I Arup har de i fem år været med på Bevar eller Forklar-rejsen i City of London. Med de erfaringer i bagagen er de nu i gang med at omsætte erfaringerne fra London til danske forhold. Perspektiverne er lovende, men kræver politisk vilje og klog implementering.
Bevar eller Forklar-projektet er støttet af Bevar Mere, som de fire fonde, Landsbyggefonden, Dreyers Fond, Grundejernes Investeringsfond og Realdania står bag. I Arups Bevar-eller-Forklar-værktøj på ARUP.com har social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen skrevet forordet, der blandt andet inkluderer følgende:
“Forestil dig et Danmark, hvor vores byer og landsbyer fortæller historier, ikke kun om fortiden, men også om vores evne til at forandre os med tiden. Hvor gamle skoler bliver til moderne fællesskaber, og hvor fabriksbygninger får nyt liv som boliger. Hvor vi ikke blot river ned og bygger nyt, men tænker på transformation, genbrug og bevaring – til gavn for både klima, kultur og økonomi.”
Peter Vangsbo er direktør for miljø, klima og bæredygtighed hos Arup, og på konferencen Bevaring & Transformation i Aarhus kan du høre ham fortælle meget mere om Bevar eller Forklar-projektet. I denne artikel har vi lavet et interview med ham på forkant af konferencen.
Hvilken betydning mener du, at eksisterende bygninger har i forhold til at løse fremtidens byggebehov sammenlignet med nybyggeri?
– Eksisterende bygninger spiller en helt afgørende rolle i at løse fremtidens byggebehov.
Vi står allerede med en enorm bygningsmasse, hvor størstedelen af de bygninger, vi skal bruge i 2050, allerede er bygget. De rummer store mængder indlejret CO₂, materialer, kulturhistorie og funktionel værdi. Når vi bevarer og transformerer dem, udnytter vi de ressourcer, der allerede er investeret – i stedet for at starte forfra.
Samtidig er Danmark i dag et af de lande med lavest cirkularitet – kun omkring 4 % af vores materialeforbrug er cirkulært. Det betyder, at vi i høj grad stadig bygger på en lineær logik: tage, bruge og kassere. Her rummer den eksisterende bygningsmasse et enormt, men underudnyttet potentiale for at vende udviklingen.
Nybyggeri vil fortsat være nødvendigt i nogle tilfælde, men det bør være det velbegrundede valg – ikke standardløsningen. Ofte kan eksisterende bygninger tilpasses nye behov gennem renovering, ombygning og gentænkning, og det kan ske med markant lavere klimaaftryk og hurtigere realisering.
Kort sagt: Hvis vi vil bygge ansvarligt i fremtiden og løfte cirkulariteten i praksis, skal vi i langt højere grad se eksisterende bygninger som en del af løsningen – ikke et problem, der står i vejen. Bevar eller Forklar-værktøjet er netop udviklet for at gøre det potentiale synligt og beslutningerne mere oplyste.
Hvad har været de mest markante udfordringer ved at tilpasse “Bevar eller Forklar”-tilgangen fra London til danske forhold
– En af de mest markante udfordringer har været, at det politiske og administrative system i Danmark er fundamentalt anderledes end i London.
I London er bevar eller forklar-tilgangen forankret i et mere centralt og planstyret system, hvor klare politiske krav kan stilles tidligt i plan- og byggesagsprocessen. I Danmark er kompetencer og beslutningsrum anderledes fordelt, og kommunerne arbejder inden for et mere decentralt system med tydelige krav om lovhjemmel.
Vores undersøgelse har derfor i høj grad handlet om at finde det rette sted i kommunen, hvor værktøjet faktisk kan anvendes i praksis – et sted, hvor der både er faglig relevans og juridisk mulighed for at bruge det som led i sagsbehandlingen. Det har betydet, at værktøjet ikke er udviklet som et overordnet politisk signal, men som et konkret beslutningsstøtteværktøj, der kan fungere inden for gældende rammer.
Her har en integreret, aktørfokuseret tilgang været helt essentiel. Vi har arbejdet tæt med kommunale medarbejdere på tværs af fagområder for at forstå, hvordan beslutninger reelt træffes, hvordan processer hænger sammen, og hvor der er rum til at stille krav og skabe dialog. Det har været afgørende for at sikre, at “Bevar eller Forklar” ikke blot er en god idé i teorien, men et værktøj, der er tilpasset den kommunale virkelighed og kan bruges i praksis.
Kan du give et konkret eksempel på, hvor princippet resulterede i en bedre løsning end traditionel nedrivning og genopbygning?
– I flere tilfælde har en systematisk gennemgang af alternativer vist, at en delvis bevaring og transformation af den eksisterende bygning kunne opfylde de samme funktionelle behov som nybyggeri, men med markant lavere ressourceforbrug. Det gælder særligt konstruktioner, hvor de bærende dele, fundamenter og hovedvolumener kunne genanvendes, mens indretning, installationer og facader blev opgraderet. Her kan eksempler som Thoravej 29, dele af både Nordhavn og Carslbergbyen nævnes som eksempler hvor både kultur, historie og ressourcer er bevaret.
Om det er en bedre løsning, afhænger naturligvis af, hvordan man definerer “bedre”. For mig er en bedre løsning en løsning, der bibeholder flest mulige ressourcer i kredsløb – materialer, energi, tid og allerede investeret værdi. Set i det lys er bevaring eller transformation ofte stærkere end total nedrivning, fordi den minimerer tab og maksimerer genbrug af det, vi allerede har.
Det vigtige er, at princippet ikke dikterer et bestemt udfald. Det skaber et oplyst beslutningsrum, hvor nedrivning stadig kan vælges – men først efter, at det er forklaret, hvorfor alternativer med højere ressourcebevarelse ikke var mulige. Netop dér opstår de bedre løsninger: når beslutninger træffes på et dokumenteret og gennemtænkt grundlag frem for vanetænkning.
Hvordan håber du at ”Bevar eller Forklar” kan blive brugt af relevante planmyndigheder eller politikere?
– Jeg håber, at “Bevar eller Forklar” bliver brugt som et fælles beslutningsprincip – ikke som et forbud eller et benspænd, men som en måde at kvalificere samtalen og beslutningerne på.
For planmyndigheder kan værktøjet fungere som et tidligt pejlemærke i sagsbehandlingen, hvor bevaring, transformation og genbrug systematisk bliver undersøgt, før nedrivning bringes i spil. Det skaber større gennemsigtighed i processen og et mere ensartet grundlag for dialog med bygherrer og rådgivere.
For politikere håber jeg, at “Bevar eller Forklar” kan bruges som et strategisk redskab, der gør det muligt at stille klare, men rimelige krav – uden at skulle tage stilling fra sag til sag på mavefornemmelse. Værktøjet oversætter overordnede klima- og ressourceambitioner til konkrete spørgsmål, som kan indgå i planlægning og prioritering.
Grundlæggende håber jeg, at princippet kan bidrage til et skifte i kultur: fra at nedrivning er udgangspunktet, til at den skal forklares. Ikke fordi bevaring altid er svaret, men fordi det sikrer, at vores fælles ressourcer bliver behandlet som noget værdifuldt – også i den politiske og planmæssige beslutningstagning.
Hvad er dit hovedfokus på konferencen “Bevaring og Transformation”? Og kan du allerede nu nævne et par af dine vigtigste pointer?
– Mit hovedfokus på konferencen er at vise, hvordan bevaring kan fungere som et aktivt plan- og beslutningsgreb – ikke kun som et kulturhistorisk hensyn.
Jeg vil især have fokus på, hvordan “Bevar eller Forklar” kan bruges til at flytte bevaring tidligere ind i processerne, hvor de store valg faktisk træffes, og hvordan princippet kan fungere i den kommunale virkelighed uden at kræve ny lovgivning.
Et par af mine vigtigste pointer bliver:
- Bevaring handler ikke om at sige nej til udvikling, men om at udnytte de ressourcer, vi allerede har, før vi bruger nye.
- De vigtigste beslutninger træffes tidligt, og derfor skal værktøjer for bevaring og transformation også bruges tidligt – ikke først, når projektet er låst.
- Nedrivning bør være et aktivt fravalg, der kræver en forklaring, frem for en stiltiende standardløsning.
- Og endelig: Hvis vi vil løfte cirkularitet og klimaindsats i praksis, skal bevaring ikke være et nichehensyn, men en integreret del af planlægning og sagsbehandling.
Mit håb er, at deltagerne går derfra med en klar fornemmelse af, at bevaring og transformation ikke kun er det rigtige at gøre – men også det mulige og praktisk anvendelige.
Vil du høre mere?
Vær med på Bevaring & Transformation den 24.-25. juni 2026, hvor du får indblik i alt fra kortlægning af transformationskapacitet og digitale beslutningsværktøjer til cirkulær materialehåndtering, lovgivning, kulturarv, revitalisering af hele byområder og konkrete cases, der viser, hvordan selv komplekse bygninger kan få nyt liv.
