcenter for musik på bornholmske Kjøllergaard med stor streg under at det skal være tilgængeligt og meningsfuldt for den bornholmske musikscene – i vækstlag såvel som professionelt.
Jeg ved at vores projekt og forhåbninger om en mere bæredygtig fremtid deles af mange i branchen og af tilhørerne på konference, men forhåbentligt kan Roald og jeg bidrage med historien om hvordan vi arbejder med at udvikle Kjøllergaard til at samle mennesker og interessefællesskaber hvor der er lige fokus på kulturel produktion, kunst og oplevelser såvel som grobund for diskussioner og forsøg udi grøn omstilling og bæredygtige initiativer.
Vil du høre mere om Creative Placemaking og Kjøllergaarden?
Vær med på konferencen Build for Creativity, der afholdes den 8.-9. marts i København. Her kan du høre Jens Kruses indlæg om Kjællergaarden. Læs mere om konferencen her og tilmeld dig her.
