Sinus Lynge er partner i EFFEKT. På Building Green København den 1.-2. november 2023 præsenterer han – sammen med Mikkel Schlesinger fra CEBRA og Steffen Maagaard fra Artelia – Reduction Roadmap 2.0. Reduction Roadmap er skabt i et samarbejde mellem EFFEKT, CEBRA og Artelia og viser årlige, forskningsbaserede CO2-mål for dansk boligbyggeri, hvis vi skal bygge inden for Paris-aftalen og de planetære grænser.
I denne artikel kan du læse et interview med Sinus Lynge.
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtighed?
Jeg er partner i EFFEKT, og vi har gennem de sidste 10 år arbejdet målrettet på at researche og forstå, hvordan vores design i det byggede miljø kan drive den grønne omstilling og bidrage til at genforbinde mennesket med naturen og de økosystemer, vi er en del af.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du overordnet inden for bæredygtighed i byggeriet lige nu?
Den største udfordring er, at omstillingen går for alt langsomt. Vi har brugt naturressourcer i et sådant omfang, at det kun kan gå for langsomt med at genetablere det tabte samtidig med, at vi stadig kun er ved at forstå og få kortlagt det reelle fodaftryk fra byggeriet. Når det kommer til stykket, er vi ikke i nærheden af det turnaround, hvor vi begynder at regenerere mere, end vi forbruger.
Samtidig er den helt store mulighed, at vi bruger den store omstilling til en komplet gentænkning af den måde vi lever, bor sammen og forbruger ressourcer på. Omstillingen fra degenerativ til regenerativ rummer muligheden for større livskvalitet, nye fællesskaber, bedre sundhed og mere skønhed og ultimativt for en større samhørighed med naturen omkring os. Det er ekstremt motiverende at arbejde frem imod.
Årets tema er ’Det regenerative byggeri’. Hvad kan vi gøre lige nu og her for at rykke henimod det?
Regeneration er selve livets essens – i bogstavelig forstand evnen til at genetablere, bevare og videreføre liv. Vi er stadig kun i den spæde start, når det kommer til at forstå og formulere, hvad det betyder for det byggede miljø, og hvad der reelt skal til, før vi kan sige, at et projekt eller en del af et projekt er regenerativt. Men lidt forsimplet handler det ikke bare om at minimere byggeriets negative påvirkning af miljøet, men derimod at skabe processer og løsninger, der giver mere tilbage, end de tager.
For at forstå hvordan vi kan arbejde regenerativt, bliver vi nødt til at forstå byggeriets processer i en langt større skala og se på det i et længere tidsperspektiv. Det er vigtigt, at vi forstår og kontrollerer, hvor materialerne kommer fra, hvilke processer de gennemgår, før vi bruger dem, og hvor de ender, efter vi har brugt dem. Vi er stadig i en tidlig fase i forhold til at dokumentere, hvordan vi kan lave byggerier, der rent faktisk har en positiv indvirkning på de økosystemer, de er en del af. Det, der skal til, er, at vi går i gang med at måle direkte på alle de effekter, byggeriet har på sine omgivelser og finder konkrete løsninger til at gøre dem positive.
Kan du nævne et spændende projekt eller to, hvor der er arbejdet med regenerative principper? Eller hvor der er arbejdet med bæredygtighed på en innovativ måde?
Allerede i 2015 lavede vi research-projektet Regen Villages, hvor vi undersøgte om en boligbebyggelse kan udformes, så den regenererer alle de ressourcer, den forbruger på stedet: energi, vand, mad, osv.
Det korte svar er, at det kan vi – vi har løsningerne og teknologierne, men vi skal omstille hele den måde, vi udvikler byggeriet på væk fra kortsigtede lineære modeller hen til langsigtede og cirkulære forretningsmodeller. Gellerupparken er et andet eksempel på et projekt, hvor vi har taget et stort stykke landskab og begyndt at regenerere naturen ved f.eks. at lave naturlig regnvands-håndtering og -opsamling. Derudover har vi skabt nye beplantningsformer, der skaber langt større biodiversitet. På sigt vil det skabe en lille lomme af natur midt i en eksisterende, modernistisk bebyggelse. Når man har skabt de rette rammer, kommer der et tidspunkt, hvor naturen og livet selv tager over, og udviklingen begynder at ske helt sig af selv. Sommetider skal der ikke så meget til for at skabe forandring, og det er en fantastisk følelse.
Vi arbejder med disse principper i flere af vores projekter. Boligværkstedet i Jernbanebyen er et eksempel på et projekt, hvor vi har kortlagt og minimeret ressourceforbruget og skabt ’design for disassembly’, så man kan genbruge alle byggeriets materialer i senere processer. Det er lykkedes os at sikre et rekordlavt CO2-aftryk og et byggeri, der kan skilles ad og flyttes til en anden lokation – det sidste skal vi stadig bevise. Men selvom vi er nået ekstremt langt, viser det også med al tydelighed, at der skal en endnu større omstilling af hele værdikæden til, før vi reelt kan tale om, at vores løsninger er regenerative.
Hvad vil du gerne inspirere til bliver anderledes i byggebranchen?
Jeg håber, at vi i byggebranchen bliver meget bedre til at forstå de ressourcestrømme, vi skaber, når vi designer bygninger, nabolag og byer. Det er alt fra vores forbrug af vand, energi og varme til det materialekredsløb, som byggeriet er en del af. I de sidste 100 år er vi blevet dygtige til at effektivisere en lineær produktionsform, men nu skal vi til at finde ud af, hvordan vi kan lave forskellige cirkulære processer, hvor vi ultimativt ender med at efterlade et positivt og generøst aftryk på jorden. Det tror jeg på, vi kan – men vi bliver nødt til at lave en hård opbremsning for business as usual over de næste syv år, så vi kun tillader byggeri, der efterlever Parisaftalen. Det kan politikerne bidrage til ved at stramme kravene til f.eks. CO2-emissioner pr m2 i bygningsreglementet. Når det sker, kommer innovationen og omstillingen af industrien til at ske i en skala og hastighed, vi ikke har set før.
Hvad taler du om på Building Green København?
På Building Green i København til oktober kommer jeg til at tale om den næste fase af Reduction Roadmap Det viser, at vi har kortere tid til at omstille end tidligere antaget, og at vi hurtigt skal i gang med at gå fra bare at reducere til reelt at regenerere.
I første omgang arbejder vi på at mobilisere hele branchen til at stille krav til politikerne, så vi kan få strammet grænseværdierne i byggebranchen i 2025. Vi skal ned på max 5,8 kg CO2/m2/år i 2025 for det mest almindelige byggeri for at overholde Parisaftalen. Og det kan vi godt. Byggebranchen er generelt klar til at omstille, men ingen kan gøre det alene, så hele byggeriets værdikæde skal mobiliseres og arbejde mod det samme mål. Derfor er der brug for ensartede rammebetingelser at arbejde hen imod.
Det skal vi bede vores politikere om at levere, og det kommer vi til at tale om på Building Green.
Vil du høre mere om Reduction Roadmad 2.0?
Hør det spændende indlæg af Sinus Lynge, Mikkel Schlesinger og Steffen Maagaard på Building Green København den 1.-2. november. Læs mere og tilmeld dig gratis her.
