Sådan vægter Troldtekt i det bæredygtige byggeri

Læs, hvordan Troldtekt akustikløsninger bidrager positivt til DGNB-certificeret arkitektur – herunder til det sunde indeklima.

Mange bygherrer vælger at certificere deres bygning efter en af markedets førende standarder. Ifølge 90 procent af næsten 400 adspurgte ejendoms- og bygningseksperter i Norden er bæredygtighed nødvendigt for, at et projekt bliver en succes. Det viser Rambølls ’Sustainable Buildings Market Study’ fra 2019.

Undersøgelsen viser også, at bæredygtige bygninger har højere ejendoms- og udlejningsværdi samt lavere driftsudgifter.

Et certificeret naturprodukt

Troldtekt akustikløsninger vægter positivt, når en bygning skal certificeres – for eksempel efter DGNB-standarden. Akustikpladerne er et 100 procent naturprodukt af cement og certificeret træ.

Troldtekts forretningsstrategi er baseret på de cirkulære principper i Cradle to Cradle-konceptet, og produkterne er Cradle to Cradle-certificeret på sølv-niveau. Derfor er Troldtekt grundigt analyseret inden for fem kategorier: materialesundhed, genanvendelse, vedvarende energi, forvaltning af vandressourcen og social ansvarlighed.

I samarbejde med Rambøll har Troldtekt dokumenteret, hvordan akustikløsningerne bidrager positivt til de forskellige kriterier i DGNB. For eksempel kan Troldtekt bidrage til 51 procent af pointene i certificeringen af et boligbyggeri og til 52,7 procent af pointene i certificering af kontorbygninger.

Læs tema om de bæredygtige bygningscertificeringer

Se case: DGNB-certificeret skole på Duevej, Frederiksberg

Kombinér med frisk luft

De klassiske Troldtekt akustikplader kan kombineres med funktioner, som giver det bæredygtige indeklima et yderligere løft. Især i skoler, institutioner, kontorer og konferencelokaler gør Troldtekt® ventilation en mærkbar forskel for indeklimaet.

Med Troldtekt ventilation strømmer frisk luft ved lavt tryk ind via Troldtekt akustikplader. Loftet fungerer som indblæsningsflade og sikrer en jævn fordeling af frisk luft i lokalet. Rummet har ingen synlige ventilationsrør, og blandt andet derfor vandt løsningen en German Design Award 2019.

Troldtekt ventilation er en løsning, som i over 15 år har sikret godt indeklima i bygninger – og som også spillede en vigtig rolle i projektet, der modtog ELFORSK Prisen i 2017. Her dokumenterede forskere fra Aalborg Universitet, at akustiklofter med lavtryksventilation giver energibesparelser og høj komfort.
Sponsoreret indhold i samarbejde med Troldtekt

Læs mere om Troldtekt ventilation

Se case: Multihuset Hjertet i Ikast

Flere historier
Vi får brug for mere certificeret rødgran