Hele træet skal bruges med omtanke. På Build in Wood den 19.-20. maj 2026 kan du høre en spændende debat, hvor du bliver klogere på løvtræs uudnyttede potentiale. Debatten udspringer af et ph.d.-projekt mellem skovbrugsfirmaet Dalgas og Det Kongelige Akademi, der undersøger løvtræets værdikæde fra frø til byggekomponent.
Ph.d.-projektet bliver udarbejdet af Jerry René Petersen, der også er med i debatten sammen med Olga Popovic Larsen fra Det Kongelige Akademi, Michael Glud fra Dalgas, Mikael Koch fra Træinformation og Harpa Birgisdottir fra BUILD Aalborg University.
I denne artikel kan du læse et interview med Jerry René Petersen.
Kan du kort fortælle om dit erhvervs-ph.d.-projekt og samarbejdet mellem Dalgas og Det Kongelige Akademi?
– Projektet udforsker potentialet for løvtræ i byggeriet. Der er særligt fokus på de danske skove og de hjemmehørende løvtræsarter, hvor ambitionen er at finde en højere og mere ansvarlig udnyttelse gennem alternativ anvendelse i byggekomponenter.
– Projektet varetages af Dalgas og Det Kongelige Akademi for Arkitektur, Design og Konservering, som sammen sikrer både kommerciel og akademisk relevans.
– Over halvdelen af de danske skove består løvtræ, og 1/3 af de fældede træer er løvtræ. Alligevel er byggeriets trækonstruktioner domineret af imponerende nåletræsprodukter, og dansk løvtræ anvendes meget selektivt til gulve og overflader. Samtidig indeholder løvtræ store mængder energi, der gør det fordelagtigt som brændsel.
– Og i dette spændingsfelt ligger projektet: Vi har mangel på træ til byggeriet, vi har meget store mængder løvtræ, der ikke finder varig anvendelse, og vi har et vigtigt geopolitisk behov for energitræ, så længe infrastrukturen for sol og vind ikke er tilstrækkelig.
I jeres arbejde peger I på en lav udnyttelsesgrad af løvtræ i byggeriet. Hvorfor er det sådan?
– Det er ikke uden grund, at fyr og gran er de foretrukne arter til masseproduktion. Nåletræer vokser hurtigt og lige, deres afgreninger udgør en relativt lille del af træets samlede volumen, og træet er mere modstandsdygtigt over for råd og svamp. Dette er afgørende og udgør et grundvilkår i sammenligningen af anvendelsesgrad mellem nåletræ og løvtræ, hvor nåletræ derfor har de bedste forudsætninger.
– Det betyder dog ikke, at der ikke kan findes varig anvendelse til en langt større andel af løvtræet. Ph.d.-projektet har udpeget eg, ær og bøg som fokusarter og har gennem empiriske studier i skovbruget identificeret stammer i mindre dimensioner (12–19 cm i diameter).
– Disse dimensioner finder i dag ingen anden anvendelse end til papir, brændsel eller nicheproduktion i mindre skala.
Ph.d.-projektet ser på løvtræets værdikæde fra frø til byggekomponent. Hvor i den kæde ser du de største barrierer i dag?
– Projektet befinder sig lige nu i savproduktionen af træet, hvor det bliver tydeligt, at arbejdet med mindre dimensioner medfører endnu flere udfordringer end “blot” de førnævnte ulemper ved løvtræ. Produkter, der skæres af små stammer, har nemlig en tendens til at slå sig, og opskæringen er tidsmæssigt tung.
– Derfor bliver det essentielt at udpege fornuftige og skalerbare anvendelsesområder, som ikke strider imod arternes natur. Den næste del af projektet er derfor opstillet som et produktstudie i fusionen mellem irregulært løvtræ og konventionelle byggekomponenter.
Hvis vi virkelig skal flytte noget, hvor i værdikæden skal vi så sætte ind?
– Selvom ph.d.-projektet anvender produktstudier i papir- og energitræ som løftestang til højere anvendelse og som argumentation for en ændret praksis, er det i lige så høj grad den generelle byggeskik for træbyggeri, der spænder ben for anvendelsen af løvtræ i bærende konstruktioner. I Danmark har vi hverken standarder eller kutyme for bærende konstruktioner i løvtræ. Det betyder i praksis, at løvtræspartier skal styrkeprøves i hvert enkelt projekt eller importeres.
– Det er planlagt, at jeg senere dykker dybere ned i denne problematik.
Hvis du skal pege på én erkendelse, som byggebranchen bør tage med sig fra jeres arbejde, hvad er det så?
– Det er mit ønske, at projektet opnår mere end blot en effektiviseret skovbrugs- og byggepraksis. Ph.d.-projektet orienterer sig derfor bredt og adresserer ikke kun manglen på træressourcer. Det handler i lige så høj grad om en diversificeret anvendelse af lokale træarter i byggeprodukter, der forhåbentlig kan understøtte et mere diversificeret skovbrug, hvor hjemmehørende arter fremmes, og biodiversiteten i skovene beskyttes.
– Samtidig ønsker jeg at kommunikere og synliggøre vores forvaltning af træressourcer, hvor meget store mængder biomasse både produceres og importeres med henblik på afbrænding. Levetiden for disse ressourcer skal forlænges, hvor det er muligt.
– Opsummeret er projektets succes afhængig af en ny og ansvarlig byggeskik, et generelt reduceret (energi)forbrug og et energisystem, der kan frigive de ressourcer, som besidder kvalitet nok til at finde varig anvendelse i projekter som dette.
Vil du høre mere om løvtræ og træbyggeri?
Vær med på Build in Wood den 19.-20. maj 2026 i D15 i København. Her får du topaktuel viden om emner inden for træbyggeri, praktiske erfaringer og ikke mindst afgørende forbindelser og netværk til dine fremtidige projekter. Og den kombination af viden og relationer får du ikke andre steder!’
