Oplev Madeleine Kate McGowan på Building Green København
Madeleine Kate McGowan

Byggebranchen rummer et enormt potentiale for at tage ansvar i klimakampen

Madeleine Kate McGowan er Spekulativ Designer og Kunstner, og arbejder blandt andet med at udforske kunstens muligheder i forhold til klimakampen og den grønne transition. Du kan møde Madeleine, når hun deltager i Danske Arkitektvirksomheders debat ’New European Bauhaus: Beautiful – Sustainable – Together’ på Building Green København den 3. – 4. november.

I følgende interview kan du læse et interview med Madeleine Kate McGowan:

Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtighed?

Jeg har en faglig baggrund i kunsthistorie og spekulativt design med et specifikt fokus på de kulturelle aspekter af klimakrisen. Jeg har mere end ti års kunstpraksis bag mig, hvor jeg har udforsket kunstens muligheder i den grønne transition og. Derudover er jeg ansvarlig for en afdeling i innovationsvirksomheden NXT. Afdelingen hedder Stedets Væsen, og vi implementerer spekulative greb og kunststrategier i byggeprojekter hos NCC for at øge værdien af byggeriet – og her foreslår vi et nyt sprog for hvad, vi oplever som værdifuldt.

Hvilke udfordringer og muligheder ser du inden for bæredygtigt byggeri?

Byggebranchen rummer jo et enormt potentiale for at tage ansvar i klimakampen, for i denne branche beskæftiger vi os jo med steder. Og lidt pompøst sagt, så kan vi transformere vores samfund – et sted ad gangen. Steder kan være intetsigende og passive, men de kan også være socialt og kulturelt stimulerende, steder der øger biodiversiteten, steder som åbner bevidstheden overfor de tvær-artslige fællesskaber, som vi er en del af. Og i denne sammenhæng vil jeg gerne udfordre idéen om bæredygtighed, da jeg mener, at det er et forældet begreb – bæredygtigt fra hvilket udgangspunkt? I vores arbejde med Stedets Væsen tilgår vi steder ud fra idéen om at vække de regenerative processer, de livgivende faktorer, som et hvert sted indeholder: de sociale, de sanselige, de kulturelle og de økologiske. Vi bosætter os på stedet, og stedet, vi møder, er typisk et sted, der er belastet, måske forurenet, et sted der før i tiden er blevet udviklet ud fra en menneske-centrisk og mekanistisk tilgang. Jeg ønsker at møde et sted ud fra en holistisk tilgang og med en sensitivitet overfor alle de forskellige lag, et sted indeholder. Man kunne åbne spørgsmål som, hvilke historier holder dette sted på? Hvilke økologier, flora og fauna er tydelige eller potentielle? Hvilke typer aktiviteter kunne aktivere de regenerative kræfter her? Vores udfordring i byggebranchen er, at vi i den transformationsproces, vi står overfor som svar på den klima- og biodiversitetskrise, vi er i, ikke kan løse problemerne med den gamle verdens værktøj, så vi må åbne de spekulative rum og etablere nye kulturer og nye måder at forstå hvad værdi er.

Årets Building Green-tema er, at ’alt er forbundet’. Hvordan forholder du dig til det i dit arbejde med bæredygtigt byggeri?

At alt er forbundet er jo netop en realitet, vi bliver tvunget til at indse i denne tid. At et økologisk system langt væk fra os i Danmark kan have en stor indflydelse på vores livsverden om nogle få år, det er en realitet. Vi står i en ny klimarealitet. Meldingen er fra det internationale forskermiljø, at vi har ti år som et handlingsvindue, før vi står overfor irreversible klimakonsekvenser. Planeten er ikke længere den planet, vi levede på, da vi var børn. Den er i forandring, og vi er i forandring. Denne forandring kan ikke være magelig. Vi skal tage en dyb beslutning om at risikere os selv og de mønstre, vi reproducerer og er en del af. Den radikale forbundenhed af alt liv bør være det udgangspunkt, vi tager, når vi udvikler byggeprojekter, så vi forholder os til, hvordan et sted ikke er en isoleret enhed, men en kompleks del af et større netværk af menneskelige og ikke-menneskelige aktører. Så idéen om at ’alt er forbundet’, det er et metodisk udgangspunkt for mit arbejde, og jeg mener, at det skal være udgangspunktet for det nye system, vi står overfor at skulle udvikle.


Madeleine Kate McGowan – proces med Stedets Væsen, på en case i et industriområde der skal transformeres til boligområde.

Hvordan får vi aktiveret hele byggebranchen til at arbejde for bæredygtigt byggeri?

Det er centralt, at vi erkender, at vi bliver nødt til at arbejde tværfagligt, så de siloer, der har indfundet sig i byggeprocesserne, bliver opløst. Hvorfor har vi ikke en skole, hvor arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører og bygherrer arbejder sammen? Eller projekter, hvor de forskellige stakeholders bosætter sig på stedet, mens man udvikler det? Jeg mener, man netop må blive radikal på denne måde. Blive ’stedslig’ sensitiv. Den transformation, vi står overfor, skal som sagt ryste os ud af vores indgroede mønstre, og netop her er kunstneren utrolig relevant at invitere indenfor. Noget vi aktivt gør i arbejdet med Stedets Væsen. Når vi tilgår et sted, så gør vi det ud fra et krydsfelt af faglighederne – kunst, storytelling, cirkularitet og biodiversitet. Kunsten er herved ikke bare en skulptur i lobbyen, men en metodisk tilgang til et sted. Kunstneren er typisk en personlighedstype, som er vant til at finde sit udtryk i begrænsningen, som er hjemme i ’det ukendte’, og som kan åbne et spekulativt rum. Alle egenskaber som kan kryds-bestøve et byggeprojekt og de involverede aktører.

Hvilke bæredygtige projekter synes du er spændende?

Jeg synes, at byggeprojekter, der gør beboerne til forvaltere af regenererende kræfter, er utroligt spændende. Projekter hvor bygningen i sig selv er et kulturforandrende sted, der øger værdien af hele området, ud fra en holistisk og langsigtet idé om, at værdi er meget mere end økonomi. Et byggeprojekt der derved bidrager som identitetsstyrkende projekter og noget som også er værdifuldt om 50 til 100 år. Et byggeprojekt der både er klima-resilient og regenerativt – altså at det både forholder sig til vores nye klimarealitet og samtidig fungerer som en helende faktor for området og de menneskelige og ikke-menneskelige eksistenser, som bebor det. Som eksempel vil jeg fremhæve Dome of Vision-projektet, som vi i NXT var med til at skabe i samarbejde med NCC. En midlertidig konstruktion, der aktiverede liv-giver-liv effekten på en ellers ikke tilgængelig byggeplads. En konstruktion som i sig selv var en show-case på bæredygtige byggematerialer, og som i sin sanselighed etablerede en sensitivitet overfor de tvær-artslige fællesskaber i det givne område.

Hvem eller hvad inspirerer dig i forhold til bæredygtigt byggeri? 

Jeg finder det utroligt inspirerende, at der lige nu er en lydhørhed i branchen, et dybt ønske om forandring. Det er fordi, den nye klimarealitet endelig er blevet personlig. Vi skal dog være meget opmærksomme på, at det ikke bliver overflade-forandringer, eller at vi i vores travlhed kommer til at implementere løsninger, som på lang sigt ville være skadelige på en anden måde. Vi står overfor en enorm mulighed for virkelig at etablere dybe kulturskift. Den mulighed skal gribes. Min inspiration finder jeg i den regenerative design bevægelse, hvor et byggeprojekt tegnes for og med naturen i det givne område. At projektet styrker forholdet mellem mennesker og natur. Et forhold som virkelig har lidt under mange årtiers adskillelses-kultur, hvor vi mennesker har anset os selv som over naturen. Vi skal genfinde os selv i nye roller. Måske kunne man netop med et byggeprojekt gøre beboerne til andre arters ambassadører og varetagere.

Du deltager i Danske Arkitektvirksomheders debat ’New European Bauhaus: Beautiful – Sustainable – Together’, hvorfor er det en vigtig debat?

Med New European Bauhaus tapper vi ind i et enormt begær efter opløftende og livgivende bevægelser, der skaber en ny form for deltagelse i den transition, vi står overfor som svar på klima- og biodiversitetskrisen. Der er med New European Bauhaus en mulighed for virkelig at arbejde tværfagligt og – som i det historiske Bauhaus – rense paletten og tilgå dette ’wicked problem’, som klimakrisen er, ud fra nye perspektiver. Det er utrolig vigtigt, at vi arbejder pluralistisk og ikke bruger vores tid på endeløse diskussioner om, det er kulturen eller teknologien, der skal løse krisen. Svaret er efter min mening netop pluralistisk, det er både-og. Vi skal tilgå problematikken fra et tværfagligt perspektiv. Vi har alle en rolle at spille.

Vil du høre mere om kunstens rolle i klimakampen og den grønne transition?

Vil du gerne høre mere om Madeleines arbejde med kunstens rolle i den grønne transition, så kan du læse mere om Building Green København den 3. og 4 november her og du kan tilmelde dig gratis her.

Flere artikler
Hør Pelle Munch-Petersen tale om materialepyramiden på Build in Wood. Læs et interview her.
Træs største potentiale er dets overlegne muligheder for genbrug