Danmark står over for en vigtig opgave: At se den nyere bygningskulturarv som en større ressource, end det er tilfældet i dag. Bygningerne rummer betydelige kulturelle og materialemæssige værdier og bør bevares, værdisættes og udvikles – før det er for sent.
På konferencen Bevaring & Transformation kan du høre et spændende indlæg af Anders Tyrrestrup, der er partner og arkitekt hos AART. Indlægget tager udgangspunkt i konkrete transformationscases fra tre forskellige årtier.
I denne artikel kan du læse et interview med Anders Tyrrestrup.
Hvilken betydning mener du, at eksisterende bygninger har i forhold til at løse fremtidens byggebehov sammenlignet med nybyggeri?
– Det eksisterende rummer et enormt, men stadig uforløst potentiale i forhold til fremtidens byggebehov. Vi skal fortsat bygge nyt, når det er nødvendigt og giver mening – men vi skal samtidig blive markant bedre til at arbejde med det, der allerede er bygget.
Når vi tager udgangspunkt i det eksisterende, får vi meget med os, som vi ikke kan bygge os til fra ny. Vi reducerer ressourceforbrug og klimaaftryk, og vi viderefører fortællinger, identitet og potentialer, som allerede er indlejret i bygningerne. Det gavner både klimaet og byudviklingen – fra den enkelte bygning til større kulturmiljøer, hvor bevarelsen af bygningskulturarv også spiller en central rolle.
For at udnytte det fulde potentiale kræver det nye fælles forståelser og tilgange. Vi skal udvide vores syn på, hvad der er værdifuldt – og dermed værd at bevare. I højere grad skal vi tage afsæt i bygningen og dens potentialer og først derefter tilpasse de fremtidige funktioner. Alt for ofte sker det omvendte, hvor metoder og rumprogrammer fra nybyggeri presses ned over eksisterende bygninger. Her skal vi i stedet arbejde mere konsekvent med at bevare gennem brug.
Hvordan mener du, at arbejdet med kulturarv og bygningers værdi bedst integreres i de tidlige faser, så det ikke bliver et sidetanke-element?
– Det kræver, at vi dedikerer mere tid – og flere ressourcer – til fase 0, end vi typisk gør i dag. Det gælder især transformationsprojekter. Jeg oplever, at nøglen til meningsfulde og værdiskabende transformationer er en helhedsorienteret værdisætning af bygningen eller kulturmiljøet helt tidligt i processen.
Det tager tid, men investeringen tjener sig ofte hjem på den lange bane. Projekterne kommer bedre fra start, og vi reducerer de risici, der er forbundet med at arbejde med det eksisterende. Det handler ikke kun om kulturarv, men i høj grad også om ansvarlig brug af både økonomiske og planetære ressourcer.
Hvordan oplever I, at jeres samarbejdspartnere reagerer på fokus på tidlig værdisætning og bygningers kulturværdi?
– Vi har stået på en dyb tradition for metodisk værdisætning af bygninger og kulturmiljøers bærende bevaringsværdier. Hvis vi forankrer dem bredere i branchen – både i planlægning og i selve gennemførelsen af transformationsprojekter – kan vi forvalte og udvikle både kulturmiljøer og den nyere bygningsmasse på en måde, der respekterer værdierne, samtidig med at vi skaber nye funktioner og liv i bygningerne.
Vi oplever, at branchen bevæger sig i den rigtige retning, men at det endnu ikke er blevet standardpraksis. Der bliver stadig revet for mange værdifulde bygninger ned.
Til gengæld oplever vi, at bygherrer tydeligt kan se værdien, når vi arbejder systematisk med tidlig værdisætning. Især når det lykkes at skabe projekter, der tager afsæt i en solid forståelse af bygningernes kvaliteter, muligheder og begrænsninger. En tilgang, hvor vi både passer på det, der er værdifuldt, og samtidig udvikler bygningerne klogt, realistisk og mere ansvarligt.
Hvilke elementer i bygningskulturarven er mest oversete i dag – og hvordan kan branchen blive bedre til at få dem med i vurderingerne?
– Vi står midt i et skifte i vores syn på bygningsmassen. Traditionelt har vi været gode til at passe på fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Men den store, almindelige bygningsmasse har vi haft langt mindre fokus på.
Særligt den nyere bygningskulturarv fra 1970’erne og 1980’erne er udfordret. Her står mange bygninger over for transformation eller nedrivning – bygninger, som ikke umiddelbart opfattes som bevaringsværdige, men som rummer stor kulturel og ressourcemæssig værdi. Vi bør i langt højere grad møde hele bygningsmassen med samme omhu og forståelse, som vi gør de klassisk bevaringsværdige bygninger.
Ideelt set burde alle bygninger analyseres og værdisættes, før man træffer beslutning om nedrivning eller omdannelse. Det vil være den mest ansvarlige tilgang.
Hvad er dit hovedfokus på konferencen “Bevaring og Transformation”? Og hvilke pointer vil du særligt fremhæve?
– Jeg vil tage udgangspunkt i en række konkrete cases, der illustrerer vores tilgang til værdisætning i fase 0 – med særligt fokus på den nyere bygningskulturarv.
Et eksempel er det tidligere rådhus i Horsens, som er totaludsmykket af Gernes-parret, kendt fra blandt andet Palads-bygningen i København. Rådhuset stod tomt og var udpeget til nedrivning, men gennem grundig værdisætning og analyse blev både kunstværket og bygningen bevaret. I dag får den nyt liv som et åbent og levende bibliotek og borgerhus.
Et andet eksempel er Vejle Kulturhus – en klassisk betonbygning fra 1970’erne, som ikke umiddelbart fremstår bevaringsværdig. Men den er værd at bevare. Her har vi arbejdet med en ambitiøs bæredygtighedsstrategi med fokus på genbrug, transformation og præcise nye tilføjelser i genbrugte og biogene materialer. Et projekt, hvor transformation og nybyggeri tilsammen giver bygningen ny funktion og nyt liv.
Endelig vil jeg også komme ind på Universitetsbyen i Aarhus – transformationen af det tidligere kommunehospital til en ny, byintegreret universitetscampus. Et stærkt eksempel på, hvordan transformation af kulturmiljøer i større skala kan balancere fortid og fremtid på en meningsfuld måde.
Vil du høre mere?
Vær med på Bevaring & Transformation den 24.-25. juni, hvor du får indblik i alt fra kortlægning af transformationskapacitet og digitale beslutningsværktøjer til cirkulær materialehåndtering, lovgivning, kulturarv, revitalisering af hele byområder og konkrete cases, der viser, hvordan selv komplekse bygninger kan få nyt liv.
