Uppsala Rådhus går i dialog med borgerne og inviterer dem ind i hjertet af bystyret. Fortid, nutid og fremtid forenes med en tilbygning.

Arkitektur der løser ligningen

Uppsala Rådhus går i dialog med borgerne og inviterer dem ind i hjertet af bystyret. Fortid, nutid og fremtid forenes med en tilbygning som fuldbyrder den oprindelige arkitektoniske vision.

Åbenhed og transparens er kendetegnende for både arkitekturens udtryk og det aktivitetsbaserede arbejdsmiljø, som udfolder sig på tværs af nye og gamle bygninger i Uppsala Rådhus. En offentlig passage gennem rådhuset leder til det centrale, glasoverdækkede gårdrum, som med borgerservice, café, restaurant, butikker og udstillingsrum bliver byens nye mødested.

‘Vores vision er et indbydende, moderne rådhus, som fremmer dialogen med borgerne, og som er en funktionel arbejdsplads og et mødested for beboere, embedsmænd og politikere. Samtidig vil vi bevare rådhusets oprindelige arkitektoniske værdi. Jeg synes, at vinderforslaget er lykkes med at løse denne svære ligning på en meget elegant måde.’ – Marlene Burwick, borgmester i Uppsala Kommune

Midt i det hele står en skulpturel bygning, som danner ramme om byrådssalen og husets øvrige mødeaktiviteter. Gangbroer forbinder tilbygningen med den eksisterende organisation og levendegør den oprindelige, arkitektoniske intention om en lukket karréstruktur med et bankende hjerte.

Tekst og rendering krediteres til Henning Larsen.

Flere artikler
Om 40 år er det nye Nordhavn alt andet end et forladt industriområde, og vil emme af liv med plads til 40.000 beboere og arbejdspladser.
Nordhavn – ø for ø