Hør om lokale løsninger der skal mere robuste og klimasikre byer på Building Green

Lokale løsninger og samarbejde skal skabe mere robuste og klimasikre byer

Klimatilpasning er efterhånden blevet en del af de fleste danskeres ordforråd. Det vådere vejr vi alle oplever har gjort det åbenlyst, at vi er nødt til at tilpasse os, hvis vi skal sikre vores boliger og byer mod både regnvand, havvand og grundvand.

At vi går vådere tider i møde blev understreget i den nyeste rapport fra FN’s klimapanel, som viste, at både Danmark og resten af verden, i de kommende mange år, står over for meget store udfordringer på klimatilpasningsområdet.

– I rapporten blev det blandt andet konkluderet, at klimaforandringerne vil øge nedbørsmængden og at vi kan forvente langt flere ekstreme vandstandshændelser i det 21. århundrede end vi har været vant til nogensinde før. Det vil også have en effekt på vores byer, både i forhold til nedbør, stigende havvand samt voksende udfordringer med vores vandløb og grundvand, forklarer Ulrik Hindsberger, centerchef på Teknologisk Institut.

Lokale løsninger og styrket samarbejde

Ulrik Hindsberger, centerchef, Teknologisk Institut

Ulrik Hindsberger arbejder til daglig med klimatilpasning og klimasikring. Ifølge ham, er det vigtigt at tænke i lokale løsninger både over og under jorden og vælge den løsning, der giver mening, der, hvor den skal bruges.

– Vi ser ofte, at der primært bliver tænkt i løsninger over jorden og selvom det ofte er æstetiske og arkitektoniske løsninger, så kan der også være fordele i at tænke løsninger både over og under jorden – også selvom det kan virke mere praktisk og kedeligt end hvis løsningerne udelukkende er over jorden, siger Ulrik Hindsberger.

Han forklarer desuden, at det at vælge de rigtige løsninger også kræver, at der både bliver arbejdet med lokale løsninger helt ned på matrikelniveau og, at der er tænkt på en større sammenhæng mellem alle de løsninger, som skal beskytte os mod ekstreme vejrhændelser i fremtiden.

– Det kræver selvsagt stor koordinering mellem kommuner, regioner, stat og forsyningsselskaber at vælge de rigtige løsninger og skal det lykkes, er det nødvendigt med et forbedret samarbejde mellem branchens aktører og at alle løbende uddanner sig, så alle parter bliver skarpe på egen rolle samt de øvrige aktørers roller og kompetencer, siger Ulrik Hindsberger.

Grønne facader i nordisk klima

Katrine Nielsen, projektleder, Teknologisk Institut

Når vi taler om klimasikring i vores byer, er det naturligt at talen falder på bynatur. Med bynatur kan vi gøre vores byer mere klimasikre og samtidig skabe robuste og mangfoldige byer, der kan modstå et ændret klima.

En af dem der arbejder med bynatur i form af grønne facader, som kan være med til at mindske volumen af regnvand, der ledes til kloakken, er projektleder, Katrine Nielsen fra Teknologisk Institut.

– De seneste år har der været en stigende efterspørgsel på grønne vægge på facader uden på og inde i bygninger. Væggene kan være med til at håndtere regnafstrømning, og på den måde mindske volumen af regnvand der bliver ledt til kloakken. Samtidig kan væggene være med til at skabe en begrønning i bybilledet og bidrage til at skabe lokal køling, forklarer Katrine Nielsen.

Hun fortæller, at en af udfordringerne med grønne facader i det nordiske klima er, at planter i en grøn væg oplever flere og større temperatursvingninger end planter i terræn. Det gælder både, når det er varmt og om vinteren og i det tidlige forår, hvor vejret kan skifte mellem tø og frost. Den ’lille’ termiske masse i plantevæggen forårsager, at væggen nemmere bliver opvarmet eller afkølet af sol, luft og nedbør. Planterne kan opleve disse mere ekstreme og varierende forhold som stress, og det påvirker deres vækst.

Derfor arbejder Katrine Nielsen lige nu i projektet Nordic Green Climate Wall, som er et samarbejde imellem Teknologisk Institut, Vølund Varmeteknik, Byggros og DEAS og financieret af Realdania, med at løse netop den udfordring.

– Det nye koncept skal udvikles ved at kombinere den grønne væg med en brugsvandsvarmepumpe. Varmepumpen skal køle den grønne væg, så planterne først vågner, når sæsonen tillader det – og ikke, når væggen opvarmes af solen. Derudover kan varmepumpen producere varmt brugsvand nok til helt eller delvist at dække fx en boligbloks forbrug. Kombinationen af en grøn væg og en varmepumpe bidrager dermed til at udbrede og optimere etableringen af grønne vægge i boligområder samt til at opnå energibesparelser i forbindelse med produktion af varmt brugsvand, forklarer Katrine Nielsen, som håber, at projektet kan være med til at bane vejen for etablering af flere grønne facader i byrummet.

Du kan høre mere om projektet, når Teknologisk Institut afholder Learning Session på Building Green København torsdag den 4. november kl. 13.30.

Flere artikler
10 trends mod 2030