Building Green har inviteret fem markante brancheprofiler til at se tilbage på bæredygtige fejlskud det sidste årti. Kun hvis vi er åbne om det, der er gået galt, kommer vi videre, lyder det fra VELUX chef for bæredygtig arkitektur Lone Feifer og byggedirektør i KAB Rolf Andersson, der deltager i debatten ‘Fuckups fra det sidste årti og hvad har vi lært?’.
Lone Feifer har været involveret i flere banebrydende bæredygtige byggeprojekter herhjemme. Hendes erfaring er, at det ikke altid går, som regnearket siger, når nye teknologier og bæredygtige byggemetoder skal omsættes til virkelighed. Men sådan er vilkårene for innovation:
– Det er en misforståelse at tro, at innovation kommer af sig selv. Hvis alt går, som vi regner med, så er det jo ikke innovation. Innovation kræver masser af fejlskud, og hvis ikke vi kan fortælle om vores fuck ups, kommer vi aldrig videre, siger Lone Feifer.
Lone Feifer har selv prøvet at stå med et højprofileret projekt, som i opstartsfasen ikke levede op til beregningerne. Det var Danmarks første CO2 neutrale kontorhus Green Lighthouse, som i den første driftsfase ikke var helt så neutralt i virkeligheden som på papiret:
– Huset performede slet ikke som beregnet, da vi begyndte at måle på det. Svingdørene fx gav en masse træk og kulde i receptionen. Det var et kæmpe problem for os, for ingeniøren havde jo afleveret en varmetabsberegning med to decimaler, som så ikke holdt.
Lavpraktiske problemer
Det viste sig, at receptionen de facto var som en åben skorsten, fordi der manglede en klap i ventilationen. Da klappen blev sat i, forsvandt kulden. Men også på taget var der problemer. Solcellerne gav kun halvdelen af den strøm, de skulle, fordi de ikke var blevet forbundet ordentligt.
– Det er jo vildt banalt, men det er jo sådanne problemer, vi stadig kæmper med – hvordan fungerer de forskellige elementer i det færdige byggeri. Og så har vi slet ikke nævnt brugerne. I Green Lighthouse kom der enormt mange besøgende, og huset blev brugt fra tidlig morgen til sen aften. Så passede ingeniørens beregninger slet ikke. Men det var jo ikke ingeniørens fejl. Det ville være meget bedre, hvis man kunne arbejde med et spænd i varmetabsberegningen fremfor to decimaler. Det ville afspejle virkeligheden bedre, siger Lone Feifer.
Tillid er godt men kontrol er bedre
Rolf Andersson fra KAB har også oplevet, at det kan være svært at få løfterne fra rådgiverne og leverandørerne til at leve op til virkeligheden. KAB havde et projekt med radial jordvarme på to nybyggerier i Ballerup. I den ene af bebyggelserne virkede anlægget slet ikke, da vinteren kom. Der blev foretaget utallige reklamationer overfor totalentreprenøren og lavet masser af udbedringer. Men det var først, da de fandt plastikpropper i rørene, som ikke var taget ud, og fik styringselektronikkens komponenter til at tale sammen, at problemet blev løst.
– Nu virker det rimeligt, men ikke så optimalt som det blev annonceret overfor os. Jeg har lært, at tillid er godt, men kontrol er bedre. Når du forsøger dig med noget nyt, skal du regne med at betale lærepenge, siger Rolf Andersson.
Debatten: Fuckups fra det sidste årti og hvad har vi lært? Streames live onsdag den 28. oktober kl. 15.50 online på Building Green. Tilmeld dig her.
