Vi kan bevare flere bygninger, transformere den eksisterende boligmasse og bo på færre kvadratmeter. Men hvis den bæredygtige omstilling for alvor skal ændre vores boliger, skal den også ændre vores forestillinger om det gode boligliv.
Det er en central pointe for Mette Mechlenborg, boligforsker og sektionsleder på BUILD, Aalborg Universitet. For transformation handler ifølge hende ikke kun om den fysiske bolig, men i lige så høj grad om de sociale og kulturelle idealer, der former vores ønsker til den.
Forud for Bæredygtig Transformation den 29. & 30. september har vi spurgt Mette, hvorfor nye boligidealer er afgørende for omstillingen – og hvorfor vi ikke kan bygge os ud af den udfordring, vi står overfor.
Vil du kort præsentere dig selv og fortælle, hvordan transformation spiller ind i dit arbejde?
Transformation er den helt store dagsorden inden for boligforskningen, som er mit forskningsfelt. Og her tænker jeg ikke kun på den fysiske transformation af boligen, men i lige så høj grad på den sociale og kulturelle. Sammenlignet med tidligere store kriser i byggeriet – fx materiale- og boligmanglen i midten af forrige århundrede – kan denne ikke løses ved at bygge nyt. Det betyder, at vi skal ændre de boliger, der i forvejen bor nogen i. Ergo skal vi arbejde med nye boligidealer.
Vi ved, at vi i højere grad skal bevare og transformere det, vi allerede har. Hvad skal der efter din mening til, for at transformation bliver et mere naturligt førstevalg i byggeriet?
Det mest oplagte er at sige, at det skal være lettere og billigere at transformere frem for at bygge nyt. At der skal udvikles nye forretningsmodeller, og at vi skal se på lovgivning og mulighed for både pisk og gulerod. Det mener jeg også. Men når det er sagt, så har vi brug for et mere ideologisk perspektiv: Hvordan forestiller vi os samfundet i fremtiden? Hvilket behov skal være løst, og hvad skal drive boligkvaliteten?
Når ambitionerne om transformation møder virkeligheden, hvor oplever du så, at det bliver svært i praksis, og hvor ser du samtidig de største muligheder for at rykke noget?
Det tager tid at ændre et system, som er bygget til, at nyt er godt, så derfor handler det om at se hele systemet igennem. Fra forskningen kan vi se, at det, der får det til at rykke, er, at man arbejder ideologisk og får det til at handle om, hvad det er for et liv, vi skal leve i fremtiden.
Hvis du ser nogle år frem, hvad håber du så, at vi har ændret i måden, vi arbejder med eksisterende bygninger og byer på?
Transformation er meget first choice, og bæredygtighed er midlet til at arbejde med det gode liv – ikke målet.
Hvad håber du især, at deltagerne går hjem fra Bæredygtig Transformation med efter dit oplæg/indlæg? Det kunne være en ny tanke, et konkret greb eller lysten til at gøre noget anderledes.
Jeg håber, at det bliver tydeligt, hvor vigtig kultur er, og hvor meget der er brug for, at vi taler om, hvad det er for boligidealer, der skal definere fremtiden og drive den bæredygtige omstilling.
Hvilke boligdrømme skal drive fremtidens omstilling?
På Bæredygtig Transformation tager Mette Mechlenborg netop fat på forholdet mellem vores boligdrømme og den bæredygtige omstilling. I oplægget Boligdrømme i den bæredygtige omstilling undersøger hun, hvad der sker, når krav om bevaring, mindre boligareal og mere bæredygtige valg møder vores eksisterende forestillinger om den gode bolig.
For hvis vi skal lykkes med at transformere den boligmasse, vi allerede har, er det ikke nok at ændre bygningerne. Vi skal også turde diskutere, hvilke boligidealer der skal definere fremtiden – og hvilket liv boligerne skal danne ramme om.
Mød Mette Mechlenborg på Bæredygtig Transformation den 29. & 30. september.
