Det haster med en cirkulær omstilling af bygge- og anlægsbranchen, men den offentlige efterspørgsel efter cirkulære løsninger halter. På Building Green Aarhus 9. april sætter vi praktikeren, interesseorganisationen, landskabsarkitekten og politikeren i stævne til en debat om, hvordan kommunerne kan drive efterspørgslen frem ved at stille krav til klima og miljø i offentlige udbud.
Staten, regioner og kommuner køber ind for cirka 65 mia. kr. om året i bygge- og anlægssektoren, og de årlige offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser har rundet 440 mia. kr. I reglen er prisen gjort til det vigtigste tildelingskriterium, og det offentlige forspilder dermed muligheden for at være driver for den cirkulære omstilling:
– Når det offentlige i meget begrænset omfang stiller krav til klima og miljø i udbud, forsømmer vi at få turbo på den efterspørgsel, som skal få virksomhederne til at udvikle cirkulære løsninger. Faktisk øges CO2-udledningen fra de offentlige indkøb frem mod 2030, hvilket gør det sværere at opfylde klimalovens mål, udtaler Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.
Ifølge Energistyrelsens rapportDanmarks Globale klimapåvirkning 2024 udgør byggeri og anlæg den største udledningspost, når man sammenligner klimaftrykket af de offentlige indkøb fra 2019 til 2022, opdelt efter forskellige indkøbsområder. Byggeri og anlæg tegnede sig for 25 pct. af den samlede udledning af CO2 i 2022. Dette kan blandt andet tilskrives de relativt høje udledninger pr. indkøbskrone i byggebranchen.
Kommende klimakrav forbigår byrum og landskaber
Nye klimakrav skal dæmme op for den stigende CO2-udledning fra byggeri og anlæg. Når de nye klimakrav træder i kraft i juli 2025, må nybyggeri i gennemsnit kun udlede 7,1 kg CO2/m2. Men byrum og landskab er ikke omfattet af klimakravene.
– Lige nu ser vi, at der bliver stillet større krav til DGNB-certificeringer i byggeriet, men der stilles stadig få eller slet ingen lignende krav, når det gælder byrum og landskaber. Som landskabsarkitekter kæmper vi ofte hver især en ulige kamp for at få de klimavenlige løsninger ind i projekterne, men uden klare krav og rammer fra bygherren har vi begrænsede muligheder for at sikre en implementering af cirkulære løsninger – både i den lille såvel som den større skala. Derfor ser vi et behov for selv at bringe emnet på banen for eksempel i forhold til genbrug af materialer eller være kritiske i forhold til materialernes oprindelse, certificeringer mv., udtaler Tine Vogt, landskabsarkitekt og partner i LYTT Architecture.
Zoomer man ind på kommunerne, har de en større samlet indkøbsvolumen end staten og regionerne. Ifølge Danmarks Globale klimapåvirkning 2024 stod kommunerne for 45 procent af klimaaftrykket af de offentlige indkøb i 2022, mens statens indkøb udgjorde 32 procent og regionerne 23 procent.
Kommunerne har den største indkøbsmuskel
Kommunerne kan dermed have en hovedrolle i den cirkulære omstilling. Det har man taget konsekvensen af i Norge:
– I Norge kræver loven, at kommunerne ved indkøb stiller krav om, at miljø- og klimahensyn skal vægte minimum 30 pct. i evalueringen og være i top-3 over udvælgelseskriterier. Lovgivningen har ført til et innovationsfokus hos os som producent. Vi satser for eksempel på genanvendelse af forbrugs- og industrimaterialer i produktionen, som vi indtil videre har investeret et tocifret millionbeløb i, udtaler Mikael Bjørnskov, adm. direktør i KOMPAN.
I Danmark har kommunerne dog ikke mange handlemuligheder, når det kommer til at stille krav til miljø og klima i offentlige udbud:
– Vi føler os ofte begrænset af juridiske og formelle benspænd i kommunerne. Lysten til at gøre mere udspringer af et sense of urgency hos mange, og derfor er det frustrerende at støde mod tekniske begrænsninger. Der er behov for et større fokus på den udfordring på både nationalt og EU-niveau, udtaler Metin Lindved Aydin, arkitekt, byrådsmedlem og politisk leder for Radikale Venstre i Aarhus.
Debatten finder sted på Building Green Aarhus.
