Lars Bendix Christensen er administrerende direktør og partner i Wissenberg og er også taler på konferencen Bæredygtig Transformation den 25. & 26. oktober. På konferencen giver han indblik i og inspiration til, hvordan projekter gør brug af målrettet genanvendelsesindsats og tager i sit indlæg udgangspunkt i helhedsplanen for Taastrupgaard.
Læs et spændende interview med Lars her.
Hvad er din baggrund? Og hvordan arbejder du med transformation til dagligt?
Jeg er partner og direktør i Wissenberg med ansvar for salg og konkurrenceafvikling. Det har jeg været i mere end 20 år. Som projektchef har jeg samtidig ansvar for afvikling af en række nøglesager – typisk gennemførelse af større helhedsplaner i almene boligafdelinger. Helhedsplanerne er Wissenbergs kerneforretning – det er her, vi kan noget helt unikt. Helhedsplaner falder jo ind under kategorien ”transformation”.
I øjeblikket har vi større sager i gang i bl.a. København, Albertslund, Gladsaxe, Taastrup, Smørum, Herlev, Rødovre, Glostrup, Lyngby, Egedal, Slagelse og Helsingør. Helhedsplanerne er som sagt ”motoren” i vores virksomhed.
I forhold til salg har jeg et særligt blødt punkt med hensyn til de projekter, som omfatter transformation af ældre bygninger til andre formål. Det er både spændende og meningsfulde projekter. Et helt ekstremt eksempel er vores projekt ”Dansekapellet” sammen med DOMUS, hvor Bispebjerg Krematorium er ombygget til danse- og bevægelseshus. Ombygning af Maltmagasinet i Carlsberg til hotel Otillia og en eksklusiv SPA i kælderen er et andet ekstremt eksempel.
Men det er blevet til mange transformationsprojekter gennem tiden. Transformation af Navigatørskolen på Lersø Park Allé til ungdomsboliger og ombygning af biblioteksskolen på Amager til ungdomsboliger for BaseCamp. I Wissenberg har vi gennem årene, som sikkert mange andre ildsjæle også har gjort, talt om og arbejdet med bæredygtighed. Vi har medvirket i ganske mange demonstrationsprojekter og forsøgt at nuancere bæredygtigt byggeri og totaløkonomi. Alle transformationsprojekter har kontinuerligt talt ind i den nuværende bæredygtighedsdagsorden.
Jeg må dog konstatere, at branchen i de sidste 20 år stort set ”bare har bygget videre”, som om klimaforandringer ikke gjaldt dem. På et personligt plan er det med stor tilfredshed, at man i Boligaftalen 2020 også har fået sat bæredygtighed på den politiske dagsorden, så vi nu reelt får flyttet noget, og i Wissenberg etablerede vi en særskilt afdeling med netop bæredygtig som særskilt arbejdsområde. Sammen med vores afdeling for ”Klimatilpasning og Bæredygtighed” har jeg bidraget til formulering af de fire indsatsområder, hvor vi ved, at Wissenberg kan gøre en særlig forskel inden for bæredygtighed.
Vores fire indsatsområder er:
- Cirkulært slår lineært
- Det kan betale sig at investere i driften
- Bæredygtighed gennem samarbejde
- Knappe ressourcer kræver innovation
Det er jo helt oplagt, at ”Cirkulært slår lineært”, og at de mest bæredygtige bygninger er dem, der allerede er bygget. Derfor er renovering og transformation af den eksisterende bygningsmasse nøglen, når byggeriet skal omstilles i en mere bæredygtig retning.
Oprindeligt havde helhedsplanerne i det almene regi til hensigt at afhjælpe byggeskader, give bygningerne nye installationer og en ny klimaskærm, så udsatte betonkonstruktioner blev beskyttet mod karbonatisering og ”betonsyge”. I tilgift fik man mulighed for at ændre lidt på boligsammensætningen og efterisoleret bygningerne lidt – og afslutningsvis forbedret udearealerne, som i øvrigt blev molesteret af byggeaktiviteterne. Vi tilførte rigtig mange bygningsmaterialer og fjernede i princippet meget lidt. Energioptimering var så at sige en sidegevinst tilbage i 90’erne og 00’erne.
I takt med øget fokus på energipriser og fokus på et godt indeklima blev kravet/opstod behovet for øget isolering og gennemførelse af balanceret ventilation. Den boligsociale indsats, som gennemføres parallelt med helhedsplanerne, kan med lidt god vilje betegnes som tiltag i forhold til social bæredygtighed. Og det virker faktisk. Ishøjplanen bliver til Vejleåparken. Gyldenrisparken transformeres, og der opføres den første passive daginstitution og et nyt plejecenter midt i afdelingen. Afdelingerne bliver velfungerende bygningsmæssigt og socialt. Tomme boliger bliver til ventelister, og energiforbruget til boligopvarmning falder med 40 %.
Parallelsamfundspakken, som har til formål én gang for alle at komme de hårde ghettoer til livs, indebærer massive bygningsmæssige indgreb. I Taastrupgaard nedrives i alt næsten 500 – i øvrigt velfungerende – boliger. Disse massive transformationsprojekter stiller helt særlige udfordringer, hvis disse transformationer skal ske bæredygtigt. Det er den strategi og de initiativer, som vi i samarbejde med beboerne, KAB og Landsbyggefonden er i gang med at realisere, som jeg vil præsentere på konferencen.
Hvad ser du som de største muligheder og udfordringer i forbindelse med bæredygtig transformation?
Vores mindset skal ændres. Det er jo så nemt blot at miljøsanere, knuse og anvende beton som opfyld eller køre hele elementer til Holland og indbygge dem i dæmninger. Det er bare ikke bæredygtigt nok. Vi skal udvide vores bevidsthed og viden om de bygninger, vi skal transformere. Miljøkortlægning skal konverteres til ressourcekortlægning, hvor vi analyserer, hvad for eksempel de eksisterende betonbrystninger kan genanvendes til. Det vil jeg vise eksempler af på konferencen.
På Lystoftehuse har vi en helhedsplan, hvor vi har et udviklingsprojekt omkring genbrug af de eksisterende tagsten. Projektet viser, at hele ansvarsproblematikken for genanvendte bygningsdele skal afklares. Der er også behov for at få etableret et større distributionsnet til udveksling af genbrugte bygningsmaterialer. Over de sidste to år er mindsettet i store dele af byggebranchen og hos beboerne skiftet i en vældig positiv retning i forhold til at fokusere og stille krav/forventninger til bæredygtighed.
Jeg er overbevist om, at dette fokus ikke bliver mindre de kommende 10 år. Kravet er, at vi som branche leverer resultater, som batter… Det er ikke længere nok med ”skåltaler” og gode ”hensigter”.
Hvad mener du, vi skal være særlig opmærksomme på, når vi transformerer eksisterende byggerier?
Vurdering af ”Fit for perpose” er helt centralt. Transformation kan blive for omkostningstung. Nogle erhvervsbygninger kan bare ikke bygges om til boliger – og omvendt. På mange projekter er det også nødvendigt med grundig forventningsafstemning mellem bygherre og rådgiver, når projektet udvikles.
På Lersø Park Allé, hvor den eksisterende navigationsskole blev ombygget til ungdomsboliger, var der alene finansiering til en hel minimal renovering af de eksisterende bygninger. De fleste penge blev nemlig brugt til at opføre de nye almene boliger i et rundt højhus. Så er det jo vigtigt, at bygherre og rådgiver er enige om, at i de eksisterende bygninger ikke fremstår som nyt og i øvrigt kræver mere vedligeholdelse end nybyggeriet.
Nye veje kræver nye løsninger, og det betyder også en risiko for både bygherre, rådgiver og entreprenører. Og når man ønsker øget genanvendelse af byggematerialer, er man nødt til at eksperimentere. Cykelstativer eller terrasser, bygget af ”genbrugs-betonelementer”, patinerer anderledes end nye stålkonstruktioner. Vi er simpelthen nødt til at få ændret den risikominimeringskultur, der i dag kendetegner byggeriet, og som i særdeleshed kendetegner de nye aftalesystemer.
Hvad skal der til for at accelerere bæredygtigt byggeri og transformation de næste 10 år?
Hele vores rammelovgivning og finansieringsmodellerne for blandt andet det almene renoveringsbyggeri kunne med fordel restruktureres, så man fik belønnet bæredygtighed for eksempel med lavere finansieringsomkostninger.
Hvis vi nu i øvrigt er enige om, at solceller er en bæredygtig løsning, hvorfor skal forsyningsselskabernes målerafregningsprincipper så have love til at spænde ben for implementering af solceller? Rundt om i vores samfund og i vores lovning er der et utal af barrierer, som skal identificeres og fjernes.
Hvilke projekter synes du er spændende, når det kommer til bæredygtig transformation?
Jeg er naturligvis optaget af at følge vores egne projekter som blandt andet Taastrupgaard, som er godt på vej. Ringparken i Slagelse, som Wissenberg skal løse sammen med JJW, har mange af de samme problemstillinger.
Jeg er af den opfattelse, at blandt andet projekterne i Brøndby Strand er vigtige i forhold til at bidrage til udvikling af nye modeller til genbrug af de eksisterende betonkonstruktioner på den mest bæredygtige måde. Det er jo helt enorme mængder, der skal håndteres. Også de mange spændende afkoblings- og klimatilpasningsprojekter, som er på vej, har min interesse. Hvordan kombinerer man rekreative arealer med mulighed for tilbageholdelse af regnvand?
De almene boligafdelinger kan nemlig i mange tilfælde hjælpe kommunerne og forsyningsselskaberne med at løse problemerne med de øgede regnmængder. Det gør vi blandt andet på ”Stjernen” på Frederiksberg, og på Skoleparken i Gladsaxe, hvor vi formår at håndtere en 100-års regnhændelse på egen grund. Det er jo også bæredygtig transformation – udearealerne i de almene boligområder har enormt potentiale.
Vil du høre mere fra Lars og bæredygtig transformation?
Du kan opleve Lars Bendix Christensen på Bæredygtig Transformation den 25. & 26. oktober, hvor han deler ud af de mange spændende projekter i Wissenberg, og hvordan de gør brug af målrettet genanvendelsesindsatser i de enkelte projekter. Læs mere om den spændende konference her og tilmeld dig her.
