Pil Bachmann og Elisabeth Jerichau Nissen er arkitekter og har grundlagt tegnestuen Jeba Arkitekter. I deres arbejde spiller bæredygtighed en stor rolle, og de har meget fokus på det de kalder kulturel bæredygtighed. Du kan møde dem, når de taler på Building Green København den 3. og 4. november i Forum.
I følgende artikel kan du læse et interview med Pil Bachmann og Elisabeth Jerichau Nissen, som har grundlagt tegnestuen Jeba Arkitekter.
Hvad er jeres baggrund og hvordan arbejder I med bæredygtighed?
Vi er begge uddannet arkitekter fra Kunstakademiets Arkitektskole og startede sammen Jeba Arkitekter vinteren 2019.
Som lille nystartet tegnestue har vi valgt at anskue begrebet bæredygtighed som en metode til at skabe stedspecifik, funktionel og æstetisk arkitektur. Det bliver i højere grad et princip for en tankegang om at det, der bygges, skal have en langvarig relevans ved at være arkitektur, som vi har lyst til at leve i mange år frem i tiden.
Hvilke udfordringer og muligheder ser I inden for bæredygtigt byggeri?
Vi ser en udfordring i den ‘brug-og-smid-væk-kultur’ som har præget vores samfund, hvor bygninger, som fysisk ville holde mange år endnu, rives ned, fordi de er grimme eller ikke længere opfylder tidens funktionelle krav.
Når målet med arkitekturen er ensporet og eksempelvis udelukkende bliver et spørgsmål om økonomi, bliver resultatet ofte billig, skrabet og intetsigende arkitektur. De gode intentioner, som måske fandtes tidligt i designprocessen bliver ‘sparet væk’. Der, hvor der ifølge planen skulle ligge en grøn oase, er nu opført en kæmpe biograf eller endnu en boligblok for at bygherre kan få mere værdi for pengene. Hvis succeskriteriet for et byggeri kun måles på om energiregnskabet går i nul og om det kan stemples som værende ‘klimavenlig arkitektur’ så glemmes mennesket og det faktum at vi rent faktisk skal leve vores liv i disse rum og omkring disse bygninger. Arkitektur bør og skal kunne meget mere end blot at være ‘bæredygtig’ – den skal røre os og være nærværende.
Som uddannede arkitekter mener vi, at det er vores ansvar at sørge for at det, som bygges i stedet, er kulturelt bæredygtig arkitektur, som tilføjer kvalitet til vores liv og vores byer. Arkitekturen bør på generøs vis lægge sig ind i den eksisterende by eller landskab med respekt for stedets særegne egenskaber, historie og kultur. Selvfølgelig skal arkitekturen overholde alle gældende retningslinjer for at klima optimere, men dette behøver ikke at være det styrende mål. Målet må derimod være at lave god, smuk og inviterende arkitektur til mennesker af en sådan kvalitet at det har en langvarig holdbarhed, både fysisk og kulturelt. Vi bør derfor være optagede af, hvordan vi opnår holdbarhed og kvalitet på den lange bane, også selvom det vil koste mere på den korte. Vi mener, at det er relevant at se på arkitektur som er opført år tilbage, der stadig er både tidssvarende, holdbar og smuk. Vi bør tage ved lære af dem, der kom før os og som har formået at formgive arkitektur der stadig holder og som formentlig vil holde mange år endnu. Vi ser derfor et stort potentiale og en stærk sammenhæng mellem tradition og bæredygtighed.
Årets Building Green-tema er at ’alt er forbundet’. Hvordan forholder I jer til det i jeres arbejde med bæredygtigt byggeri?
I vores arbejde er det vigtigt for os at skabe en stærk forbindelse mellem projekt og kontekst. Vi mener, at der er en bæredygtig fremtid, når arkitekturen tænkes ind som en del af en større helhed og tager højde for vores traditioner, kultur, byrum og landskaber. At bevidsthed omkring historien og grundig læsning af konteksten er med til at kaste kulturelt bæredygtig arkitektur af sig, som er smuk, stedsspecifik og relevant i mange år frem.
Hvilke bæredygtige projekter synes I er spændende?
I klimadebatten inspireres vi af vores fagfællers forskellige tilgange og holdninger til hvordan man kan arbejde bæredygtigt indenfor arkitektur og byggeri og udviklingen af blandt andet bæredygtige byggematerialer finder vi både vigtig og inspirerende i vores projekter. Vi ved ikke om der findes en endegyldig sandhed for hvad bæredygtig arkitektur er, men vi ved at det der driver os, er tanken om at kunne bidrage med god arkitektur, der ikke kun på papiret er bæredygtig og klimavenlig, men også er bæredygtig i kraft af sin æstetiske kvalitet.
Et eksempel på et byggeri, som vi mener kan leve op til at være ‘kulturelt bæredygtig’ og som vi er meget inspirerede af i vores arbejde er Romerhusene i Helsingør (1957-1960) tegnet af Jørn Utzon. Husene er for os et godt eksempel på hvordan god arkitektur går hen og bliver bæredygtig arkitektur i kraft af sin langvarige relevans. Husene er på trods af deres størrelse på 100-120 kvm stadig utrolig eftertragtede blandt flere aldersgrupper, hvilket også bevidner om at kvaliteten ikke er blevet ringere på de 70 år der snart er gået siden de blev opført. Når man besøger Romerhusene i Helsingør, vil man hurtigt fornemme hvordan der i lige så høj grad er taget stilling til livet imellem husene som inden i selve husene. Det er en kvalitet og en overvejelse vi desværre ser alt for sjældent bragt i spil i nutidigt byggeri.
Et andet eksempel på nyere opført arkitektur, der er værd at nævne, er Hammershus Besøgscenter på Bornholm, tegnet af Arkitema og Christoffer Harlang. Her er kontekst og bygning tænkt som én helhed og arkitekturen bliver i høj grad en generøs gestus til det bakkede landskab.
Martin Kallesø Arkitekter, som vi også deler kontor med, har ligeledes inspireret os meget med sin tilgang til bæredygtighed og i hans synspunkter herom. Han er aktiv deltager i klimadebatten og vi synes han har ret når han siger at ‘En arkitektur der giver sig tid til at aflæse landskabet og byen, og som er historisk bevidst om det, der kom før os for at kunne skabe det, der kommer i morgen.’
Hvad taler I om på Building Green og hvad håber I, deltagerne får ud af at høre jeres indlæg?
I vores oplæg til Building green taler vi om hvordan vi som nystartet tegnestue forholder os til ‘bæredygtighed’. Vi vil tale om begrebet ‘kulturelt bæredygtig arkitektur’ og om hvorfor vi tror det kan betale sig at lave god arkitektur og tænke langsigtet samt stille spørgsmålet, om vi kan bo på færre kvadratmeter for mere kvalitet?
Vi vil blandt andet inddrage vores igangværende restaureringsarbejde med to Romerhuse og fortælle om denne bebyggelse som et eksempel på hvad vi opfatter som god arkitektur der stadig den dag i dag holder og har æstetisk og funktionel relevans. Vi håber at kunne bidrage og inspirere med nogle af vores synspunkter i bæredygtighedsdebatten.
Vil du høre mere om kulturel bæredygtig arkitektur?
Vil du gerne høre mere om Pil og Elisabeths arbejde og deres forsøg på at implementere det de kalder kulturel bæredygtighed i deres arkitektur? Så kan du læse mere om Building Green København den 3. og 4. november her og du kan tilmelde dig gratis her.
