Det lå ikke nødvendigvis i kortene, at professor ved Aalborg Universitet Harpa Birgisdottir skulle være ingeniør. De seneste 15 år har hun forsket i byggematerialers miljøpåvirkning og særligt i træ som byggemateriale. Forskningen viser, at der er stort potentiale i træ i forhold til at reducere CO2-udledningen, men omvendt kan for meget træ i byggeriet også have negative konsekvenser.
I denne artikel kan du læse et interview med Harpa Birgisdottir.
Kan du dele din baggrund og beskrive, hvordan du arbejder med træ?
Jeg er uddannet ingeniør og arbejder nu som professor ved BUILD-instituttet på Aalborg Universitet. Mit arbejde består i at forske i miljøpåvirkning og potentialet i bygninger og forskellige byggematerialer. Forskningen viser os, hvordan forskellige byggematerialer, som for eksempel træ, kan bidrage til at reducere CO2-udledningen, når der bygges nyt, renoveres eller transformeres.
Sammen med kollegaer har jeg været med i et fire årigt forskningsprojekt om træ i byggeriet, hvor vi gik i dybden med træets potentiale i byggeriet. Et lille fun-fact er, at jeg i 3-4 somre har arbejdet med skovdyrkning på Island da jeg var teenager, så jeg har plantet en del træer.
Hvordan har du oplevet udviklingen inden for træbyggeri i de seneste år? Er der noget, der har overrasket dig positivt eller negativt?
Min oplevelse de seneste15 år som forsker er, at der har været et meget konventionelt fokus på brug af beton og mursten i Danmark. I begyndelsen af min forskerkarriere blev træ opfattet som et nyt materiale, selvom det slet ikke er det, og der var skepsis omkring træ og barrierer for at bruge træ i byggeriet. Det var en kompetence som var forsvundet, både fra praksis og fra uddannelserne. Men der er mange flere, der arbejder med træ i dag, så træ som byggemateriale har vundet mere ind i Danmark de seneste år. Samme tendens har ikke gjort sig gældende i Sverige, Norge og Finland, hvor træ har været anvendt meget mere som byggemateriale.
Vi har set meget ’best practice’ inden for brug af træ i byggeriet, og det er virkelig en positiv udvikling i byggeriet. Vi har haft forskellige forskningsprojekter, hvor vores rolle var at evaluere miljøpåvirkningen eller miljøgevinsten af brugen af træ og andre biogene materialer, og resultaterne viser i mange tilfælde en ret stor mulighed for at reducere klimapåvirkningen ved brug af træ.
På den anden side lever vi også i en kompleks verden, hvilket betyder, at vi ikke løser klimaproblematikken ved bare at skifte beton, stål og mursten ud med træ og andre biogene materialer. Vores forskning viser, at for meget træ i byggeriet kan påvirke biodiversiteten i en negativ retning, og det har på en måde overrasket mig, men det gør mig også nysgerrig i forhold at arbejde videre med vores forskning i byggematerialers klimapåvirkning. Og der er stort behov for at forske videre inden for det her område, når vi taler om bæredygtigt byggeri.
Sidste år afsluttede I et stort forskningsprojekt om træ i byggeri; hvad er de vigtigste pointer, og hvad mangler I stadig at få svar på?
I projektet har vi arbejdet med at belyse potentialet ved at bruge træ i byggeriet i forhold til at reducere klimapåvirkningerne i byggeriet. En af hovedpointerne er, at der i rigtig mange tilfælde er et stort potentiale til at reducere klimapåvirkningerne – i nogle tilfælde er der potentiale til næsten at halvere CO2-udledningen. Det er et vigtigt og interessant resultat, men samtidig var en af pointerne fra projektet, at træ ikke er en simpel løsning. Man kan sagtens ødelægge et godt udgangspunkt med ufornuftige valg andre steder i byggeriet. Med de akutte klimaudfordringer vi står overfor, har vi også kigget på, hvad tidsperspektivet i emissionerne er, og her har vi lært rigtig meget om, hvordan vi kan bruge træ i byggeriet. En af de store fordele ved træ er, at det kan ’lagre’ CO2 i bygningen, og det kan være med til at hjælpe til den akutte klimaudfordring her og nu, men akutte løsninger efterlader altid nye spørgsmål: Er det tids nok at kunne lagre CO2 i byggeriet i de 50-150 år, hvor træet bliver i byggeriet, inden det skal skiftes ud?
Derudover har vi også arbejdet med konsekvens-LCA-tilgang. For eksempel, hvad er konsekvensen ved at bruge træ i byggeriet, og her har vi fået en del flere nye spørgsmål, end vi har fået svar på eksisterende spørgsmål. Det at arbejde med at beregne byggematerialers klimapåvirkning er en kompleks størrelse, og igangværende forskning skaber altid nye spørgsmål, som også er vigtige at besvare. Forskningen peger bestemt i retning af, at vi skal bruge mere træ og biogene byggematerialer i byggeriet, men vi må ikke have tunnelsyn, så derfor er det også vigtigt at vi forsker i mulige konsekvenser for natur, miljø og klima, når vi skal beregne, hvilke byggematerialer der bedst kan anvendes i forhold til forskellige byggerier.
Hvilke barrierer ser du i forhold til at integrere træ mere bredt i byggebranchen, og hvordan kan de overvindes? Altså hvordan når vi dertil, hvor træ tænkes ind i alle typer af byggerier – almennyttige, store domiciler, enfamilieshuse, og transformationsbyggerier?
Det er lidt uden for mit forskningsområde at kigge på barrierer i forhold til at integrere træ i byggeriet. Der er generelt større erfaring med at bygge i beton, stål og mursten, og det i sig selv er jo en barriere i forhold til at vælge træ som byggemateriale. Meget af den forskning, mine kollegaer og jeg laver om for eksempel træ er med til at vise potentialet i træ, og det kan være med til at bane vejen for at integrere træ mere som et byggemateriale bredt i byggebranchen. Derudover er det også vigtigt at viden og vejledninger om anvendelse af træ i byggeriet i større omfang indgår i de forskellige uddannelser inden for byggeriet.
Hvordan ser du træbyggeriets rolle i fremtidens byggeri? Hvilke nye teknologier, materialer eller metoder tror du vil forme udviklingen om 10, 20 eller 50 år?
Vi skal være nøjsomme i vores materialeforbrug, uanset om vi bruger træ, beton, stål eller mursten. Det gælder både i nybyggeri, transformationer og renovering. Derudover skal vi kigge mere på at bruge materialerne rigtigt, det vil sige at bruge træ dér, hvor det er bedst, beton, hvor det er bedst. Og så skal vi kigge mere i retning af hurtigvoksende materialer som strå, græs og hamp. Hvis vi politisk stadig fortsætter af den ambitiøse vej i miljø- og klimapolitikken, så skal vi kigge meget mere på optimering af de forskellige materialer – særligt hvis man tilføjer biodiversitet som et politisk mål. Det er svært at spå om materialeudvikling, men netop derfor er det også vigtigt, at vi forskningsmæssigt prøver at kigge på fremskrivninger, fordi der bliver er stort behov for at omstille og kun bygge, når det er nødvendigt. Det kræver optimering af alle de materialer, der bruges i byggebranchen.
Du kan høre meget mere fra Harpa Birgisdottir på Build in Wood den 20.-21. maj 2025.
